Gå til indhold
Socialpædagogernes logo
Mit SL

Hvor meget kan jeg få udbetalt i efterløn?

Her kan du læse om, hvor meget du kan få udbetalt i efterløn, og hvordan vi modregner din pension. Du kan også læse om udskydelse af efterlønnen.

Efterlønnens størrelse

Som udgangspunkt får du 91 pct. af den maksimale sats. Du kan dog få en højere sats, hvis du fortsætter med at arbejde, når du har fået dit efterlønsbevis. Klik på den enkelte fane, og se, hvad der gælder for dig.

Se efterlønssatserne

På Beskæftigelsesministeriets hjemmeside kan du prøve efterlønsberegneren. Den kan give dig et fingerpeg om, hvor meget du kan få i efterløn, og hvad du kan få ud af at vente med at overgå til efterløn, men arbejde i stedet.

Se efterlønsberegneren

Du kan få udbetalt 91 pct. af den maksimale efterlønssats. 

Hvis du arbejder i to år, efter at du har modtaget dit efterlønsbevis, kan du få udbetalt efterløn med den fulde sats. 

Du kan få udbetalt 91 pct. af den maksimale efterlønssats, hvis du vælger at gå på efterløn, før du fylder 64 år. 

Hvis du udskyder efterlønnen i mindst halvandet år og arbejder mindst 2.340 timer som fuldtidsforsikret eller mindst 1.872 timer som deltidsforsikret, får du ret til den fulde sats.

Du kan få udbetalt 91 pct. af den maksimale efterlønssats, hvis du vælger at gå på efterløn, før du fylder 64 år. 

Hvis du udskyder efterlønnen i mindst et år og arbejder mindst 1.560 timer som fuldtidsforsikret eller mindst 1.248 timer som deltidsforsikret, får du ret til den fulde sats.

Du kan få udbetalt 91 pct. af den maksimale efterlønssats, hvis du vælger at gå på efterløn, før du fylder 64 år. 

Hvis du udskyder efterlønnen i mindst et halvt år og arbejder mindst 780 timer som fuldtidsforsikret eller mindst 624 timer som deltidsforsikret, får du ret til den fulde sats.

Du kan få udbetalt efterløn med den fulde sats.

Modregning af pension

Hvordan dine pensioner skal modregnes i din efterløn, afhænger af, hvornår du er født. 

På Pensionsinfo kan du regne ud, hvilke konsekvenser dine pensioner har for din efterløn. Du er naturligvis også velkommen til at kontakte vores efterlønsteam. 

Modregningen af pension afhænger af, om du opfylder toårsreglen eller ej. 

Opfylder du toårsreglen, medfører dine pensioner kun fradrag i efterlønnen, hvis der er tale om en pensionsordning, der er oprettet som led i et ansættelsesforhold, og som kommer løbende til udbetaling. 

Opfylder du ikke toårsreglen, vil alle dine pensioner medføre modregning. 

Er du født 1. januar 1956 eller senere, kan du ikke gøre brug af toårsreglen. 

Det betyder, at der sker modregning for alle dine pensioner, uanset om de kommer til udbetaling eller ej. Det er altså optjeningen alene, der medfører modregning. 

Modregningsbeløbet findes ved først at tage 5 pct. af depotværdien på pensionerne. Af det beløb (beregningsgrundlaget) tages 80 pct. Resultatet svarer til, hvad der årligt bliver trukket fra i din efterløn. 

Bliv medlem