Gå til indhold
Socialpædagogernes logo
Mit SL

Vintertid og sommertid i relation til tjenesteplan

Når vi ændrer døgnets længde og går fra sommertid til vintertid, eller den modsatte vej, kan det få betydning for dig, der arbejder i nattevagt de pågældende to døgn om året, hvor ændringerne sker.

Tilbage til arbejdsliv og vilkår

Derfor skal der være opmærksomhed på følgende:

Fra vintertid til sommertid:

  • Har du nattevagt, når vintertid bliver til sommertid den sidste weekend i marts, og du fortsat afslutter din vagt på det tidspunkt, hvor du almindeligvis har fri, så har du arbejdet en time for lidt.
  • Vagten kan således ændres, så du enten får fri en time senere end almindeligvis.
  • Eller du kan fastholde det almindelige tidspunkt, hvor vagten slutter,
    hvilket betyder, at du afspadserer en tidligere optjent time.

Fra sommertid til vintertid er reglerne de samme, dog med omvendt fortegn:

  • Hvis nattevagten overholder den normale mødetid, har du arbejdet en time for meget den nat, hvor sommertid bliver til vintertid.
  • Vagtplanen kan så ændres, således at du får fri en time tidligere end normalt.
  • Ellers skal der gives overarbejdsbetaling for den ekstra time eller arbejdes en time mindre på et andet tidspunkt.

Betyder det noget for hviletiden?

Hviletiden skal fortsat overholdes mellem vagterne, således at der skal være 11 timer (henholdsvis 8 timer, såfremt man har indgået aftale om nedsat hviletid), fra det tidspunkt man forlod seneste vagt, og indtil en tjeneste kan påbegyndes.

Bliv medlem