Arbejdsløs
Her er en guide der trin for trin fortæller, hvad du skal gøre, hvis du er blevet arbejdsløs.
Tilmeld dig Jobcenteret
Du skal først og fremmest sørge for at melde dig ledig på Jobcenteret. Det er nemlig en forudsætning for, at du kan få udbetalt dagpenge. Vi må således først udbetale dagpenge fra den dag, du er blevet tilmeldt.
Du kan tilmelde dig på to måder. Enten ved at møde personligt frem på dit lokale Jobcenter eller elektronisk via Jobnet.dk. Husk at gemme din kvittering for tilmeldingen, da det er din dokumentation for, at du har tilmeldt dig.
Udfyld en ledighedserklæring
Nu skal du udfylde en ledighedserklæring. Det gør du lettest i Netkassen, som er vores digitale a-kasse. Gå til Netkassen
Du kan selvfølgelig også vælge papirudgaven (brug evt. nedenstående links). Papirudgaven skal altid sendes med almindelig post til Socialpædagogernes A-kasse, Brolæggerstræde 9, 1211 København K.
Hvis du er nyuddannet pædagog, skal du udfylde:
Er du derimod blevet ledig fra et job som lønmodtager, skal du udfylde:
Opret dit CV
Et CV er en beskrivelse af din erfaring, uddannelse, personlige kompetencer mv. Du skal oprette CV’et på Jobnet.dk senest 3 uger efter, at du er blevet ledig.
Læs mere om CV
Dagpenge
Hvis du er fuldtidsforsikret, får du som udgangspunkt den maksimale dagpengesats på 766 kr. pr. dag. På årsbasis svarer det til ca. 16.600 kr. pr. måned (før skat).
Bemærk, hvis du er nyuddannet og optaget som dimittend, får du 628 kr. pr. dag. Det svarer på årsbasis til ca. 13.600 kr. pr. måned (før skat).
Du skal opfylde en række betingelser for at få udbetalt dagpenge. Du skal fx være aktivt jobsøgende og stå til rådighed for arbejdsmarkedet.
Læs mere om dagpenge
På jagt efter job
Vi har samlet tips og værktøjer, du kan bruge i jagten på dit nye job. Læs mere under Jobsøgning
Netkassen
Netkassen er vores digitale a-kasse. Her kan du ordne dine a-kassesager på nettet. Du kan fx udfylde ledighedserklæring, sende ydelseskort, søge om feriedagpenge, oplyse om jobsøgning mm.
Gå til Netkassen
Spørgsmål og svar
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Dagpengeteamet på telefon 7248 6010. Telefonerne er åbne mandag, tirsdag og onsdag mellem kl. 9 og 15, torsdag mellem kl. 9 og 17 og fredag mellem kl. 9 og 13.
Sidst opdateret: 31-01-2012
