Aktuelt

Hvordan ser socialpædagogik ud udtrykt i billeder?

Nyt


06.01.12
Det har den catalanske organisation for socialpædagoger, CEESC, sat sig for at finde ud af ved at udskrive en international konkurrence, hvor deltagerne indsender billeder af ”socialpædagogik”.
Education 

CEESC inviterer alle til at udforme og indsende et billede (foto, collage, tegning, maleri eller andet) i et format på 10 x 15 cm i en resolution på 300ppi (ppi = pixels per inch). Billedet skal relatere sig til ”Socialpædagoger som agenter for social forandring”. Dette skal forstås ganske bredt, da socialpædagogik i sin kerne handler om social forandring.

Hver deltager kan indsende ét værk, og hvert værk skal indsendes med denne deltagerformular (til slut i dokumentet) til sendart@ceecs.cat inden den 29. februar.

Når alle værker er modtaget, vil der blive arrangeret en udstilling, som vil åbne i april i CEESC’s hovedkontor i Barcelona og i maj være udstillet ved den 4. nationale kongres for socialpædagogik i Valencia. Herefter kan udstillingen frit udlånes til organisationer, arbejdspladser og andre der skulle ønske det.

Alle deltagere vil modtage et digitalt katalog over værkerne.

Har du nogen spørgsmål, skriv da gerne til international konsulent Dea Engberg: dee@sl.dk