Aktuelt

Uanstændig leg med børns liv

Pressemeddelelse


27.01.12
Faxe Kommunes Børne- og Ungeafdeling lover 20.000 kr til de sagsbehandlere, der kan undgå at anbringe et barn. ”Jeg er målløs. Det er så uanstændigt på den måde at gøre en selskabsleg ud af børns skæbne og liv,” siger Socialpædagogernes formand Benny Andersen.

Lederen af Faxe Kommunes Børne- og Ungeafdeling har i en mail opfordret kommunens sagsbehandlere til at komme med ”vilde ideer” til, hvordan man undgår at anbringe et barn. Er ideen god nok, udløser den en bonus på 20.000 kr til sagsbehandleren. Sagen chokerer Socialpædagogernes formand Benny Andersen:

"Det er så langt ude på den måde at gøre udsatte børns skæbne til en leg om penge. Vi ved jo godt, at kommunerne har småt med penge og er ivrige efter at finde på måder at spare på. Men det her er uanstændigt og ganske enkelt også på kant med lovgivningen. Det rimer overhovedet ikke med intentionerne i Serviceloven, som handler om at vurdere det enkelte barns behov og sørge for at hvert barn får de bedst mulige rammer og vilkår for et godt børneliv. Jeg håber virkelig at sagsbehandlernes faglighed og etik gør, at de siger fra,” siger Benny Andersen.

Børns Vilkår, der er i besiddelse af mailen fra Faxe Kommune, har sendt den videre til Ankestyrelsen.

 
Kontakt
<strong>Benny Andersen</strong>
Benny Andersen
Forbundsformand
Søndergade 2 B
9240 Nibe
Facebook.com/forbundsformand

Tlf. Direkte: 7248 6801
Mobiltlf.: 4055 0982
Privat tlf.: 9835 0413
Email: ba@sl.dk