Udsatte børn og unge har nemlig meget forskellige behov
Pressemeddelelse
01.02.12
Socialt udsatte børn og unge er meget forskellige og har derfor meget forskellige behov. Det viser en undersøgelse, som SFI netop har offentliggjort. ”Netop! Og derfor er det også uhyre vigtigt, at der i hvert tilfælde tages udgangspunkt i det enkelte barn i stedet for at i stedet for at tro der en metode eller en bestemt form, der passer til udsatte børn og unge,” siger Socialpædagogernes formand i en kommentar.
Når kommunerne skal sætte ind med forebyggende foranstaltninger for udsatte børn og unge er der mange ting at være opmærksom på. De unge er meget forskellige og har meget forskellige problemer – fra den voldelige fyr, der er kendt af systemet til den forsagte pige med psykiske problemer. Sådan lyder en af konklusionerne i SFI’s rapport om forebyggende foranstaltninger som alternativ til en anbringelse når det handler om de 14-17-årige. Konklusionen kommer ikke bag på Socialpædagogernes formand Benny Andersen:
”Undersøgelsen viser endnu en gang, at det er uhyre vigtigt, at man tager afsæt i hvert enkelt barn og ser på netop hendes eller hans behov og krav om støtte og udvikling. Og at det er væsentligt at inddrage hele den udsatte unges familie i arbejdet. Alt for mange steder ser vi tendenser til generelle politiker og en tro på, at der findes EN løsning når det handler om indsatsen overfor udsatte børn og unge. Der er jo fx en tendens til, at kommuner beslutter, ikke anbringer børn over 14, eller at alle skal på eget værelse. Serviceloven lægger klart op til en individuel vurdering. Og det slår SFI’s rapport da også fast er nødvendigt,” siger Benny Andersen.
Rapporten fastslår også, at det er vigtigt at inddrage forældrene. Mange af de deltagende institutioner har gode erfaringer med at inddrage hele familien.