Arbejdsmiljø

Socialpædagogernes arbejdsmiljøhandlingsplan

Hovedbestyrelsen har vedtaget en arbejdsmiljøhandlingsplan, der opridser de indsatser, der prioriteres i forbundet, kredsene og på arbejdspladserne.

Arbejdsmiljøhandlingsplanen har følgende formål:

  • Arbejdsmiljøhandlingsplan (pdf)

    At understøtte arbejdspladsernes arbejde med arbejdsmiljø. Det vil sige at styrke MED-udvalget og TR, AMR og ledernes mulighed for at forebygge nedslidning og skabe trivsel og udvikling

  • Socialpædagogerne ser arbejdsmiljøarbejdet og det forebyggende arbejde som en integreret del af det pædagogiske produkt og den socialpædagogiske opgave. Arbejdsmiljømæssige løsninger skal samtidig være løsninger i overensstemmelse med fagets etik og de faglige målsætninger. Faglig udvikling og et godt arbejdsmiljø er hinandens forudsætninger

De værktøjer, som socialpædagogerne anvender i arbejdsmiljøarbejdet, er:

  • Aftaler indgået med arbejdsgiverne som led i overenskomstfornyelsen – eksempelvis aftalen om medarbejderindflydelse og aftalen om trivsel og sundhed og

  • Trepartsaftalen om kvalitet

  • Arbejdsmiljølovgivningen som fx Arbejdstilsynets besøg på 300 socialpædagogiske arbejdsplader

  • Forebyggelsesfondet

I 2009 lægger Socialpædagogerne i forhold til arbejdsmiljøarbejdet navnlig vægt på:

  • Aftalen om vold, mobning og chikane, herunder udarbejdelse af voldspolitikker, der skal være klar april 2010. Voldsproblemer kan kun løses med en socialfaglig indsats med udgangspunkt i fagets etik.

  • MED-aftalens uddannelsesdel er en anden vigtig hovedindsats. MED-aftalen fra 1997 indeholder en god aftale om uddannelse af AMR, TR og leder. Opfyldelse af denne er afgørende for, at MED-udvalgene kan varetage den opgave, som de har i forhold til arbejdsmiljø. PUF, Parternes Fælles Uddannelsesselskab er en god uddannelsesinstitution.