Smitsomme sygdomme

Nogle socialpædagoger er mere udsatte for smitsomme sygdomme end befolkningen som helhed

Sundhedsstyrelsen har sammen med Arbejdstilsynet lavet vejledninger om, hvordan man kan beskytte sig mod at blive smittet med leverbetændelse, og der er vejledning fra Sundhedsstyrelsen om arbejde med HIV-smittede
http://www.sundhedsstyrelsen.dk/Sundhed%20og%20forebyggelse/Smitsomme%20sygdomme.aspx

Hepatitis
Hepatitis er betændelse i leveren. Man skelner mellem hepatitis a, b eller c

Hepatitis A smitter gennem munden og spredes via afføringen. Smitterisikoen er størst ved personlig kontakt og øges, når hygiejnen er dårlig. Der findes vaccine mod hepatitis A.

Hepatitis B smitter især gennem blod - husk også næseblod, menstruationsblod og blødende hæmorroider. Der findes vaccine mod hepatitis B.

Hepatitis C smitter gennem blod og seksuel kontakt. Der findes ikke nogen vaccine mod hepatitis C, og der er derfor uhyre vigtigt, at arbejdshygiejnen er meget høj.

Hepatitis B er den mest udbredte type inden for Socialpædagogernes område.

Der er ifølge Sundhedsstyrelsen høj forekomst af personer, som har været smittet med hepatitis B i blandt andet disse grupper: Mennesker med Down’s syndrom, andre udviklingshæmmede der bor på institution, stiknarkomaner samt indvandrere fra højrisikoområder.

Arbejdstilsynet om hepatitis m.v.

HIV
HIV smitter på samme måde som hepatitis B, altså især gennem blod
Men risikoen for smitte med HIV er mange gange mindre end risikoen for smitte med hepatitis B. Det skyldes bl.a. at HIV-virus ikke kan holde sig stabilt uden for kroppen i længere tid, medens hepatitis B virus kan være stabilt i en hel uge uden for kroppen.

Sundhedsstyrelsen og Arbejdstilsynet har udgivet retningslinier for beskyttelse imod HIV på arbejdspladsen. Erfaringerne viser, at risikoen for smitte er størst i hospitalsmæssige sammenhæng, og i så fald hænger sammen med uheld, f.eks. stik med forurenet kanyle. Men selv i den situation er risikoen forholdsvis lav, nemlig 0,5 procent for at blive smittet efter stik med en HIV-forurenet kanyle.

Arbejdstilsynet om HIV