Chikane
Definition af chikane
Særlige afarter af mobning går under betegnelsen chikane – som sexchikane eller chikane af minoriteter (f.eks. etniske, politiske, religiøse og lignende minoriteter).
En person er udsat for chikane, når han eller hun udsættes for handlinger eller adfærd, der tolkes som seksuelle eller nedsættende, opleves som negative og uønskede, og som foregår over en vis tidsperiode eller har negative konsekvenser over tid.
Sammenhæng mellem etik og chikane
Det er socialpædagogernes opfattelse at der er tæt sammenhæng mellem, om der forekommer chikane på arbejdspladsen, og om arbejdspladsen fokus på etik og etisk refleksion.
Forebyggelse af mobning og chikane er i høj grad afhængig af, at der dels er fokus på udvikling af den socialpædagogiske indsats, etik og etisk refleksion og dels fokus på udvikling af et godt arbejdsmiljø.
Du kan læse mere her
Retningslinjer om mobning og chikane
Aftalen om vold, mobning og chikane pålægger hovedMED-udvalget at udarbejde retningslinjer for, hvordan der skal arbejdes med at identificere, håndtere og forebygge chikane på arbejdspladserne.
Socialpædagogerne anbefaler, at de lokale MED-udvalg på arbejdspladserne også udarbejder retningslinjer, og at retningslinjerne tager udgangspunkt i værdier og mål for den socialpædagogiske indsats.
Kommunerne, regionerne og arbejdsmarkedets parter har udgivet fælles vejledninger til at aftale retningslinjer for indsatsen mod mobning og chikane på arbejdspladserne.
Du kan hente vejledningerne her
Gode råd om chikane
Alle ansatte – såvel ledelse som medarbejdere har et ansvar for at forebygge og håndtere forekomsten af mobning og chikane på arbejdspladsen. Men opgaverne kan være forskellige alt efter, om du er leder, tillidsrepræsentant, arbejdsmiljørepræsentant eller medarbejder. Læs her, hvad Socialpædagogerne foreslår, du kan gøre.
Flere links
Sidst opdateret: 02-02-2012
