Forebyg vold og mobning

$alt
En guide til hvordan I kan udarbejde retningslinjer til at håndtere og forebygge vold, mobning og chikane på jeres arbejdsplads.

At skabe trivsel på arbejdspladsen handler blandt andet om at skabe et miljø uden vold, mobning og chikane. Man kan øge chancerne for at få et godt psykisk arbejdsmiljø ved at arbejde bevidst med at forebygge vold, mobning og chikane på arbejdspladsen.

Denne guide er et redskab til, hvordan man kan arbejde konstruktivt med forebyggelse. Vi vil præsentere nogle værktøjer, der kan støtte de lokale MED-udvalg, når de skal udarbejde retningslinjer.

Trivsel og etik hænger sammen
Det er vores overbevisning, at der er en tæt sammenhæng mellem, hvor ofte vi oplever vold, mobning og chikane på arbejdspladsen og om arbejdspladsen har fokus på etik.

Vi anbefaler, at I tager hul på arbejdet med retningslinjer ved først at læse teksten:
Faglighed og fagpolitik går hånd i hånd 

Og derefter gennemføre øvelser, dialog og cases som beskrevet i:

I gang med dialog

Fire cases om vold

Fire cases om mobning 

Herefter kan I læse mere om vores anbefalinger i forhold til selve udarbejdelsen af retningslinjerne: om vold, om mobning og om chikane

Der er forskel på politikker og retningslinjer


Politikker kan forstås som visioner og mål for, hvordan man ønsker at noget skal være. For eksempel visioner om, at man vil have et sundt arbejdsmiljø, at man ikke tolerere mobning etc. Politikker må ikke forveksles med aftaler.

 

Retningslinjer er aftaler om, hvordan man vil udfolde politikkerne i praksis. Det er aftaler om helt konkrete metoder og handlemåder, som man er enige om er hensigtsmæssige til at fremme de politiske mål. Retningslinjer definerer, hvad man gør, hvornår man gør det og hvordan man gør det. Retningslinjer skal indgås i enighed og skal opsiges, hvis man ønsker at komme ud af dem.