I gang med dialog

$alt
Øvelser der kan hjælpe jer med at tage hul på arbejdet med at udvikle retningslinjer til at håndtere og forebygge vold og mobning.

Forberedelse
For at dialogen kan foregå konstruktivt er det en god ide at skabe et miljø hvor samarbejdet er trygt, frugtbart og iderigt. Det sker sjældent af sig selv eller på kommando. Men man kan skabe de rette betingelser, for at få en tryg og konstruktiv dialog. En måde er at holde sig for øje, om følgende elementer danner ramme for dialogen og spørge os selv:

Saglighed
- Gør vi det, vi siger vi gør?
- Er vi enige om dialogens mål?

Interesse
- Interesserer vi os for den andens synsvinkel på sagen?

Perspektivbevidsthed
- Tager vi den andens perspektiv?
- Bestræber vi os på at forstå hvad den anden forstår?

Gennemsigtighed
- Tør vi stille os til skue for den anden?
- Er vi åbne om egne motiver, svagheder og styrker?

Metakommunikation
- Samtale om hvordan vi samtaler

Respekt for det bedre argument
- Accepterer vi, at ikke alle begrundelser er lige gode eller at ikke alle begrundelser vægter lige tungt?

Bør og gør-øvelsen
Vi anbefaler at kickstarte dialogen med denne øvelse, som vi kalder ”Bør og gør” - download som pdf.

Bør gør-øvelsen

Metoden sørger for at man får bevæget sig hele vejen rundt om problemstillingen og belyst den fra flere forskellige vinkler. Formålet er at udveksle erfaring, dele viden og finde på ideer sammen.

Øvelsen opfordrer deltagerne til at tale anerkendende om deres gode erfaringer og reflektere over deres nuværende situation. Det kan skabe en fælles erkendelse af, hvilke nye fælles veje arbejdspladsen med fordel kan betræde.

Øvelsen undersøger spørgsmålet: Hvad skal der til for at vi i vores arbejde med udvikling af retningslinjer trækker på både et arbejdsmiljøperspektiv og et etisk/fagligt perspektiv?

> Tilbage til Forebyg vold og mobning