Arbejde udenfor Socialpædagogernes område

Hvis du får arbejde uden for Socialpædagogernes område, skal du overflyttes til en anden a-kasse

En overflytning betyder, at du får dine nuværende rettigheder og anciennitet med til din nye a-kasse. Du mister altså ikke ret til dagpenge eller andre ydelser, fordi du bliver overflyttet.

Overflytning - hvornår?

Du skal kun overflyttes til en anden a-kasse, hvis dit arbejde varer mindst fem uger, og hvis den gennemsnitlige arbejdstid er på mindst 10 timer om ugen.

Du skal ikke overflyttes, hvis du fortsat har arbejde af større omfang inden for Socialpædagogernes område end inden for den nye a-kasses område.

Hvis du er selvstændig erhvervsdrivende og din virksomhed er din hovedbeskæftigelse, skal du lade dig overflytte til en a-kasse for selvstændige, fx DANA.

Hvad skal jeg gøre?

Hvis du skal overflyttes til en anden a-kasse, skal du udfylde en blanket. Det kan du gøre ved at gå på din nye a-kasses hjemmeside og udfylde en on-line indmeldelse. Ved udfyldelsen vil du blive spurgt, om du er medlem af en a-kasse. Når du svarer JA til det, bliver indmeldelsen automatisk til en overflytnings-blanket. Når du elektronisk har sendt indmeldelsen til din nye a-kasse, vil de sørge for, at du får overflyttet dit medlemskab.

Du kan også udfylde en overflytningsblanket. Blanketten skal udfyldes og sendes til din nye a-kasse.