Medlemskab af pensionskassen
Socialpædagoger, der bliver ansat i en stilling med overenskomst indenfor SL's fagområde, bliver automatisk medlem af Pensionskassen for socialrådgivere og socialpædagoger, som er administreret af PKA.
Socialpædagogerne har sørget for, at du via overenskomsten er sikret, at en del af lønnen går til pensionsopsparing. Du sparer altså automatisk op til din pension, allerede fra du begynder at arbejde.
Din arbejdsgiver indbetaler bidrag til pensionskassen hver måned. En gang om året får du en oversigt over dine pensioner. Her kan du se, hvor meget der er indbetalt det foregående år, og hvad der er reserveret til pensioner.
Når du bliver medlem af pensionskassen, får du en fast pensionspakke. Den er sammensat, så den dækker i en række situationer, hvor din arbejdsindtægt stopper, f.eks. når du går på pension, hvis bliver syg eller dør.
På PKA's hjemmeside kan du få meget mere at vide om din pension. Her kan du blandt andet se dine egne pensionsoplysninger og lave forskellige beregninger af din pension.
Her kan du også læse mere om pensionsmulighederne, f.eks. har du mulighed for selv at investere opsparingen til supplerende pension. Og du kan læse om, hvad du skal være opmærksom på i forhold til pensionen, for eksempel hvordan du forholder dig, hvis du bliver arbejdsløs eller går på orlov.
Spørgsmål ? Så kontakt PKA direkte:
PKA
Tuborg Boulevard 3
2900 Hellerup
Telefon: 3945 4545
Mail: pka@pka.dk
Sidst opdateret: 09-03-2010
