Ny pædagog
Som nyuddannet og medlem af Socialpædagogerne, er der meget du kan bruge os til. Også selvom du måske ikke har fundet dit ønskejob endnu. Hvis du ikke har afsluttet uddannelsen endnu, kan du være medlem af Socialpædagogerne i kraft af dit medlemskab af PLS.
5 eksempler på det du bl.a. kan bruge Socialpædagogerne til:
-
Har du ikke fået job endnu, kan du få hjælp til at kvalificere din ansøgning, din jobsamtale og/eller din lønsamtale hos vores tillidsrepræsentanter på arbejdspladserne og i din lokale kreds.
-
Vi kender de pædagogiske arbejdspladser. Det er Socialpædagogerne, der har indgået aftalerne om de løn- og arbejdsvikår der gælder på arbejdspladserne på vores område. Så husk at kontakt os inden du går til en jobsamtale.
-
Er du i tvivl om, hvad fx et ændret timetal eller et bestemt løntillæg kommer til at betyde. Så brug vores lønberegner.
-
Som nyuddannet pædagog i første job kan der være forhold du oplever på arbejdspladsen, du har brug for at tale om eller få hjælp til. Som medlem kan du altid bruge tillidsrepræsentanten på arbejdspladsen, og du er velkommen til at ringe din kreds.
-
Det sker også at arbejdspladsen ikke er den rette. Som medlem bør du altid kontakte os, hvis du overvejer at opsige dit job. Smæk aldrig med døren, før du har talt med os.
-
Brug os til at holde kontakten med de gamle studiekammerater vedlige. Og brug os til at holde dit fag ved lige. Følg fx med i Socialpædagogen og få tidsskriftet VERA gratis 4 gange om året.
Læs mere om infomøder for studerende
Læs mere om det du også får som medlem
Ofte stillede spørgsmål
Meld dig ind
Er du nyuddannet, skal vi have modtaget din indmeldelse inden der er gået 14 dage efter din sidste eksamensdato!
Når vi har modtaget din indmeldelse, vil du hurtigt få en bekræftelse fra os. Har du været medlem af PLS minimum hele det sidste år op til dimissionen, får du den første måned i fagforeningen gratis. Hvis du udfylder en indmeldelse inden du dimitterer, kommer du først til at betale fra dagen efter din sidste eksamen, og du risikerer ikke at komme for sent med din indmeldelse.
Nyindmeldt dimittend i A-kassen
Som nyuddannet har du som udgangspunkt ret til dagpenge 1 måned efter sidste eksamensdag
Læs mere om dagpenge
For at få dagpenge skal du huske at melde dig ledig i det lokale jobcenter senest en måned efter sidste eksamen.
Find dit jobcenter
Hvis du ikke får meldt dig ind, inden de 14 dage er gået, kan du først melde dig ind når du har et job. Du skal så være medlem af a-kassen i minimum et år og have haft fuldtidsarbejde i et år, før du opnår ret til dagpenge.
Allerede medlem af en a-kasse
Hvis du har været medlem af en a-kasse i minimum det sidste år af din uddannelse, har du ret til dagpenge allerede dagen efter din sidste eksamen.
For at få dagpenge skal du huske at melde dig ledig i det lokale jobcenter allerede dagen efter din sidste eksamen.
Find dit jobcenter
For at opnå rettigheder som nyuddannet skal du overflyttes til Socialpædagogernes A-kasse senest 14 dage efter sidste eksamensdag.
Kontakt din nuværende a-kasse – de har pligt til at vejlede dig om, hvasd der bedst kan betale sig for dig. At blive overflyttet med ”gamle rettigheder” eller om du i stedet bør vælge at ”vaske tavlen ren” og bliver overflyttet med dimittendrettigheder. Vores erfaring siger, at det for langt størstedelens vedkommende bedst kan betale sig at vælge dimittendrettigheder.
Medlem af PLS, Socialpædagogerne og den gratis a-kasse
Hvis du har været medlem af PLS og har benyttet dig af tilbuddet om gratis a-kasse, afhænger din dagpengeret af, hvornår du blev meldt ind i a-kassen.
Har du været medlem af a-kassen i minimum et fuldt kalenderår inden din sidste eksamensdag, har du dagpengeret dagen efter din eksamen. Husk at melde dig ledig på jobcenteret, hvis du skal have dagpenge.
Find dit jobcenter
Har du været medlem mindre end et fuldt kalender år inden din sidste eksamensdato, kan du have dagpengeret enten en måned efter dagen efter din sidste eksamen. Eller et år efter din indmeldelses dato i a-kassen. Du får et brev fra os, der fortæller hvad der gælder i din situation.
Læs mere om den gratis a-kasse
Kontingent, løn og dagpenge Hvis du har været medlem af PLS hele (fuldt kalendeår) sidste år op til dimissionen, skal du ikke betale kontingent til fagforeningen den første måned, du er medlem.
Hvis du også melder dig ind i a-kassen skal du betale kontingent til a-kassen fra din indmeldelsesdag - også selv om du har været medlem af PLS.
Kontingent pr. md. |
Grundløn pr. md. |
Dagpenge (før skat) pr. md. |
920,00 kr. |
23.300,00 – 24.350,00 kr. |
13.600,00 kr. |
Læs mere om løn på det kommunale område
Læs mere om arbejdstidsaftaler Læs mere om Socialpædagogernes overenskomster
Læs mere om kontingent
Læs mere om dagpengesatser
Sidst opdateret: 13-12-2011
