Børn med hjerneskade
Ved første øjekast kunne det se ud, som om den 16-årige dreng bare er endnu en teknik-nørd eller ung fyr, der foretrækker at tilbringe livet foran computeren.
I virkeligheden bliver computeren hverken brugt til at downloade musik, spille ”World
of Warcraft" eller til at chatte med vennerne. For Nicklas er computeren langt mere end et legetøj. Den er strengt nødvendig for hans kontakt med omverdenen.
Nicklas er lammet og spastisk i hele kroppen og har været det siden fødslen. Selv
om det var en svær beslutning, er hans forældre i dag glade for, at Nicklas som
12-årig flyttede på specialinstitutionen Solbo i Silkeborg Kommune. For få år siden
kunne han ikke give udtryk for, hvad han ville, og han kunne hverken spise eller
sidde selv, og han var ofte frustreret og ked af det. I dag har den 16-årige dreng lært at bruge en computer og et joystick, og nu kan han gennem computeren fortælle,
om han er sulten, om han vil lege eller er træt. Nicklas har forandret sig enormt
i positiv retning, og det skyldes, ifølge hans mor, samarbejdet mellem forældrene
og personalet Solbo.
På specialinstitutionen Solbo er forældrene den vigtigste samarbejdspartner, og
lederen af institutionen kalder samarbejdet for et slags "tvungent ægteskab", der
skal fungere. Og det gør det, viser en undersøgelse.
Læs historien om Nicklas og om forældresamarbejdet på specialinstitutionen
Solbo.
Sidst opdateret: 25-11-2009
