Vestervænget i Taastrup
Beboerne skal selv være med
Barbergrej, øllebrød og masser af tålmodighed er nødvendige redskaber i arbejde med sindslidende voksne.
Af Tina Juul Rasmussen
Foto: Sonja Iskov
-
Ja, ja ... ja, ja ...
Højt og en anelse vredt kommer ordene fra Jørgen, mens han i høj fart har kurs
direkte mod døren til sit værelset. Rengøringskonen ser lidt forskrækket på
Bente Winther, som lige når at sige »Jørgen, du skal have skiftet sengetøj...«,
da døren bliver smækket i med et brag. Jørgen skal ikke have skiftet sengetøj!
- Jørgen har det meget svært med, at vi kommer for tæt på ham, for eksempel inde
på hans værelse. Derfor prøver vi at nå at gøre rent og skifte sengetøj om
morgenen, mens han er på tanken for at købe øl. Det gør han hver morgen, når han
har fået sine lommepenge. I dag nåede vi det så ikke, forklarer socialpædagog
Bente Winther.
Klokken er lidt over otte om morgenen. En stor del af beboerne i Vestervænget,
et botilbud for voksne sindslidende i Taastrup ved København, er ved at vågne.
Nu skal de vaskes, have tøj på, spise morgenmad og have deres medicin.
Hans skal barberes
Bente Winther er utålmodig efter at komme ind og få Hans barberet og i
tøjet.
- Hans bliver meget let urolig – han kræver min fulde opmærksomhed. Tit er han
vågen og står ude i køkkenet, når jeg møder lidt over seks, siger hun.
- Jeg får en cigaret, ikk’?
- Jo, Hans, du får en cigaret, det lover jeg dig.
Hans står med hænderne i buskelommen og kigger ligefrem, mens Bente Winther
barberer hans ansigt.
Hans skal selv være med
- Jeg får en cigaret, ikk’? spørger han igen. – Og noget øllebrød...?
- Jo, du får en cigaret – og din øllebrød. Hvad vil du have først – en cigaret?
- Nej. Øllebrød først. Jeg får en cigaret, ikk’?
- Jo, du får en cigaret ... Jeg ved godt, at det er svært for dig at stå stille
så længe. Jeg er snart færdig, siger Bente Winther, hælder lidt barbersprit ud i
hænderne og klapper Hans på kinderne.
- Det er vigtigt med tålmodighed og ro. Jeg kunne jo bare give ham strømperne
på, men det er ikke meningen. Han skal selv være med.
Hans får sin smøg
Hans står i døren. Nu vil han gerne have den cigaret. Bente tænder den
for ham, tager ham i hånden og sammen går de ud i den fælles spisestue. Hans
sætter sig og venter.
Bente kommer tilbage med en bakke med kaffe, øllebrød og et par smurte madder.
Den næste halve time holder hun Hans med selskab, mens han spiser.
- Det er vigtigt, at vi anerkender beboerne og behandler dem individuelt – som
dem de er, siger Bente Winther.
- Det er trods alt deres bolig, vi er på arbejde i.
Læs hele artiklen om psykisk syge
Sidst opdateret: 21-01-2010
