De Sociale Indikatorprogrammer
Som en del af regionernes kvalitetsmodel på det sociale område, har regionernes socialdirektører, Danske Regioner, Socialministeriet og Socialpædagogernes Landsforbund truffet beslutning om at iværksætte en række dokumentationsværktøjer på det sociale område. Værktøjerne hedder De Sociale Indikatorprogrammer og forkortes SIP. Center for Kvalitetsudvikling i Region Midtjylland er ansvarlig for udviklingen og implementeringen af SIP i regionerne.
Der findes i dag ikke særlig meget dokumenteret viden om indholdet og resultaterne af arbejdet på botilbud for voksne eller af anbringelser af unge på døgninstitutioner og opholdssteder. Det betyder, at erfaringer med, hvordan gode resultater opnås, ikke bliver spredt til andre, som kan have gavn af denne viden. De Sociale Indikatorprogrammer (SIP) kan muliggøre dette. Disse pjecer beskriver de centrale elementer i indikatorprogrammerne for voksne og unge, og de anvendelsesmuligheder de har.
Fire af de sikrede institutioner har deltaget i en evaluering af De Sociale Indikatorprogrammer for sikrede døgninstitutioner. Målet for evalueringen har været at undersøge, hvordan SIP anvendes på disse institutioner og at undersøge personalets holdning til og faglige vurdering af SIP. På denne baggrund er der udarbejdet denne pjece, hvori en række af hovedpointerne fremhæves.
Evaluering af SIP-unge for sikrede døgninstitutioner
Læs også:
De Sociale Indikatorprogrammers hjemmeside
Sidst opdateret: 12-08-2011
