KABU-projektet


Socialministeriets kvalitetsprojekt på anbringelsesområdet (KABU) blev igangsat i marts 2002. Medio april 2005 markerede KABU-projektet sin afslutning med en konference i odense. På konferencen blev der lagt vægt på at præsentere resultaterne fra de større delprojekter – i alt 56 – og de overordnede temaer, som relaterer sig hertil.

De overordnede og gennemgående målsætninger for KABU har været kvalitetsudvikling i arbejdet med anbragte børn og deres forældre samt dokumentation og formidling af den gode praksis – med hovedvægten på metodeudvikling.

Metodeudvikling, dokumentation og formidling indenfor temaerne: Anbragte børns skolegang og fritid, hverdagslivet på anbringelsesstedet, brobygning mellem hjem og anbringelsessted, mellem anbringelsessteder, fra anbringelsessted til hjem eller fra anbringelsessted til en selvstændig unge- og voksentilværelse. Herudover har temaerne været: Tilsyn, slægtsanbringelser og samarbejde barn-nærtstående-system/professionelle.

I efteråret 2005 udgiver KABU-projektet en række temahæfter, aktuelle praksisrelaterede eksempelsamlinger på, hvordan der kan arbejdes med kvalitet og dokumentation i anbringelsesarbejdet.

SL har deltaget i projektets udviklings- og formidlingsnetværk og har i forbindelse med projektet gennemført kvalitative interviews med 17 børn og unge anbragt på døgninstitutioner. Disse interviews er samlet i bogen ”Med barnets øjne”

Du kan læse mere om KABU-projektet og dets resultater på hjemmesiden: www.kabuprojektet.dk