Familiepleje: Flere medlemsfordele
Tillægsforsikring
Socialpædagogerne har en aftale med Europæiske Rejseforsikring om en forsikring, som giver dig dagpengeudbetaling op til 80 % af din løn, hvis du bliver ledig. Forsikringen skal tegnes individuelt af det enkelte medlem, og prisen på forsikringen afhænger af, hvilket beløb man ønsker at kunne få udbetalt ved ledighed. Se mere om tillægsforsikring.
Jobkonsulenter med kendskab til dit område
I Socialpædagogernes A-kasse (SLA) er der jobkonsulenter, som kan rådgive og støtte dig, hvis du får brug for et karriereskift. Og A-kassens sagsbehandlere kender alt til de særlige dagpengeregler, som gælder for familieplejere.
Derfor kan du altid være sikker på, at den rådgivning og sagsbehandling du får i SLA, er skræddersyet til dig som familieplejer.
LO Plus og andre rabatordninger
Socialpædagogerne er medlem af LO. Derfor får alle vores medlemmer tilbudt et LO Plus kort, som giver adgang til en lang række fordels- og rabatordninger. Ved systematisk udnyttelse af kortet, er en stor del af dit kontingent sparet hjem på indkøb. Se www.loplus.dk
Men også andre rabataftaler står til rådighed for medlemmerne. Du får rabat hos f.eks. Europæiske Rejseforsikring og Folkeferie, og du har mulighed for at være medlem af Forbrugsforeningen, der ligesom LO Plus har rabataftaler med forhandlere over hele landet. Læs mere
Sidst opdateret: 05-04-2011
