Familiepleje: Kriseberedskab for familieplejere
Socialpædagogerne har indgået en aftale med Falck Healthcare om at tilbyde
gratis krisehjælp til vores familieplejere.
Hvis du kommer ud for en alvorlig hændelse som for eksempel vold, trusler,
ulykke, sygdom eller hvis du står i en krise, som hverken fagforening, kommune
eller netværk er de rette at tale med om, har du mulighed for at anvende
rådgivningscentret.
I Rådgivningscenteret sidder medarbejdere, der er særligt uddannet til at tale
med mennesker, som befinder sig i en vanskelig situation. Det tværfaglige team
består af psykologer, speciallæger i psykiatri, misbrugskonsulenter, advokater,
revisorer og socialrådgivere.
Kriseberedskabet består også af akut krisestyring af særligt uddannet personale
indenfor to timer.
Al henvendelse til Falck Healthcare er anonym. Familieplejere skal ved
henvendelse oplyse det personlige medlemsnummer, som er blevet udsendt af
Socialpædagogernes Landsforbund til alle familieplejere, der er omfattet af
ordningen. Ring 7010 2012
Psykologisk krisehjælp - når ulykken pludselig rammer
Sidst opdateret: 05-04-2011
