Socialpædagogernes tillidsrepræsentanter

Omkring 1200 af Socialpædagogernes medlemmer varetager en funktion som tillidsrepræsentant for deres kolleger. De sikrer, at ca. 80 % af medlemmerne har et kontaktled til fagforeningen, direkte på arbejdspladsen.
Det er vores mål, at alle medlemmer skal have en tillidsrepræsentant, evt. ved at flere små arbejdspladser i fællesskab vælger én TR.
Visionen er, at tillidsrepræsentanten skal være kernen i det fagpolitiske arbejde på arbejdspladsen. Vi ønsker et aftalesystem, hvor centralt indgåede rammeaftaler i alle væsentlige forhold udfyldes som lokale aftaler på den enkelte arbejdsplads. Derfor skal socialpædagogernes tillidsrepræsentanter være fagligt kompetente og fagpolitisk engagerede.
Sidst opdateret: 12-10-2011
