FanNy 49 - April 2009

Barnets reform og familieplejerne

Socialpædagogerne har en række temaer på dagsordenen i forhold til reformarbejdet, og deltager blandt andet i seks inspirationsmøder i Velfærdministeriet

Velfærdsminister Karen Jespersen varslede allerede i foråret og sommeren 2008 en Barnets reform. Dette var efter en heftig debat udløst af TV2 udsendelsen ”Mors lille dreng – 10 år efter”

Arbejdet med Barnets reform er på nuværende tidspunkt godt i gang. Dette er sket i form af et lovforslag om kontinuitet i anbringelsen og via et udredningsarbejde.

Lovforslag om kontinuitet i anbringelsen

Først i 2009 blev der fremsat lovforslag om øget kontinuitet for anbragte børn. Lovforslaget består af følgende elementer:

Mulighed for anbringelser af 0-1 årige børn i tre år uden genbehandling af anbringelsesgrundlaget.
Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om hjemgivelser, før ophør af en anbringelse, og kommunen skal træffe afgørelse om en hjemgivelsesperiode på op til 6 måneder, med mindre der er særlige grunde til ikke at gøre det (karensperiode).
Mulighed for at opretholde anbringelser permanent i de tilfælde, hvor barnet har fået stærk tilknytning til anbringelsesstedet.
Udvidelse af retten til psykologhjælp for børn på krisecentre således at retten også omfatter børn under 6 år

Udredningsarbejde som oplæg til ny reform
Velfærdsministeriet har iværksat en række initiativer som forberedelse til Barnets reform. Velfærdsministeriet har bedt SFI om at lave en opdatering af vidensopsamlingen vedrørende udsatte børn og unge.

Ministeriet har nedsat en arbejdsgruppe med løbende inddragelse af blandt andet faglige eksperter på området.

Der er oprettet en særlig mailadresse til interesserede, som måtte have input til, hvilke udfordringer der bør tages op og forslag til løsninger på disse. Alle er velkomne til at maile til barnetsreform@vfm.dk.

Herudover har Velfærdsministeriet inviteret en række fagfolk, interessenter, forskere mv. på området til 6 inspirationsmøder i februar-april 2009, hvor en række af de temaer, som indgår i udredningsarbejdet, vil blive drøftet.

Socialpædagogerne deltager i alle inspirationsmøderne i Velfærdsministeriet. På familieplejeområdet har socialpædagogerne flere temaer til den kommende Barnets reform.

Socialpædagogerne mener, at familieplejerne skal knyttes meget tættere til den kommune, der skal gøres noget ved familieplejernes aflønningssystem, supervision skal være en ret og pligt, tilsynet skal forbedres, og vi skal arbejde videre med kvalificeringen af familieplejerne.

I nedenstående uddybes de temaer socialpædagogerne arbejder med:

Kommunerne skal forpligtes på familieplejerne
Rigtigt mange børn anbringes i familiepleje, og rigtigt mange børn med store vanskeligheder og komplekse familieproblemstillinger anbringes i familiepleje. Og alligevel tillader vi som samfund, at disse familieplejere og dermed også plejeanbragte børn i meget høj grad er frit svævende. Familieplejerne er løseligt godkendt, de får sjældent tilsynsbesøg, og de betragtes kun undtagelsesvis som en samarbejdspartner for kommunen.

Det er uacceptabelt.

Familieplejere skal ses som og behandles som samarbejdspartnere i forhold til kommunen både før og under et barns anbringelse i familiepleje.

Familieplejere skal rustes til opgaven som samarbejdspartnere.

Familiepleje siger i ordets forstand, at det er ganske almindelige familier, som tager imod.

Derfor er det selvfølgelig meget vigtigt, at familieplejen får viden og redskaber til at udføre opgaverne på den mest udviklende og tilfredsstillende måde. Det er vigtigt, at kommunen yder en systematisk og fagligt kvalificeret sagsbehandling, herunder at de er i dialog med familieplejen om barnets rolle i familien, familieplejens egne roller og familieplejens arbejdsopgaver.

Der er ingen børn i dag, som bliver anbragt, uden en bagage fyldt med både arv og miljøbelastning. Derfor skal familierne vide, hvad de skal stille op, efterhånden som bagagen bliver pakket ud. Familieplejere skal inddrages i forarbejde før anbringelsen og i højere grad gives kendskab til undersøgelser og handleplaner vedrørende deres plejebørn. Under anbringelsen skal der være et tæt samarbejde mellem kommune og familiepleje, og familieplejere skal naturligvis høres i væsentlige kommunale beslutninger om barnets sag.

Familieplejen skal løbende give kommunen relevante oplysninger, være mere skriftlige, lave statusrapporter m.m.

Det skal sikres, at organisering af familieplejeområdet er til plejebørnenes og familieplejernes bedste. Familieplejerne bør i langt højere grad knyttes til en faglig og kollegial organisation. Dette kan ske ved, at der oprettes ressourcecentre – en slags børnecentre, hvor plejebørn og familieplejere tilknyttes. I ressourcecentret modtages støtte, aflastning, aktivitetstilbud og netværksdannelse med andre plejebørn og familieplejere.

Familieplejere skal indgå som de praktiserende fagpersoner i ressourcecentrene.

Temaerne for de 6 inspirationsmøder i Velfærdsministeriet

Tidlig indsats
Herunder tærsklen for tvang, underretninger, tavshedspligt mv.

Særlige risikogrupper
Herunder tidligere anbragte (efterværn), unge sårbare mødre, etniske unge mv.

Plejefamilier
Herunder honorering, uddannelse, tilsyn mv.

Tilsyn med anbringelsessteder
Herunder både godkendelse og tilsyn, formen af tilsynet mv.

Støtte og vejledning til kommunerne
Herunder uddannelse, formidling af forskning og gode erfaringer, ensartethed i visitation til foranstaltninger, understøttelse i vidensbaseret arbejde mv.

Økonomien på anbringelsesområdet

Aflønning
Familieplejernes aflønningssystem er baseret på en negativ incitamentsstruktur og forhandlingstalentet hos familieplejere og sagsbehandler. Familieplejerne har ingen overenskomst, og de er ikke sikret pension.

Socialpædagogerne har spurgt ca. 1.000 familieplejere om deres pensionsforhold. 2% af familieplejerne har en pensionsordning, som er indgået efter aftale med kommunen. Det er uacceptabelt.

Socialpædagogerne mener, at familieplejernes løn skal afspejle det arbejde og den tilstedeværelse, der ydes. Det skal tydeligt fremgå, hvilke arbejdsopgaver lønnen dækker. Lønniveauet skal være svarende til aflønningen for personer, der udfører lignende opgaver.

Lønnen skal bestå af en grundløn og tillæg for særlige opgaver. Socialpædagogerne mener, at Barnets reform skal sikre familieplejerne ordentlige løn- og ansættelsesforhold.

Kvalificering af familieplejere
Familieplejere er forskellige, og familieplejere har meget forskellige erhvervsmæssige og uddannelsesmæssige baggrunde. Sådan skal det også være. Det er imidlertid sådan, at det er yderst sjældent, at familieplejens opgave har en ren familiemæssig karakter – kram og kakao. Det er meget mere almindeligt, at familieplejerne modtager børn med skader og store vanskeligheder, skal indgå i et omfattende forældresamarbejde og skal bidrage til en egentlig behandlingsindsats for barnet.

Når virkeligheden er sådan, er det vigtigt, at der sker en kvalificering af familieplejerne.

Det er godt, at der er indført et obligatorisk kursus for familieplejere med et minimumskrav til varigheden af kurset. Socialpædagogerne så imidlertid gerne, at der blev stillet krav om et egentlig ”autorisationskursus” fx i form af RUGO.

Socialpædagogerne mener også, at det er vigtigt, at familieplejere modtager specifikke kurser i forhold til deres opgaver og der afsættes midler til efteruddannelse af familieplejere. Tillige mener Socialpædagogerne, at der bør oprettes en specifik diplomuddannelse for familieplejere.

Socialpædagogerne mener, at der i forbindelse med Barnets reform skal afsættes midler til en opdatering og videreudvikling af RUGO.

Supervision
Familieplejerne arbejder alene med krævende og udfordrende opgaver, og vil derfor ofte have behov for hjælp til takling af opgaverne og egen indsats.

Socialpædagogerne mener, at familieplejere skal have ret og pligt til supervision omkring barn og familie.

Supervisionen skal udøves af uafhængige fagpersoner med specifik viden. Familieplejens egne hjemmeboende børn bør også tilbydes supervision. En del af supervisionen kan ydes ved, at familieplejere tilknyttes et fagligt og kollegialt miljø, hvor familieplejen kan hente støtte og vejledning.

Tilsyn
Socialpædagogerne har gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt familieplejere om tilsyn.

Undersøgelsen viser, at kommunernes tilsyn (den anbringende kommunes tilsyn med barnet) er blevet færre i løbet af de seneste år. Faktisk er det sådan, at den andel af familieplejerne, som modtager 9 eller flere tilsynsbesøg pr. år, er halveret fra 2005 til 2007, mens den andel af familieplejerne, der modtaget et eller ingen årlige tilsynsbesøg er fordoblet på de to år.

Socialpædagogerne mener, at tilsynet blandt familieplejerne skal udvikles og ikke afvikles. Tilsynet med den opgave, familieplejerne udfører, skal være regelmæssig og ofte og af god kvalitet. Indholdet af tilsynet skal være kendt i forvejen via en dagsorden og følges op af et referat.

Tilsynet skal have karakter af et samarbejdsmøde, hvor det bl.a. drøftes, om planen i forhold til barnets hverdag og udvikling holdes, om aftaler om samvær, støtte til barnet og lignende er i orden, om familieplejen trives og har betingelser, så opgaven kan løftes, og om familieplejen skal tilbydes støtte, supervision, efteruddannelse eller anden hjælp.

Der skal laves lovgivningsmæssige regler om omfanget og indholdet af tilsynet. Lovgivning og vejledning skal forsøge at forenkle tilsynssituationen på familieplejeområdet, men samtidig sikre, at der er et reelt og regelmæssigt samarbejde om den opgave, som udføres i familieplejerne. Antallet af tilsynsbesøg i et plejeforhold, hvor der ydes supplerende støtte til barnet, hvor der er vanskeligt forældresamarbejde eller lignende, bør som minimum være 9 gange om året.

Høring i Folketinget - UDSAT

Høringen, som var planlagt tirsdag den 16. juni 2009, er desværre udsat! Se mere i næste nummer af Fanny.

_____________________________________________

Familieplejeområdet er en del af Barnets reform.
Derfor vil Socialpædagogernes familieplejere meget gerne i dialog med Folketingets politikere. Vi vil gerne give et billede af den indsats, familieplejerne tilbyder udsatte børn og unge. Det vil vi gøre med statistik og viden, og det vil vi gøre ved fortællinger og erfaringer fra familieplejere.

Sidst opdateret: 18-08-2010