FanNy 49 - April 2009
Bedre tilsyn med familieplejen
Kvaliteten af kommunernes tilsyn med opholdssteder og familiepleje svinger meget, mener socialordfører i Det Radikale Venstre, Marianne Jelved. Hun ønsker at de ansatte i tilsynet får mere efteruddannelse i at læse børns signaler. Samtidig forslår de radikale en ny model, så børnesager ikke bliver forsinket på grund af økonomi i kommunen
Politikerne kan lovgive om meget, men ikke om alt. For eksempel er det umuligt at sætte paragraffer på, om et barn falder godt til i en plejefamilie og får en god barndom.
– Det er et eksempel på, at vi ikke kan lovgive om alt – vi kan ikke lovgive om, at relationen mellem et anbragt barn og plejefamilien skal være ideel, men vi kan skabe rammerne for det, siger Marianne Jelved, den tidligere formand for Radikale Venstre og økonomiminister, som nu er blevet partiets socialordfører.
Hvis rammerne er i orden, mener socialordføreren, at selv de mest udsatte børn kan få en god barndom hos en plejefamilie.
– Børnene bevæger sig ofte i et følelsesmæssigt spændingsfelt, som er nærmest ubærligt. Men det er min klare opfattelse, at et barn godt kan falde til i en plejefamilie, hvis der bliver skabt en tillid, når der bliver taget imod barnet. Men det er svært, for når barnet er svigtet i forvejen, er det hårdt at skabe det overskud, så barnet igen får tillid til andre mennesker, siger hun.
Lytte til barnet
Radikale Venstre er kommet med et socialpolitisk udspil, som bl.a. skal skabe bedre vilkår for de udsatte børn, og Marianne Jelved fremhæver kommunernes tilsyn med opholdssteder og plejefamilier.
– Det spiller en stor rolle, at det kommunale tilsyn udføres af kompetente mennesker. Jeg har foreslået efteruddannelse til de medarbejdere, som er tilsynsførende.
Tilsynet skal have en særlig kompetence til at kunne snakke med barnet og til at kunne se, hvis barnet skjuler noget. Tilsynsopgaven handler om, at barnet skal have den behandling, det har behov for, siger Marianne Jelved.
Marianne Jelved reagerer fordi, hun hører om tilsyn i kommuner, som ikke fungerer eller ikke bliver gennemført.
– Det generer mig meget, at vi i et så velordnet land som Danmark må konstatere, at tilsynet ikke fungerer, siger hun.
Børn før økonomi
Et andet område, der kan få Marianne Jelved frem i stolen er, hvis økonomiske hensyn går ud over børnene.
Som andre politikere fremhæver hun, at antallet af anbringelsessager falder i slutningen af året.
– Det giver den mistanke, at man tænker i økonomi i kommunerne, og vi hører da også mere eller mindre åbenlyst fra sagsbehandlere, at de må holde lidt igen
sidst på året, fordi der ikke er afsat flere penge på området. Det er faktisk ulovligt at afvise en anbringelse med økonomiske begrundelser. Man skal følge de faglige og saglige begrundelser, der er for at skride til handling, siger Marianne Jelved.
Den tidligere økonomiminister og de radikale har derfor udtænkt en anden type finansieringsmodel, som ifølge hende sikrer børnene. Når regeringen og KL hvert år forhandler om kommunernes økonomi, skal de udregne, hvor mange udsatte børn, der er i de forskellige kommuner, og hvor stort behovet er for anbringelser.
Hvis en kommunes nøgletal er 100 mio. kr., betyder det, at kommunen selv må betale de første 100 mio. kr., den bruger i anbringelsessager; Derefter betaler staten, hvis der er yderligere sager. Det giver kommunerne en slags budgetgaranti, mener Marianne Jelved.
Socialordføreren fremhæver, at kommunen stadig har økonomisk incitament til at lave forebyggende arbejde, og evt. kan spare en del af de 100 mio. kr.
10 års anbringelser
De radikale bakker op om lovforslaget om at skabe mere kontinuitet og stabilitet for anbragte børn.
Lovforslaget er en del af barnets reform, som skal forhandles på plads i år. Hun mener, der er behov for at skabe langt mere stabilitet til fordel for de anbragte børn, og det kan godt betyde, at børn anbringes 10 år ad gangen.
– Jeg mener godt, vi kan sige, at et treårigt barn ikke kan komme hjem, før det fylder 16 år, hvis sagen taler for det. Barnet skal stadig have kontakt til de biologiske forældre, og der kan selvfølgelig godt ske et mirakel, der taler for, at barnet skal hjem igen, men vi mener, det er vigtigt at skabe mere stabilitet til fordel for børnene – ikke til fordel for forældrene, siger Marianne Jelved.
Mere forebyggelse
Anbringelser som løsning er kommet til at fylde for meget i debatten om udsatte børn på bekostning af forebyggelse, mener Marianne Jelved.
– Jeg vil aldrig sige, at der bliver fjernet for få børn, det ved jeg ingenting om – jeg kan se, at relativt mange anbringes meget sent, men jeg ved ikke, hvad der er gået forud. Måske er der først sket noget i familien sent, eller ingen har set eller opdaget noget. Jeg hørte om en pige, som blev misbrugt af sin stedfar, fra hun var syv år, og hun sagde først noget, da hun var 15. Så kan man kritisere, at ingen kunne gennemskue ,at noget var galt med hende, men jeg vil være nervøs med at dømme folk, siger Marianne Jelved.
Derfor vil hun heller ikke forholde sig til, at Venstres socialordfører Ellen Trane Nørby i sidste nummer af FanNy forslog, at tvangsadoptioner skal bruges mere.
– Det er ulogisk at tænke sådan, jeg håber tvangsadoption bliver brugt, hvor det skal bruges. Vi har en lovgivning på området, og derfor er det ærgerligt, hvis man ikke foretager sig handlinger, hvis det er nødvendigt, siger hun.
Ofte er det de enkelte ting, som virker. Små ting i barnets første år kan måske forhindre, at børn senere bliver fjernet fra deres hjem.
– Forebyggelse er mange ting. Måske har kommunen en bekymring om et nyfødt barn, og så kan sundhedsplejersken være mere hos familien i begyndelsen, og man kan sætte ind med forældreuddannelse, siger hun, og nævner, at de radikale ved sidste års uddeling af satspuljer fik igennem, at alle regioner skal have et familieambulatorium.
Familieambulatorierne bygger på den såkaldte Hvidovremodel.
– Hvis en gravid kvinde med misbrugsproblemer kommer til det offentlige, bliver der taget hånd om hende og på den måde bliver mange skader på børnene forebygget, siger Marianne Jelved.
Socialordføreren har også ladet sig inspirere af en svensk kommune. Her bliver alle førstegangsfødende inviteret til forældregrupper, som de følger fra graviditet, til børnene skal i skole.
– Det er blevet en tradition, og alle er med.
Ressourcestærke forældre blandes med svage, og så mødes de måske hver anden måned. Der bliver afholdt kurser i konfliktløsning, børneopdragelse, og man snakker med andre forældre – det er også forebyggelse, siger Marianne Jelved, som bl.a. også foreslår, at der oprettes et ”børnehus”i hver kommune, hvor udsatte børn og unge anonymt kan få hjælp til at løse deres problemer.
Sidst opdateret: 18-08-2010
