Herude nr. 32 - Maj 2008
Fordeling af satspuljemidler: Hjemløse og udsatte børn og unge får millioner
Også satspuljemidler til en række andre projekter – blandt andet revitalisering af ”Det kan nytte” projektet.
Af Asbjørn Agerschou, Socialfaglig konsulent
Ved dette års forhandling om satspuljemidlerne, som startede i efteråret 2007 og blev afsluttet i februar 2008, var der enighed om at styrke indsatsen for at fjerne hjemløshed.
Formålet er, at ingen borgere skal leve et liv på gaden. Der blev afsat 500 mio. kr. over 4 år, som skal anvendes til etablering af boliger og socialpædagogiske indsatser for målgruppen. Midlerne fordeles via konkrete aftaler med de kommuner, der har de største hjemløseproblemer og ved en pulje til bostøtte, hvor alle kommuner kan søge.
I forhandlinger med kommunerne vil der blandt andet blive lagt vægt på, at de laver en samlet plan for at løse hjemløseproblemet i kommunen. I denne del befinder sig også en pulje på godt 100 mio. kr. fordelt over de kommende fire år til styrkelse af aktivitetstilbud på væresteder mv.
Ankestyrelsen kan gribe ind
Anbringelsesreformen for børn og unge følges op med en opkvalificering af plejefamilierne, så de har bedre forudsætninger for at løfte opgaven. Desuden bliver Ankestyrelsens muligheder for at gribe ind over for kommunerne øget.
Det drejer sig konkret om, at Ankestyrelsen får kompetence til at gribe ind i sager, der handler om flytning af børn og afgørelser om samvær under anbringelse.
Ankestyrelsen får også kompetence til at give administrative pålæg om sagsbehandlingsskridt inden for en bestemt tidsfrist - for eksempel gennemførelse af en § 50 undersøgelse. Der kommer også bedre vejledning til kommunerne om tærsklen for tvangsanbringelser. Satspuljepartierne blev enige om at afsætte i alt 124 mio. kr. over 4 år til de forskellige initiativer.
Der skal herudover sættes ind med en styrket indsats over for udsatte børn og unge under overskriften ”Lige Muligheder – handlingsprogram for udsatte børn og unge.” Her afsættes der 630 mio. kr. over 4 år. Det handler om 16 konkrete initiativer.
Forsøg med efterværn
Det er blandt andet forsøg i et antal kommuner, hvor alle tidligere anbragte gives ret til støtte efter anbringelsen – altså efterværn.
Forsøget gennemføres med henblik på at vurdere, om loven eventuelt skal ændres, så der generelt gives ret til efterværn. Desuden bliver der mulighed for støtte til oprettelse af medborgercentre i udsatte boligområder.
Centrene skal fungere som sociale og kulturelle samlingspunkter i lokalsamfundet med tilbud om lektiecafeer mv.
Endelig skal nævnes etablering af kollegier for unge, enlige og sårbare mødre, samt støtte til ansættelse af sociale viceværter i tilknytning til ungdomsboliger med udsatte unge.
Familieambulatoriemodellen fra Hvidovere Hospital og Rigshospitalet skal udbredes, så der kommer et ambulatorium i hver region, og der fremsættes et lovforslag, som forpligter kommunerne til at tilbyde psykologhjælp til børn på krisecentre – uanset opholdets varighed. Retten til psykologbehandling kommer til at gælde for børn over 6 år.
Der skal etableres flere akutte sociale tilbud til mennesker med en sindslidelse. Tilbuddene skal indgå i et samspil mellem behandlingspsykiatrien, distriktspsykiatrien og socialpsykiatrien og være et lettilgængeligt tilbud om støtte, rådgivning og omsorg uden for normal åbningstid. Målgruppen er altså mennesker med sindslidelser, der bor i eget hjem. Til dette formål afsættes der godt 130 mio. kr. over 4 år.
”Det kan nytte II”
Endelig var der enighed om behovet for en styrket indsats på botilbuddene. Medarbejdernes kompetencer skal styrkes, der skal være fokus på at styrke de enkelte beboeres selvbestemmelse, og der skal arbejdes med pårørendepolitikker.
Her ligger også en revitalisering af Socialpædagogernes gamle ”Det kan nytte” projekt under overskriften ”Det kan nytte II” – en kombination af kvalitetsudviklingsprojekter i det enkelte botilbud og efteruddannelses- og kompetenceudviklingsinitiativer. Der blev afsat 50 mio. kr. over 4 år.
I forbindelse med satspuljen er der også givet støtte til en lang række konkrete projekter som for eksempel opsøgende retshjælp på gadeplan, FBU ForældreLANDSforeningen til et støttecenter for forældre med udsatte børn, støtte til Udviklingshæmmedes Landsforbund og til Børnetinget under Familieplejen Danmark, som har til formål at give plejebørn en følelse af at være en del af et fællesskab af nuværende og tidligere plejebørn, hvor de kan give hinanden hjælp og støtte.
Hele udmøntningen af satspuljen for 2008 kan læses på Velfærdsministeriets hjemmeside – www.social.dk
|
En bred forligskreds
Satspuljen blev etableret, da Det konservative Folkeparti, Venstre, Det radikale Venstre, Socialdemokratiet, Kristeligt Folkeparti, Centrum Demokraterne og SF i april 1990 indgik et forlig om regulering af overførselsindkomsterne. Forliget betød, at al dyrtidsregulering af overførselsindkomster blev afskaffet. I stedet sker reguleringen i takt med årslønsudviklingen for beskæftigede. Desuden blev det aftalt, at hvis reguleringen i forhold til årslønsudviklingen overstiger 2 pct., afsættes den overskydende procentsats, dog højst 0,3 pct., til et puljebeløb. På den måde opstod satspuljen, som skal bruges til ”foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet med henblik på forbedring af vilkårene for overførselsindkomstmodtagere og til forebyggende foranstaltninger mv. over for svage grupper.”
Hvert år samles partierne bag satspuljeforliget og diskuterer sig frem til enighed om, hvordan puljen for det kommende år skal bruges. Det er de nævnte partier bortset fra naturligvis Kristeligt Folkeparti og CD, der ikke længere er i Folketinget, og så er Dansk Folkeparti og Ny Alliance kommet til. |
Sidst opdateret: 11-07-2011
