Herude nr. 34 - November 2008
Når etik skal på dagsordenen: Ingen vej udenom MED-udvalget
Rammeaftalen om medindflydelse og medbestemmelse fastlægger i § 6, at der er en gensidig pligt til at informere om og drøfte alle forhold af betydning for arbejds-, personale-, samarbejds- og arbejdsmiljøforhold
Herudover fastslår aftalen, at der skal være medbestemmelse, når der skal aftales retningslinjer for såvel tilrettelæggelsen af arbejdsforholdene som øvrige personale-, samarbejds- og arbejdsmiljøforhold indenfor ledelsens ansvars og kompetenceområde.
Rammeaftalen beskriver i § 8 en række eksempler på retningslinjer; bl.a. retningslinjer der vedrører personalepolitiske principper, retningslinjer for efteruddannelsesaktiviteter for medarbejdere, herunder uddannelsesplanlægning og retningslinjer for planlægning af arbejdsmiljøarbejdet, kontrollen med arbejdsmiljøet og vurdering af arbejdspladsens sikkerheds og sundhedsarbejde. Ligeledes er der med den nye aftale om trivsel og sundhed pålagt MED-systemet at aftale retningslinjer på en række områder, herunder arbejdspladsens samlede indsats for at identificere, forebygge og håndtere problemer i tilknytning til arbejdsbetinget stress, samt indsats mod vold, mobning og chikane.
Hvad betyder alt dette så for arbejdet med at sætte etik på dagsordenen?
Det betyder grundlæggende, at hvis etik skal gøres til arbejdspladsens kollektive anliggende, skal arbejdet hermed også foregå i det forum, som i forvejen tager sig af kollektivet. F.eks. foretages drøftelserne omkring arbejdspladsens virksomhedsplanlægning i MED-udvalget. Skal der derfor knyttes et etisk værdigrundlag hertil, må principperne herfor også fastlægges i MED-udvalget.
Når MED-udvalget sætter kompetenceudvikling på dagsordenen, er den naturlige forlængelse heraf, at udvalget også diskuterer, hvordan man sikrer den enkelte medarbejders kompetencer til etisk refleksion.
På samme måde kan man koble etiske diskussioner til arbejdspladsens arbejde med personalepolitikker, samarbejds- og arbejdsmiljøforhold og sikkerheds- og sundhedsarbejdet.
Endeligt er det også værd at bemærke, at der netop i disse år er stort fokus på og krav til kvalitetssikring, dokumentation og måling af den socialpædagogiske praksis.
Udover at bevæggrunde hertil kan være ønske om at sikre det enkelte barn, den unge eller voksne den rigtige støtte og hjælp, samt offentlighedens interesse i at vide, hvad den får for pengene, er der socialpædagogernes egne ønsker og bestræbelser på at kvalificere praksis og producere viden for og om praksis. Dette fordrer fokus på etik, for produktion af viden og dokumentation af det socialpædagogisk praksis er aldrig værdifrit – og hjemlen til at sætte etik på dagsordenen findes i MED-aftalen.
Sidst opdateret: 11-07-2011
