Herude 41 - april 2010
Vi er hinandens arbejdsmiljø
I denne artikel i serien om virksomhedens sociale kapital beskrives relationernes betydning for et godt arbejdsmiljø.
Af Tage Søndergård Kristensen, Arbejdsmiljøforsker
Stadig flere undersøgelser har dokumenteret relationernes store betydning for et godt arbejdsmiljø. Hvis relationerne på arbejdet er præget af mistillid, manglende respekt, konflikter eller mobning, så resulterer det i dårlig trivsel, stress og i værste fald depression. Og virksomheden får problemer med fravær og høj personaleomsætning.
Hvis relationerne derimod er gode og bygger på fælles mål, fælles viden og gensidig respekt, så er der en tredobbelt gevinst:
1. Høj kvalitet og produktivitet.
2. Høj tilfredshed hos borgere og brugere.
3. Høj trivsel hos de ansatte.
Denne artikel handler om noget meget vigtigt, nemlig relationernes betydning for et godt arbejdsmiljø. Lad mig starte med nogle forskningsresultater, der illustrerer, hvorfor de indbyrdes relationer på en arbejdsplads er så vigtige.
1. Danskernes psykiske arbejdsmiljø Da vi på det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø i 2005 gennemførte den anden store undersøgelse af danskernes psykiske arbejdsmiljø, opdagede vi, at der var sket en dramatisk ændring i forhold til ti år tidligere. Før var det først og fremmes indflydelse i arbejdet, variation og udviklingsmuligheder, der havde betydning for stress, fravær osv. Altså med andre ord:
Job faktorer. I den nye undersøgelse viste det sig, at de vigtigste faktorer var anerkendelse, forudsigelighed, ledelse, mobning, konflikter osv. Alle disse faktorer har det til fælles, at de er relationelle. De handler om, hvordan kollegerne samarbejder, om vi anerkender hinanden, om ledelse, koordinering, informationer osv.
Denne udvikling er efterhånden blevet bekræftet af mange andre undersøgelser.
2. Risikoen for depression
Den danske forsker Joanna Wieclaw har sammen med sine kolleger fra Århus gennemført nogle meget fine undersøgelser om sammenhængen mellem arbejdsmiljøet og risikoen for at udvikle en depression.
Hun fandt, at risikoen er størst for ansatte inden for det sociale og pædagogiske område, og hun fandt en specielt forhøjet risiko ved at ”arbejde med mennesker”.
Her er det først og fremmest relationerne til klienter og borgere, der er i fokus. I en anden undersøgelse (fra Finland) undersøgte man også depression, og her var det dårligt samarbejde blandt kollegerne, der var den største risikofaktor.
(Se figuren). Samarbejde omfattede i denne undersøgelse fire ting:
Anerkendende klima, støtte til innovation, fælles visioner og fokus på kerneydelsen.
Der er altså meget, der tyder på, at relationer til andre mennesker kan være belastende – ja ligefrem sundhedsskadelige!
3. Vejen til succes
Samarbejde og koordinering. Den amerikanske forsker Gittell har vendt kikkerten den anden vej. Hun ser på de positive potentialer ved et godt samarbejde på arbejdspladsen. Hendes hovedpointe er, at de enkelte medarbejdere kan være så kvalificerede, de være vil. Hvis de ikke kan samarbejde, så fører det ikke til god kvalitet eller høj produktivitet. Hun har især fokuseret på, hvordan forskellige faggrupper samarbejder. Hendes resultater er meget overbevisende, Hvad enten man ser på luftfart i den private sektor eller på hospitaler i den offentlige sektor, så er samarbejdet vejen til den tredobbelte gevinst.
Som ekstrabonus har man lav personaleomsætning og fravær.
Relationernes dobbeltkarakter
Relationerne på arbejdspladsen har altså en dobbeltkarakter: Hvis de er dårlige, konfliktfyldte og præget af manglende respekt, opstår der dårlig trivsel, stress, psykiske lidelser osv. Dertil kommer højt personalegennemtræk og fravær. En situation, som ingen ønsker. Hvis de tværtimod er gode, tillidsfulde og anerkendende, så får vi høj kvalitet i ydelserne, tilfredse brugere og ansatte, der trives. Det er derfor vigtigt at se på, hvad det er, som kendetegner de arbejdspladser, hvor man er gode til at samarbejde.
Ifølge Kittel, så er der følgende nøgleord for et godt samarbejde:
• Fælles mål
• Fælles sprog og viden
• Gensidig respekt
Fælles mål handler om, at alle ved, ”hvorfor vi er her”. Det kræver, at alle er klar på, hvad god kvalitet er, og hvordan man sikrer sig, at arbejdet har høj kvalitet.
Dette er ikke så simpelt i det socialpædagogiske arbejde, hvor proces og resultat er meget vanskelige at skelne fra hinanden.
Fælles sprog og viden handler om professionens kerne. Er der en basis, som vi handler ud fra, og som alle kender? Mener vi det samme med de begreber, der anvendes?
Ved vi, hvad der virker, og hvad der ikke virker? Det er almindeligt kendt, at det socialpædagogiske arbejde netop på dette felt har nogle store udfordringer.
Den gensidige respekt handler om, at alle ansatte – på tværs af alders- og faggrupper – anerkender hinandens faglighed, erfaringer og indsats. Det betyder på ingen måde, at alle handlinger på en arbejdsplads er lige gode, eller at alle skal roses! Men det betyder, at kritik bliver rettet mod at forbedre kvaliteten og fokuseres på kerneydelsen. Ikke på mangler og fejl ved kollegerne. En arbejdsplads er ingen familie, og kollegerne behøver ikke at elske hinanden. Tværtimod – det er ofte et problem, når kollegerne ”leger far, mor og børn” og fokuserer for meget på indbyrdes sympatier og antipatier.
Godt kollegaskab
Der har i mange år – og med rette – været fokus på godt lederskab. Godt lederskab er nemlig en nødvendig forudsætning for godt samarbejde på en arbejdsplads. Men det er også nødvendigt at se på ”godt kollegaskab” (på engelsk ”organizational citizenship”).
Godt kollegaskab omfatter alt det, som ”ligger over stregen”. Altså at hjælpe kolleger, at dele viden med hinanden, at mægle ved uenighed, at opmuntre andre, at komme med gode ideer, at deltage aktivt i møder og aktiviteter, at fokusere på kvalitet og succes i stedet for fejl og mangler osv. osv. Godt kollegaskab indebærer også, at man støtter lederen i at udvise godt lederskab og ikke blot overlader det til lederen at finde den rigtige vej.
Som man måske kan se, så harmonerer indholdet i denne artikel med de tre tidligere artikler i denne serie, som handlede om henholdsvis social kapital, kerneydelsen og krænkende adfærd. Vi er – på godt og ondt – hinandens arbejdsmiljø, og hvis vi samarbejder med tillid, anerkendelse og respekt og får lov til at fokusere på kerneydelsen, kan vi ikke alene undgå stress og dårlig trivsel, men også levere ydelser af høj kvalitet og blive stolte af vores arbejdsplads og vores arbejde.
En af konsekvenserne af denne erkendelse er, at uddannelsen til det socialpædagogiske område skal omfatte to ligeværdige elementer: En fast kerne af faglig viden, begreber og sprog og en målbevidst træning af de sociale færdigheder, således at samarbejdet på arbejdspladserne kan udvikles til gavn for både høj kvalitet i arbejdet og trivsel blandt ansatte og brugere.
Sidst opdateret: 06-08-2010
