Herude 45 - Marts 2011
Nyt rammeaftalesystem på det sociale område
Kommunerne har overtaget langt flere tilbud på det særlige sociale område fra de tidligere amter og nu regioner, end man havde regnet med. Derfor er der nu aftalt nyt rammeaftalesystem
Af Asbjørn Agerschou, Socialfaglig konsulent
I forbindelse med kommunalreformen blev der indført et system med årlige rammeaftaler på det særlige sociale område.
Oprindelig var rammeaftalerne tænkt som et planlægnings- og udviklingsværktøj for de tilbud, som var blevet drevet af de tidligere amter, og som regionerne ved kommunalreformen som udgangspunkt skulle overtage og derved fik en forsynings- og udviklingspligt for.
Der var tale om et forsøg på at regulere forholdet mellem kommunernes efterspørgsel og behov på den ene side og regionernes forsyningspligt over for kommunerne på den anden side. Derfor var det kun de såkaldte ”kan”-tilbud, som skulle med i rammeaftalerne – de tilbud, som regionerne skulle drive, men som kommunerne kunne beslutte at overtage.
Døgninstitutioner for børn og unge, der er anbragt på grund af sociale eller adfærdsmæssige problemer var for eksempel ikke med i rammeaftalerne, fordi de umiddelbart skulle drives af kommunerne.
Langt flere overtaget
Imidlertid har kommunerne overtaget langt flere tidligere amtslige og senere regionale tilbud, end man havde regnet med. Et udtræk fra Tilbudsportalen i september 2010 viser, at regionerne driver 4,1 pct. af tilbuddene registreret på portalen og 4,3 pct. af alle pladser i de sociale tilbud.
Desuden har kommunerne selv oprettet nye tilbud, og de er heller ikke omfattet af rammeaftalerne.
Udveksling af pladser sker altså i vidt omfang mellem kommunerne indbyrdes og i mindre omfang mellem kommuner og regionen. Det er altså gået anderledes, end man havde forestillet sig.
Det er en del af baggrunden for det nye rammeaftalesystem – et system, som er blevet aftalt mellem regeringen og Kommunernes Landsforening (KL).
Hovedindholdet er, at rammeaftalerne forenkles (skriver Socialministeriet i bemærkningerne til lovforslaget om de nye rammeaftaler), og at koordineringen flyttes fra regionerne til kommunerne. Der skelnes umiddelbart mellem tre kategorier af kommunale tilbud. Tilbud, som alene anvendes af driftskommunen. Tilbud, hvor driftskommunen har indgået aftale med en eller få andre kommuner om at stille pladser til rådighed og endelig tilbud, hvor der ikke er indgået konkrete aftaler mellem driftskommunen og andre kommuner om anvendelse af tilbuddet, men hvor en stor del/størstedelen af pladserne alligevel anvendes af andre kommuner.
Tilbud, som alene anvendes af driftskommunen, behøver ikke nogen større behandling i en rammeaftale. Det gør derimod tilbud, som benyttes af flere kommuner. Og det gør de tilbud, som drives af en region.
Krav om koordinering
Det kræver en koordinering, og det er så det, der bliver forsøgt med indførelse af den nye form for rammeaftaler. Aftalerne opdeles i en udviklingsstrategi og en styringsaftale. Udviklingsstrategien kan for eksempel handle om at finde ud af ønsker og løsningsmuligheder i forhold til den faglige udvikling i tilbuddenes indhold på baggrund af de behov, der har vist sig. Det kan også handle om muligheden for fleksibel anvendelse af eksisterende tilbud. Det er blot et par eksempler fra lovforslagets bemærkninger.
Det er kommunerne og regionsrådet, der i vidt omfang selv bestemmer, hvad der skal indgå. Styringsaftalen drejer sig om at lægge rammer for kapacitets- og prisudviklingen. De tilbud, som skal indgå i denne aftale, er tilbud, som anvendes af flere kommuner. Meningen er blandt andet, at kommunerne skal styrkes i rollen som køber af pladser.
Rammeaftalerne skal generelt bidrage til at skabe et beslutningsgrundlag for den enkelte kommunes tilrettelæggelse af det sociale område og det almene ældreboligområde.
Der bliver lovgivningsmæssigt kun sat nogle overordnede rammer for aftalerne, – resten skal udfyldes lokalt af de deltagende kommuner og regioner.
Meget er altså overladt til kommunerne selv at finde ud af, – herunder hvordan koordineringsopgaven med aftalerne i praksis skal foregå. Det afgøres via de fem KommuneKontaktRåd (KKR), som er KL's regionale organisation. KKR’erne er det politiske møde-, debat- og koordinationsforum, hvor kommunerne i de enkelte regioner kan drøfte og lægge fælles linjer i spørgsmål af regionalpolitisk karakter.
Sidst opdateret: 11-07-2011
