Det var en chance jeg fik

Når et barn eller en ung anbringes uden for hjemmet, gælder det om at finde det tilbud, som passer til barnet eller den unges behov.

Her kan ikke standardiseres – udgangspunktet skal altid være, hvad barnet eller den unge har brug for.

Men hjælper det så med en anbringelse?

I langt, langt de fleste tilfælde er en anbringelse heldigvis den station i livet, der forhindrer de her drenge og piger i at gå helt i stykker. For nogle af dem er det et nødvendigt pusterum, for nogle er det længerevarende støtte.

Og det skyldes grundlæggende, at når børn eller unge bliver anbragt uden for hjemmet, møder de stabile voksne, som vil dem. Kompetente og fagligt rustede voksne, som sikrer dem et så normalt liv som muligt med kammerater og skole og børnefødselsdage og lektielæsning og meget andet.

Denne bog er et kig ind i den verden. Her har 11 unge modigt stillet deres historie til rådighed, så vi andre kan få mulighed for ved selvsyn at se og prøve at forstå, hvordan det opleves at være anbragt på en døgninstitution.

Når jeg læser de 11 historier, er jeg slet ikke i tvivl om, at effekten af anbringelse er positiv. Jeg bliver stolt over at læse, at et ophold på en døgninstitution opleves som det kærlige frirum, der har manglet hjemme. Og jeg bliver rørt over at læse, at de unge – som nu er blevet hele mennesker – beskriver opholdet som det positive vendepunkt i deres liv. Det er ikke rosenrøde historier – flere af dem beskriver lange turbulente perioder med mange skift i anbringelsessted, inden de havner på den rigtige hylde. Men fælles for dem er de gode beskrivelser af den redningskrans, døgninstitutionen og ikke mindst den socialpædagog, der bliver deres kontaktpædagog, har været for dem.

Frida siger for eksempel i sit interview: “Jeg håber virkelig, at Rikke bliver ved med at være min kontaktpædagog rigtig lang tid endnu. Faktisk vil jeg ønske for alle anbragte børn, at de kan få en som hende.”

Og for Rachel har kontaktpædagogen tilmed kunnet favne det, der ofte giver anbragte børn og unge bekymringer – nemlig forholdet til dem derhjemme:

“At bo her er det bedste, der længe er sket for mig. Jeg er så heldig, at jeg har det virkelig godt med Pia, min kontaktperson. Ikke nok med at hun er der for mig; hun er det også for min mor.

Pia sørger for, at hun får hjælp af støtte-kontaktordningen og for, at hun tit kommer herud og er med til de ting, der sker.”

De 11 interviews viser, at vi ikke bare kan tale om “anbragte børn”. Det er 11 meget forskellige fortællinger om livet som anbragt. Det er 11 forskellige menneskers oplevelser af, hvordan det føles at tilbringe en del af sin opvækst på en døgninstitution.

Men tilsammen giver de et stærkt billede af, at det nytter at møde udsatte børn og unge med socialpædagogik og kærlig støtte og omsorg på døgninstitutioner.

Pris: 100,-

Ordrenummer: 707

 

Bestil
Download som pdf(gratis)