Pensionist- og efterlønssektionen Socialpædagogerne Nordjylland
Seniorsektionen
Udover at arbejde med Seniorpolitik - arrangere seniorsektionen social og kulturelle arrangmenter, samt nyhedsbrevet "SeniorNyt"
Den lokale Seniorsektionen blev stiftet i Socialpædagogerne Nordjylland den 30. juni 1999.
Formål
Formålet med vores lokale sektion er at samle sektionens medlemmer med henblik på at styrke deres mulighed for at arbejde i og med organisationens seniorpolitik, pensionistpolitik og ældrepolitik.
Herudover at arrangere sociale og kulturelle arrangementer.
Medlemsskab
a) Sektionen optager Socialpædagogmedlemmer, der har været ordinært medlem af Socialpædagogerne og som nu modtager en pensionsydelse/pensionslignende ydelse eller efterløn, og som ikke har lønarbejde over 14 timer.
b) Medlemmer af kredsen, der er fyldt 55 år, men som ikke opfylder betingelser i punkt a), kan optages som medlem af sektionen.
Generalforsamling
Sektionens øverste myndighed er sektions generalforsamlingen.
Hver år i 1. kvartal afholdes der generalforsamling, hvor der vælges en sektionsformanden hvert andet år og en bestyrelse hvor halvdelen vælges i lige år og anden halvdel i ulige år. Alle valg er to-årige.
Bestyrelsesmøder & opgaver
Bestyrelsen holder ca. otte møder om året. Dagsordenspunkterne er vidt forskellige, men en stor del af vores tid går på at arrangere kommende aktiviteter, debattere seniorpolitik/ældrepolitik eller mangel på samme.
Seniorsektionen har også de seneste år stået som arrangør af kreds Nordjyllands sommerudflugt, samt årets juletræsfest. Begge aktiviteter som er meget succesfulde.
Endvidere udgiver sektionen to gange om året Seniornyt, som udsendes til samtlige medlemmer over 55 år.
Vedtægter for pensionister og efterlønsmodtagere (PDF-fil), vedtaget februar 2009
Sidst opdateret: 20-01-2012
