Nordjylland

Tilbud udenfor Socialpædagogerne Nordjylland

Kreds Nordjylland modtager af og til forskellige tilbud udenfor Socialpædagogernes regi, om uddannelser eller andet interessant materiale. Det materiale som vi vurdere kan have din interesse - vil vi annoncere her på siden.

Socialpædagogerne Nordjylland kan ikke vejlede eller rådgive dig i forhold til de omtalte tilbud. Vi kan heller ikke formidle en evt. kontakt til udbyderne.



Vidensteamet
Vidensteamet er et nationalt netværk omkring psykisk handicappede og senhjerneskadede med problemskabende adfærd. Vidensteamet udsender nyhedsmails med information om Rejseholdet, kurser og temadage, nye artikler om metoder og andet nyt fra Vidensteamet. Nyhedsmailen sendes til din mailbox cirka hver sjette uge.

Vidensteamet udgiver to gange om året et lille magasin på 12-20 sider. Målgruppen er alle, der beskæftiger sig med psykisk handicappede og senhjerneskadede med problemskabende adfærd på både praksis - og forvaltningsniveau. 


Nyhedsbrevet fra Vidensteamet indeholder artikler om metoder og erfaringer på området, boganmelselser, beskrivelse af kurser og andre nyheder. Ønsker din arbejdsplads at få tilsendt Nyhedsbrevet gratis? Så send en e-mail med navn og adresse på din arbejdsplads til: vidensteam@rm.dk 
Læs mere om Vidensteamet på www.vidensteam.dk



Vi finder os ikke i stress!
Branchearbejdsmiljørådet (BAR) har udgivet pjecen "Vi finder os ikke i stress"" som er en introduktion til forebyggende værktøjer om stress.
Pjecen kan downloades på BAR´s hjemmeside. Pjecen omtales ligeledes i Socialpædagogen Herude nr. 26.



Amnesty Unplugged - "Stop vold mod kvinder"
Den danske afdeling af Amnesty International har udgivet CD´en "Amnesty Unplugged", som led i kampagnen "Stop vold mod kvinder".

Vidt forskellige danske kunstnere på CD´en er med til at vise at vold mod kvinder ikke må ties ihjel. CD´en koster 100,- kr. og overskuddet fra salget af Amnesty Unplugged går til Amnesty International.

Vold mod kvinder er et brud på menneskerettighederne
Vold mod kvinder foregår overalt i verden. Også i Danmark bliver kvinder udsat for vold. Hvert år bliver flere en 40.000 kvinder i Danmark udsat for vold, dér hvor de burde føle sig mest trygge - i deres eget hjem.

Amnesty International gennemfører en verdensomspændende kampagne for at standse vold mod kvinder. Målet med "STOP vold mod kvinder" er at få myndigheder og mennesker overalt i verden til at standse vold mod kvinder.

Du kan bestille CD´en og læse mere om kampagnen på www.amnesty.dk/kvinder