Storkøbenhavn

Tillidsrepræsentanter i kreds storkøbenhavn


Den lokale tillidsrepræsentant har til opgave at være behjælpelig med arbejdsrelaterede spørgsmål på arbejdspladsen.

Tillidsrepræsentanten (TR) hjælper de kollegaer på arbejdspladsen, som er medlem af Socialpædagogerne.

De områder som TR har ansvar for og bemyndigelse til at forhandle, er aftalt med kredsen:
- Deltagelse ved ansættelse af nye medarbejdere
- Repræsentant i arbejdspladsens MED-udvalg
- Bisidder ved rundbordssamtaler
- Forhandling og indgåelse af arbejdspladsens lønaftaler
- Forhandling og indgåelse af aftaler om fx hviletid, kolonitillæg
- Modtagelse og organisering af nyansatte
- Afholdelse af medlemsmøder / klubmøder 
- Forhandling af personalepolitik
- Forhandling af retningslinjer for senioraftaler, kompetenceudvikling, mv.
 
Alle TR har mulighed for at kontakte kredskontoret såfremt der er spørgsmål og problemstillinger, som de har brug for at drøfte med en faglig konsulent eller faglig sekretær. 

Kreds Sorkøbenhavn har ca. 135 valgte TR. Tillidsrepræsentanten er omdrejningspunktet i fagforeningen og repræsentant på arbejdspladsen. Det er forbundet / kredsens opgave at uddanne og supervisere den lokale tillidsrepræsentant.

Udgangspunktet er, at der kan vælges en TR, hvis arbejdspladsen har mere end 5 socialpædagoger ansat. Hvis arbejdspladsen har flere afdelinger / enheder med en fælles leder, kan der dog typisk kun vælges én tillidsrepræsentant.

Hvis arbejdspladsen ikke har en TR skal medlemmerne ved behov kontakte Fællestillidsrepræsentanten i kommunen eller kredskontoret direkte.

Hvis arbejdspladsen har en tillidsrepræsentant opfordres I altid til at "gå til" denne først - og hvis vedkommende ikke kan hjælpe kan TR søge hjælp på kredskontoret.

En Fællestillids repræsant (FTR) i kreds Storkøbenhavn:
- er en tillidsrepræsentant valgt af og blandt TR i en kommune
- varetager det overordnede bindeled mellem kommunen og kredskontoret
- placeres højest muligt i MED-strukturen i kommunen (undtagelsesvis kan den funktion varetages af andre)
- varetager TR-opgaver på arbejdspladser uden TR mhp at alle medlemmer er TR dækket
- får støtte og opbakning fra kredskontoret,herunder fra en faglig sekretær som sparringspartner og løbende fælles møder for alle FTR.

Følgende er valgt som FTR: 

 Regionen  Michel Kikkenborg
 Ballerup  Tommy Vedelfort  44776255
 Gentofte  Mogens Vestergaard  20204879
 Gladsaxe  Morten Schuster  40378751
 Herlev  Lars Mødekjær  20354051
 Hvidovre  Preben Vest Nielsen  50480349
 Høje Taastrup  Jørgen Boll  21675929

 

  



   
Kontakt
Svend Troelsen
Svend Troelsen
Faglig sekretær og kasserer
Kreds Storkøbenhavn
Tlf. 7248 6713 / 2080 1057