Løn og job

Tips til jobsøgning: Inden du søger


Hvad ved du om jobbet?
Sæt dig grundigt ind i hvad det er for en arbejdsplads:

  • Hvilket tilbud er der tale om og hvor stor er institutionen/arbejdspladsen?
  • Hvad karakteriserer brugerne/beboerne?
  • Hvad er arbejdsindholdet?
  • Hvordan er det med arbejdstider, lønforhold, transport mv.?

Hvordan kan du få de informationer?

  • Via jobopslaget
  • Ved at ringe til institutionen og forhøre dig nærmere om jobbet
  • Aftal eventuelt et besøg på arbejdspladsen, kom aldrig uanmeldt!
  • Hvis institutionen holder et informationsmøde for ansøgere er det en god ide at deltage
  • Ved at læse serviceinformationer på amtets eller kommunens hjemmeside. Eller bed kontaktpersonen om at få tilsendt materiale
  • Du kan også prøve via internettet at søge på institutionens navn. Måske har institutionen selv en hjemmeside. Eller der kan være presseomtale på andre sider. Prøv f.eks.  www.google.dk  

Hvordan passer du ind i jobbet?

  • Overvej hvilke erfaringer du har, som er relevante for netop det job
  • Overvej hvilke faglige, personlige og sociale kompetencer du har, som passer med jobprofilen. Har du relevant uddannelse/efteruddannelse? hvad er du god til? hvad kan du bedst lide ved jobbet?

Tips til jobsøgning: Ansøgningen
Sådan tackler du jobsamtalen