Lønkommission
Kvinder taber lønkampen. Det er en af konklusionerne af lønkommissionens arbejde, der blev fremlagt i redegørelsen ”Løn, køn, uddannelse og fleksibilitet” i maj 2010. Redegørelsen er resultat af flere års arbejde med blandt andet at afdække, hvordan det står til med ligelønnen i Danmark i dag.

Redegørelsen dokumenterer, at der eksisterer et løngab mellem kønnene. Eksempelvis tjener pædagoger, socialpædagoger og sygeplejersker omkring 30 procent mindre end ansatte i sammenlignelige fag domineret af mænd – som for eksempel kommunalt ansatte bygningskonstruktører og diplomingeniører.
Socialpædagogerne sad med i lønkommissionen og har haft et naturligt fokus på ligelønsperspektivet. Vi er derfor godt tilfredse med at der med lønkommissionen er taget hul på en regulær sammenligning af forskellige arbejsområder med henblik på arbejdets værdi.
Lønkommissionen blev nedsat efter overeskomstforhandlingerne i 2008 og har haft fire hovedområder: løn, ligeløn, løndannelse og ledelse.
Sådan får vi ligeløn i Danmark!
I forlængelse af lønkommissionens redegørelse formulerede Socialpædagogernes sammen med BUPL, sundhedskartellet, Socialrådgiverne en såkaldt 2020-plan for hvordan løngabet kommes til livs.
Tankerne bag 2020-planen kan læses i en fælles kronik, der er bragt i Jyllands-Posten den 28. maj.
Læs den fælles kronik af Grethe Christensen, Henning Pedersen, Bettina Post og Kirsten Nissen.

Pressemøde med Sundhedskartellet, BUPL, Socialpædagogernes Landsforbund og Dansk Socialrådgiverforening
København, den 28. maj 2010
Fremlæggelse for pressen (pdf)
Lønkommissionens redegørelse: |
Sidst opdateret: 29-10-2010
