Centrale begreber i det offentlige lønsystem
Grundløn, funktionsløn og kvalifikationsløn er blot nogle af de lønbegreber, der anvendes. Lønnens størrelse er også afhængig af i hvilken kommune din arbejdsplads ligger, og den er opbygget af både centralt og lokalt aftalte løndele. Få styr på lønbegreberne. Vi guider dig igennem.
De væsentligste lønelementer og begreber
Lønsystemet i kommuner og regioner består af lang række elemnter, som du kan læse om på denne side.
De væsentligste elementer er:
Løntrin
Både det kommunale og det regionale lønsystembestår af 56 løntrin. Hvert løntrin består af en grundsats og et områdetillæg. Grundsatsen er fuldt pensionsgivende, hvorimod der kun beregnes pension af dele af områdetillægget. Indplaceringen i løntrinssystemet afhænger af den overenskomst man er omfattet af og for manges vedkommende anciennitet samt hvad man evt. har fået af trin i lokal løn.
Områdetillæg (stedtillæg)
Områdetillæggene betyder, at lønnen på det enkelte løntrin - op til løntrin 42 - ikke er ens i alle kommuner. Systemet blev allerede indført i det kommunale lønsystem i 1907 og er siden løbende blevet justeret. De geografiske lønforskelle skal afspejle eksempelvis forskelle i lønniveauet på det private arbejdsmarked, forskelle i boligudgifter og andre forskelle i leveomkostninger mellem de forskellige kommuner.
Faste tillæg
Ud over løntrin får mange tillæg i et krone-beløb. Tillæggene kan være en del af den løn, der er fastsat i overenskomsten eller været givet som lokal løn som funktions- eller kvalifikationsløn.
Tillæggene angivet i 31. marts 2000 niveau.
Angivelsen skyldes, at langt de fleste tillæg stiger med de generelle lønstigninger og udmøntning fra reguleringsordningen. For at undgå at rette i alle ansættelsesbreve, når lønnen stiger som følge af generelle lønstigninger, er det lettere bare at benytte en reguleringsprocent som tillægget opskrives med og angive det i ansættelsesbrevet.
Som hovedregel er tillæggene pensionsgivende.
Særydelser og forskudttidsbetaling
En væsentlig del af lønindkomsten for ansatte på det socialpædagogiske område falder i form af særydelser. Socialpædagogers arbejdstid er som oftest fordelt på alle tider af døgnet og alle ugens dage. For at kompenserer for aften og natarbejde eller arbejde i weekenden betales der særydelser efter arbejdstidsregler. Ofte er tillægget et fast kronebeløb som udbetales pr. time i et givent tidsinterval. F.eks. udbetales der xx kr. pr time man er på arbejde i tidsrummet 17.00-06.00.
Enkelte får i stedet for særydelser pr. præsteret time et fast ulempetillæg. Det gælder bl.a. ansatte på det forebyggende og dagbehandlende område og hjemmevejledere, hvis daglige tjeneste undrager sig kontrol. De timebaserede særydelser kan også efter lokalaftale konverteres til et fast ulempetillæg.
Generelle lønstigninger
I denne overenskomstperiode vil der være generelle lønstigninger 2 gange årligt - 1. april og 1. oktober. Hver gang der udløses generelle lønstigninger stiger grundsatsen i løntrinnet, de faste tillæg og særydelserne med procentsatsen. Områdetillægget stiger derimod ikke, da det er aftalt at stigningerne skal bruges til at gøre en større del af områdetillægget pensionsgivende.
Procentsatsen er fastsat med udgangspunkt i lønsatserne pr. 31. marts 2000. Aktuelt er reguleringsprocenten pr. 1. januar 2012 1,268904 i kommunerne og 1,268328 i regionerne. Begge tal skal ses i forhold til satserne i år 2000.
Reguleringsordningen
Reguleringsordningen skal sikre en nogenlunde ensartet lønudvikling for privatansatte og ansatte i kommuner og regioner. Lidt forenklet betyder reguleringsordningen, at der gennemføres en ekstraordinær lønregulering, hvis lønningerne på det private arbejdsmarked stiger hurtigere end lønninger på det offentlig. Reguleringsordningen yder en dækning på 80%. Hvis lønnen på det private område stiger med eksempelvis 1% mere end de kommunale og regionale lønninger, udløses en ekstraordinær lønstigning på 0,8%.
Reguleringsordningen udmøntes sammen med de generelle lønstigninger i oktober.
Pension
Arbejdsgiverne i kommuner og regioner indebetaler hver måned et pensionsbidrag for næste alle ansatte. Undtagelsen, der ikke får indbetalt et pensionsbidrag, er ansatte på timeløn samt en meget lille gruppe, der ikke opfylder karensbestemmelserne i den enkelte overenskomst. Pensionsprocentenerne er aftalt i de enkelte overenskomster.
Det er dog ikke hele lønnen som er pensionsgivende. En del af områdetillæggene er ikke pensionsgivende. Desuden er der forskel på den pensionsgivende løn i kommunerne og i regionerne. I regionerne er den pensionsgivende løn en smule mindre end i kommunerne. De pensionsgivende lønninger fremgår af særlige tabeller.
Grundløn
Grundlønnen er fastsat i overenskomsten. Grundlønnen er defineret som den løn som en nyansat/nyuddannet oppebærer. Grundlønnen er som udgangspunkt et bestemt løntrin, men kan også være sammensat af et bestemt løntrin og et grundlønstillæg. Grundlønnen udgør sammen med et eventuelt overenskomstfastsat funktionstillæg mindstelønnen for stillingen.
Overenskomstparterne er enige om, at ingen ansatte igennem en længere periode alene skal oppebære grundløn.
Funktionsløn
Funktionsløn aftales som udgangspunkt lokalt med udgangspunkt i særlige funktioner, der er tillagt den enkelte stilling. I nogle af overenskomsterne kommunale er, der centralt aftalt funktionsløn, som ydes til alle. I regionerne er disse centralt aftalte funktionstillæg konverteret til et grundlønstillæg.
Kvalifikationsløn
Kvalifikationsløn aftales som udgangspunkt lokalt med udgangspunkt i den ansattes særlige kvalifikationer. Det kan eksempelvis være efteruddannelse og erfaring. For nogle stillingsgrupper er der centralt i overenskomster aftalt et kvalifikationslønsforløb for erfaring (anciennitet). Det gælder bl.a. for socialpædagoger, faglærere, værkstedsassistenter og omsorgs- og pædagogmedhjælpere.
Sidst opdateret: 17-01-2012
