Overenskomstforhandlinger på det private område

OK 2012

På denne side kan du læse nyheder om overenskomstforhandlingerne på det private område. Forhandlingerne starter i januar og skal være afsluttet i løbet af marts.

Overenskomstforhandlingerne på det private område omhandler fornyelsen af landsoverenskomsten for private opholdssteder og private botilbud samt pædagogisk vikaroverenskomst. Modparten i forhandlingerne er Dansk Erhverv Arbejdsgiver. Pædagogisk vikaroverenskomst har vi sammen med BUPL og FOA.

OK orientering nr. 2

Forlig med Dansk Erhverv om opholdsstedsoverenskomsten

Socialpædagogerne har den 2. marts indgået forlig Dansk Erhverv om fornyelse af opholdsstedsoverenskomsten. Forliget er indgået med udgangspunkt i de resultater, der opnået på andre område. Forliget er indgået under forbehold for godkendelse af forbudets Hovedbestyrelse. Forliget indebærer:

 

  • Overenskomstperioden er 2 årig (overført fra industriforliget)
  • I overenskomstens områdebestemmelse præciseres, at der ved personale beskæftiget med pædagogisk arbejde forstås afdelingsledere/stedfortrædere, pædagoger, håndværksuddannet personale, personale med tilsvarende kvalifikationer og pædagogmedhjælpere (SL-krav som følge af bortfaldet af lønsatserne).
  • Mindste-lønsatserne udgår af overenskomsten, som herefter ikke vil indeholde lønsatser (SL-krav).
  • Der gennemføres en forbedring af pensionsvilkårene - pensionsindbetalingerne størrelse - i forbindelse med barsel (SL-krav – overført fra butiksoverenskomsten).
  • Større fleksibilitet i forbindelse med afholdelsen af forældreorlov efter udløbet af 14-ugers perioden (overført fra industriforliget).Indførelse af særligt opsigelsesvarsel i forbindelse med opgavebestemt ansættelse (DEA-krav om større fleksibilitet i ansættelse). I forhold til den gældende retspraksis er det vurderingen, at et flertal af opgavebestemt ansatte reelt vil blive stillet bedre end de er på nuværende tidspunkt. Det skal bemærkes, at det forkortede opsigelsesvarsel alene vil være gældende ved ophør af en given bevilling til et enkeltstående projekt.
  • Særydelserne i overenskomstens bilag A forhøjes med 1,4% i marts 2012 og 1. marts 2013 (overført fra industriforliget)
  • Seniorordning fra 5 år før pensionsalderen – ret til frihed, men reelt selvbetalt (overført fra industriforliget).
  • Fravigelse af kravet om overgang til månedslønsansættelse for timelønnede, der efter de gamle regler skulle være overgået til månedsløn som følge af vikariater på grund af ferieafløsning eller som følge af vikariater begrundet i ( ikke-varighedsfastsatte) sygdomsperioder (DEA-krav om øget fleksibilitet i ansættelse).
  • Justering af aftalen om hviletid og fridøgn. Ændringen vil betyde, at fravigelse  fra bestemmelserne i bekendtgørelsen jf. aftalen alene kan implementeres på den enkelte arbejdsplads efter lokal aftale (aftalen bringes hermed i overensstemmelse med bekendtgørelsen om hviletid og fridøgn og sikrer en lokal aftaleret).
  • Aftale om elektroniske dokumenter betyder, at lønsedler mv. kan modtages elektronisk (overført fra øvrige områder).
  • Nedsættelse af alderen for krav på pensionsindbetaling – alderen nedsættes med 2 år (overført fra industriforliget).

Se forligsteksten (pdf)

OK orientering nr. 1

Udveksling af overenskomstkrav

Socialpædagogerne og Dansk Erhverv Arbejdsgiver har udveklet overenskomstkrav til fornyelsen af opholdsstedsoverenskomsten. Kravene blev idvekslet på et forhandlingsmøde den 25. januar.

Genbrug
De udvekslede krav er stort set identiske med de krav, der blev udvekslet i 2010. Genbruget af overenskomstkrav kan tilskrives, at forhandlingerne i 2010 ikke resulteterede i et forlig. Resultatet af overenskomstfornyelse i 2010 blev derfor, at ændringerne i overenskomsten alene kom til at omfatte, de ændringer, der var indeholdt i det generelle mæglingsforslag.

Ønske om forhandlingsresultat
I forbindelse med udvekslingen af kravene gav begge parter et udtryk for et ønske om, at forhandlingerne kunne ende med et forlig.

De egentlig forhandlinger vil begynde i starten af februar.

Se Socialpædagogernes overenskomst krav (PDF)

Se Dansk Erhverv Arbejdsgivers krav (PDF)