Artboard 1 no disagree x error
Skift site
Menu

Medlemsfordele

Som medlem kan du få glæde af en lang række fordele. Fordele som stiller dig stærkere i dit arbejdsliv og giver dig kontante besparelser og rabatter. Du får også adgang til vores kollektive lønforsikring, som giver dig tryghed ved ledighed.

Forsikring og pension

  • Lønforsikring med 80% løn op til 6 mdr.
  • Adgang til Lærerstandens Brandforsikring
  • Adgang til Pensionskassen PKA

Rådgivning og støtte

  • Rådgivning om dine løn- og ansættelsesvilkår
  • Lokal tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant
  • Hjælp ved arbejdsskade
  • Hjælp fra jobkonsulent ved ledighed

Fællesskab

  • Forhandling af overenskomst for alle socialpædagoger
  • Fagligt fællesskab med lokale arrangementer og temadage

Faglige medlemsfordele

Rådgivning om løn- og ansættelsesvilkår

Din tillidsrepræsentant på arbejdspladsen eller din lokale kreds kan hjælpe og rådgive dig i forhold til dine løn- og ansættelsesforhold. De kender de lokale aftaler og din overenskomst. De kan bl.a. tjekke din kontrakt og ansættelsesvilkår, så du kan stille de rigtige krav til din arbejdsgiver. Du kan også bruge vores lønberegner, og se om du får den rigtige løn i forhold til din overenskomst.

Tjek om du får den rigtige løn

Faglige fællesskaber og netværk

Som medlem bliver du en del af et stort fagligt fællesskab, hvor du kan holde dig fagligt skarp. Du kan deltage i lokale arrangementer og temadage, hvor du kan møde andre medlemmer, udveksle viden og få inspiration.

Se alle vores mange arrangementer

Socialpædagogerne har også seks forskellige faglige selskaber, hvor der er fokus på kernefaglighed og faglig interesse. Her kan du erfaringsudveksle, dele viden og blive klogere på din egen faglighed. 

De seks landsdækkende faglige selskaber er:

  • Fagligt selskab om mennesker med sindslidelser
  • Fagligt selskab om udsatte børn og unge
  • Fagligt selskab om marginaliserede mennesker med rusmiddelproblematikker
  • Fagligt selskab om mennesker med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser i boenheder
  • Fagligt selskab om uddannelse, beskæftigelses- og aktivitetstilbud
  • Fagligt selskab om mennesker med kognitive og kommunikative funktionsnedsættelser

Læs om de Faglige Selskaber her og tilmeld dig

Inspiration og viden

Du får tilsendt Fagbladet Socialpædagogen 11 gange om året. Her har du mulighed for at holde dig orienteret om udviklingen inden for det socialpædagogiske arbejdsområde og metoder. Bladet er fyldt med relevante temaer, interviews og faglig inspiration.

Derudover udsender vi jævnligt nyhedsbreve, hvor du modtager aktuelle nyheder, medlemstilbud og information om relevante arrangementer. Vi sender til alle medlemmer, og derudover sendes der særlige nyhedsbreve til familieplejere, tillidsvalgte (TR og AMR) og ledere.  

På vores vidensbank finder du den nyeste forskningsmæssige viden inden for dit fagområde.

Fagligt Fokus (guides, webinarer & podcasts)

’Fagligt Fokus’ er medlemmernes digitale fagunivers. Her er socialpædagogikken i centrum, og du finder bl.a. faglige guides, podcasts og webinarer, som du kan bruge som inspiration til at udvikle og holde din egen socialpædagogiske praksis opdateret.

Gå til Fagligt fokus her

Podcast

Med ’Socialpædagogerne Podcast’ i ørerne bliver du skarpere på din faglighed, mens du er på farten. Vi dykker ned i spændende emner og metoder og tilgange i det socialpædagogiske fag, og i hver episode kan du både blive klogere på relevant teori, og lade dig inspirere af, hvordan dygtige socialpædagoger bruger teorien i det daglige arbejde med borgeren.

Find podcasten her:

Karriererådgivning

Du kan som medlem få gratis individuel og professionel sparring omkring din karriere, arbejdsliv og kompetenceudvikling. Du kan vende dine ideer og tanker med vores dygtige konsulenter og få inspiration og ny viden om dine handlemuligheder.  

Læs mere her om karriererådgivning

Jobkonsulenter, som kender dit fag

Du kan få hjælp og vejledning fra Socialpædagogernes jobkonsulenter, hvis du som ledig skal finde et job. Jobkonsulenterne har indgående kendskab til faget og arbejdsgivere og arbejder målrettet på at skabe kontakt mellem ledige medlemmer og arbejdsgivere. De giver dig også sparring på din jobsøgning og afholder løbende temamøder om fx kompetenceafklaring, jobsøgning og ledighed.

Læs mere om jobkonsulenterne

Vi er på din arbejdsplads

Med over 1.200 aktive tillidsrepræsentanter (TR) og knap 1.100 aktive arbejdsmiljørepræsentanter (AMR) fordelt på arbejdspladser over hele landet er Socialpædagogerne med høj sandsynlighed tilstede på din arbejdsplads.

  • TR er den lokale repræsentant for Socialpædagogerne og er din indgang til fagforeningen. Det er TR, der i det daglige er samarbejdspartner med ledelsen og løser små som store problemer for medlemmerne. Du kan altid få hjælp og rådgivning af TR, hvis du er usikker på dine ansættelsesforhold, og derudover arbejder TR for kollektive forbedringer på arbejdspladsen.
  • AMR fokuserer på, at arbejdsmiljøet på din arbejdsplads løbende forbedres. AMR er dit og kollegaernes talerør, hvis der opstår problemer med arbejdsmiljøet.
  • Socialpædagogerne har 10 lokale kredse, som understøtter arbejdet ude på arbejdspladserne. Handler din henvendelse om fagforeningen, så skal du kontakte din lokale kreds.
Gratis råd og vejledning om stress

Oplever du problemer med stress, og har du behov for at få et overblik over din situation og dine handlemuligheder? Hos Socialpædagogerne har du mulighed for at få råd og vejledning fra en faglig konsulent, som har været igennem et stressvejlederforløb.

Læs mere om tilbuddet

Hjælp ved arbejdsskade

Bliver du udsat for en arbejdsskade, så er der hjælp at hente hos Socialpædagogerne. Vi har et højt specialiseret arbejdsskadeteam med stor faglig- og juridisk erfaring, som kan rådgive og vejlede dig om din arbejdsskade. Du kan bl.a. få hjælp til at blive sat ind i de vigtige regler på området og regler omkring erstatning. Derudover har vi tilknyttet advokater, som i helt særlige tilfælde vil kunne bistå med sagen.  

Du kan kontakte arbejdsskadeteamet på 7248 6040 eller mail: arbejdsskade@sl.dk

125.758.915 kr. så meget har de medlemmer, der har fået bistand af Socialpædagogernes Arbejdsskadeteam i 2020, i alt fået i erstatning. Det svarer til 873.326 kr. i gennemsnit pr. anerkendt arbejdsskade. 

En fagforening, der kender dit fagområde og forhandler din overenskomst

Socialpædagogerne kender dit fag, arbejdsområde og udfordringer, som ingen andre fagforeninger. Vi kæmper for at sikre gode løn- og ansættelsesvilkår for dig og dine kollegaer, og vi sætter socialområdet på den politiske dagsorden.

Socialpædagogernes landsforbund har 40.000 medlemmer.  Jo flere vi er i fællesskabet – desto stærkere står vi, når vi skal forhandle overenskomster på medlemmernes vegne. 

Lederlinjen

Socialpædagogernes Lederlinje tilbyder støtte og sparring til dig, som er leder og medlem af Socialpædagogerne. Du kan fx kontakte lederlinjen, hvis din lederposition, din stilling eller dit ledelsesarbejde er under pres. Her kan erfarne erhvervspsykologer hjælpe dig med at undersøge mulige løsningsstrategier. Erhvervspsykologerne har naturligvis tavshedspligt.

Få mere viden om Lederlinjen

Coaching af ledere

Har du brug for at udfordre og udvikle din lederrolle eller få sparring til selv at kunne finde løsninger på dine ledelsesudfordringer og dilemmaer? Så kan du som leder og medlem hos Socialpædagogerne få gratis coaching på din lederrolle.

Læs mere her

Ledersektion

Hos Socialpædagogerne er ledere og mellemledere organiseret i egen sektion med et centralt landsudvalg og lokale ledersektioner. Her kan du få indflydelse på Socialpædagogernes lederpolitiske arbejde.

Læs mere om ledersektionen

Gratis adgang til psykologhjælp ved kriser til familieplejere

Kommer du ud for en alvorlig hændelse såsom vold, trusler, ulykke eller sygdom, har du mulighed for at få gratis psykologbistand gennem Falck Healthcare.

Socialpædagogerne tilbyder krisehjælp til familieplejere

Få sparring på din ansøgning og cv

Leder du efter nyt job og er medlem, så kan Socialpædagogerne give dig sparring på din ansøgning og cv.

Søger du en opslået stilling?
Send et færdigt udkast af din ansøgning og cv samt jobannoncen, så kan vi hjælpe dig med at målrette din ansøgning til netop det, arbejdspladsen efterspørger.

Uopfordret ansøgning
Ønsker du at sende en uopfordret ansøgning, så medsend din ansøgning, cv og et link til arbejdspladsens hjemmeside.

Send også gerne et link til din LinkedIn profil.

Skriv til os via Mit SL, så er dine oplysninger beskyttet.

Gør følgende når du opretter en besked til os i Mit SL:

  • Område: Vælg ”Fagforening”
  • Emne: Vælg ”Job og karriererådgivning”
  • Titel: Skriv ”Sparring på ansøgning”

Kontante medlemsfordele

Lønforsikring

Med Socialpædagogernes lønforsikring får du et supplement til dagpengene, hvis du bliver arbejdsløs. Samlet set får du 80 % af din tidligere løn i dagpenge og lønforsikring. Du kan få lønforsikring i op til et halvt år.

Læs mere om lønforsikringen

Lærerstandens Brandforsikring

Bliv godt forsikret hos Lærerstandens Brandforsikring

Ikke alle kan blive forsikret hos os. Men som socialpædagog kan du!

I Lærerstandens Brandforsikring får du ikke bare gode private forsikringer, der gang på gang er kåret bedst i test. Eller god service. Du bliver også en del af et medlemsejet forsikringsfællesskab, hvor omdrejningspunktet for alt, vi gør, er dig – og alle andre medlemmer.

Forsikringer til dit behov

Du kan købe alle privatforsikringer hos os, så det dækker dine behov, uanset hvor du er i livet. Det gælder fx indboforsikring, husforsikring, bilforsikring, ulykkesforsikring, rejseforsikring, børneforsikring, sundhedsforsikringer og meget mere.

Læs mere om Lærerstandens Brandforsikring

Særlig forsikring til studerende

Er du stadig studerende, har vi en helt særlig studieforsikring til dig.

Indboforsikring hos ALKA

Særlig fordelagtig pris på indboforsikring (for alle medlemmer uanset uddannelse og beskæftigelse)

Som medlem af Socialpædagogerne kan du tegne indboforsikring hos ALKA. Forsikringen hedder Forbunds Indboforsikring og koster 124 kr. pr. måned. Det er en indboforsikring med udvidet dækning og uden loft på værdien af dit samlede indbo.

Forsikringen dækker hele familien og omfatter:

  • Brand, indbrud og cykeltyveri – og en unik vandskadedækning
  • Pludselige og uventede skader på dit indbo
  • Ansvarsskader
  • Retshjælp og psykologisk krisehjælp
  • Hjælp ved identitetstyveri

Bestil en Forbunds Indboforsikring.

For medlemmer mellem 18-29 år
Medlemmer under 30 år, kan få en særlig ungdomsforsikring til en af markedets laveste priser. Den dækker, hvis du får stjålet dine ejendele, eller du laver skader på andre eller deres ting. Du kan gratis vælge månedlig betaling, der sikrer ekstra luft i økonomien. Og så kan du sammensætte den med andre forsikringer efter lige netop dine behov.
Bestil en Forbunds Ungdomsforsikring

10% rabat på dine øvrige private forsikringer
Alle medlemmer af Socialpædagogerne får 10% rabat på private forsikringer i ALKA (gælder dog ikke den særlige Forbunds Indboforsikring). Lav fx et pristjek på din bilforsikring.

Hvis du ønsker tilbud på privatforsikringer, kan du enten kontakte ALKA direkte eller blive ringet op ved at udfylde en formular.

Gratis ansvarsforsikring til unge

Hvis du er mellem 18-25 år og medlem af Socialpædagogerne, er du helt automatisk omfattet af den gratis ansvarsforsikring for unge. Så er du dækket ind, hvis uheldet er ude.

Læs mere om forsikringen her.

Forbrugsforeningen
Som medlem af Socialpædagogerne kan du blive medlem af Forbrugsforeningen og få glæde af de fordele, som foreningen tilbyder. 

Handl som du plejer, og betal med Forbrugsforeningskortet, så optjener du helt automatisk bonus. Bonus er for det meste på ca. 8-10% - men kan være helt op til 34%. Du optjener også bonus, når der er udsalg i forretningen.

Hver år i december sætter vi din samlede bonus ind på dit Forbrugsforeningskort; så er der lidt mere at handle for i december.

Meld dig ind på forbrugsforeningen.dk.

Alka Mobil

Som medlem af Socialpædagogerne kan du få Alka Mobil. Her kan du vælge mellem følgende abonnementer:

Fri tale og 7GB data for kun 59 kr./md.

Fri tale/SMS/MMS og 1 GB data til kun 39 kr./md.  

Det er muligt at tilkøbe 5G netværket med Alka Mobil for 20 kr./md. 

Se mere på alkamobil.dk.

Pensionskassen PKA

Socialpædagoger, der bliver ansat i en stilling med overenskomst indenfor Socialpædagogernes fagområde, bliver automatisk medlem af Pensionskassen for socialrådgivere og socialpædagoger, som er administreret af PKA.

Socialpædagogerne har sørget for, at du via overenskomsten er sikret, at en del af lønnen går til pensionsopsparing. Du sparer altså automatisk op til din pension, allerede fra du begynder at arbejde.

Din arbejdsgiver indbetaler bidrag til pensionskassen hver måned. En gang om året får du en oversigt over dine pensioner. Her kan du se, hvor meget der er indbetalt det foregående år, og hvad der er reserveret til pensioner.

Når du bliver medlem af pensionskassen, får du en fast pensionspakke. Den er sammensat, så den dækker i en række situationer, hvor din arbejdsindtægt stopper, f.eks. når du går på pension, hvis du bliver syg eller dør.

På PKA's hjemmeside kan du få meget mere at vide om din pension. Her kan du blandt andet se dine egne pensionsoplysninger og lave forskellige beregninger af din pension.

Her kan du også læse mere om pensionsmulighederne, f.eks. har du mulighed for selv at investere opsparingen til supplerende pension. Og du kan læse om, hvad du skal være opmærksom på i forhold til pensionen, for eksempel hvordan du forholder dig, hvis du bliver arbejdsløs eller går på orlov.

Spørgsmål, så kontakt PKA

PlusKort

Som medlem hos Socialpædagogerne har du automatisk adgang til fordelsprogrammet PlusKort

PlusKort giver rabat i mere end 1.300 fysiske butikker og webshops på bl.a. tøj, rejser, brændstof til bilen og meget mere. Beregninger viser, at en familie på fire personer kan spare mere end 4.000 kroner årligt - blot ved at bruge PlusKort.

For at komme i gang med at bruge dine rabatter, skal du hente PlusKort app’en til din smartphone. Du finder appen dér, hvor du plejer at hente apps til din telefon. Med appen på din smartphone, har du altid dit PlusKort ved hånden, overblikket over alle rabataftaler nær dig samt information om nye rabatter og ekstra gode tilbud.

Første gang du benytter appen, skal du logge ind med MitID og oprette en brugerprofil.

Spørgsmål om PlusKort kan rettes til Fagbevægelsens Fordelsprogram på telefon 70 10 20 60 eller via mail på info@pluskort.dk.

Du kan læse mere på https://pluskort.dk

PlusGuldkort - Mastercard

Når du er medlem hos Socialpædagogerne kan du søge om at få et PlusGuldkort – et kombineret rabatkort og internationalt betalingskort.

Rabatkort

Kortet kan bruges til at få rabat hos alle PlusKort partnere, ligesom det almindelige PlusKort.

Når du betaler med dit PlusGuldkort, der hvor der gives PlusKort rabat, får du nogle steder rabatten automatisk, og hver måned er der, som noget særligt, ekstra Guldkort-rabat hos en eller flere udvalgte PlusKort partnere.

Betalingskort i Danmark og udlandet

Kortet er også et Mastercard, hvilket betyder at du kan bruge det som betalingskort i Danmark og udlandet. Og handler du på nettet får du gavn af den ekstra sikkerhed, der ligger i kortet. Det koster ikke noget at få kortet, og du skal ikke betale et årligt gebyr for at have kortet.

Læs mere og ansøg om PlusGuldkort her – link: https://www.plusguldkort.dk/

Rabat på kurser og uddannelser

Socialpædagogerne samarbejder med en række kursusudbydere på social- og velfærdsområdet. Det betyder, at du som medlem kan få rabat på udvalgte kurser og uddannelser fra følgende kursusudbydere.

Se hvilke kurser og hvordan du opnår rabat.

Rabat hos FolkeFerie
Som medlem af Socialpædagogerne får du rabat hos FolkeFerie.dk

Kontakt Folkeferie for at få nærmere information: 

FolkeFerie.dk
Gammel Kongevej 33
1610 København V
 
Telefon til salgsafdelingen: 7030 0208

Husk at oplyse dit medlemsnummer!

Arbejdermuseet

Medlemmer hos Socialpædagogerne kan sammen med en ledsager komme gratis på Arbejdermuseet i København. Museet formidler arbejderes historie gennem tiden via spændende udstillinger.

Gratis adgang for 1+1
Medlemmer kan selv vælge, hvem der skal med på Arbejdermuseet. Det kan være ægtefællen eller kæresten, som ordningen hidtil har givet mulighed for. Men det kan også være en god ven eller en kollega. Husk, at børn under 18 år altid har gratis adgang til museet.

10 % rabat i museumsbutikken
Køb gammeldags legetøj, valgplakater, slik, bøger, gaver og meget andet med rabat.

10 % rabat i Kaffebaren
Nyd en kop kaffe (med eller uden Richs), et stykke kiksekage eller en Stjernepilsner i den stemningsfulde kaffebar fra 1950’erne.

15 % rabat på lokaleleje
Hold bryllup, reception, konfirmation, rund fødselsdag eller lignende i Arbejdermuseets enestående festsal. Rabatten gælder ikke forplejning

Museet ligger i Rømersgade i København - lige ved Nørreport. Du skal vise dit PlusKort for at få gratis adgang.

Se åbningstider og meget mere.