Familieplejere
Særlige forhold gør sig gældende, hvis du som familieplejer bliver ledig og skal have udbetalt arbejdsløshedsdagpenge. Læs mere om hvilke neden for.
Ansættelse som familieplejer/aflastningsfamilie giver de samme rettigheder med hensyn
til at blive medlem og få udbtalt ydelser fra en a-kasse. Altså de samme rettigheder
som øvrige lønmodtagere kan opnå.
Der vil normalt være ret til dagpenge ved ledighed når ansættelsesforholdet opfylder
følgende
betingelser:
|
1.
|
At der foreligger en aftale mellem den anbringende myndighed og familieplejeren
|
|
2.
|
At aftalen indeholder et opsigelsesvarsel
|
|
3.
|
At lønnen (plejevederlagene) er skattepligtig indkomst
|
|
4.
|
At familieplejeren er omfattet af lov om ATP, ferieloven, sygedagpengeloven
og arbejdsskadeforsikringsloven
|
Hvis betingelserne ikke er opfyldt, betragtes ansættelses-forholdet som udgangspunkt
ikke som arbejde i arbejdsløshedsforsikringslovens forstand. Arbejdet vil derfor
ikke kunne danne grundlag for optagelse i en a-kasse eller for beregning af dagpenge
mv.
På visse områder er der særlige regler for familieplejere og aflastningsfamilier,
hvilket hovedsageligt skyldes, at arbejdet foregår i hjemmet og at der ikke er defineret
en arbejdstid. Arbejdet betragtes derfor som ukontrollabelt.
Du kan læse mere under menupunkterne i oversigten til venstre.
Hvis du har spørgsmål er du altid velkommen til at kontakte dagpengeteamet på telefon
7248 6010. Dagpengeteamet træffes mandag-onsdag mellem kl. 9 og kl. 15. Torsdage
mellem kl. 9 og kl. 17. Og fredage mellem kl. 9 og kl. 13.
Sidst opdateret: 06-11-2011
