Fleksydelse


Fleksydelse er en tilbagetrækningsydelse, du kan få udbetalt, hvis du er visiteret til et fleksjob og tilmeldt fleksydelsesordningen.

Fleksydelse er en tilbagetrækningsydelse, du kan få udbetalt, hvis du er visiteret til et fleksjob og tilmeldt fleksydelses-ordningen, og du ønsker at trække dig tilbage fra arbejds-markedet før folkepensionsalderen. Ordningen bliver administreret af kommunen.

Fleksydelse minder meget om efterløn, og eventuelle perioder, hvor du har betalt efterlønsbidrag til a-kassen, tæller med som anciennitet i fleksydelsesordningen.

På nuværende tidspunkt kan du tidligst gå på fleksydelse, når du er fyldt 60 år. Fra 2019 og frem til 2022 bliver fleksydelses-alderen gradvist hævet til 62 år.

For at få ret til fleksydelse skal du som hovedregel have betalt fleksydelsesbidrag i 30 år.

Hvis du er født før 1. januar 1978, er du omfattet af nogle særlige regler om anciennitet. 

Da Socialpægogerne og Socialpædgogernes A-kasse ikke administrerer fleksydelsesordningen bedes du kontakte din kommune for yderligere oplysninger.