Lønmodtagernes Garantifond
Lønmodtagernes Garantifond - i daglig tale LG - er en solidarisk forsikringsfond, som alle private arbejdsgivere betaler til
Hvis din arbejdsgiver går konkurs, vil det i langt de fleste tilfælde være muligt
at få udbetalt tilgodehavende løn fra Lønmodtagernes Garantifond (LG).
Lønmodtagernes Garantifond dækker:
- Løn og tillæg
- Erstatning for manglende løn i opsigelsesperioden
- Pensionsindbetalinger
- Feriegodtgørelse
- Ferietillæg
- Søgnehelligdagsbetaling
- Fratrædelsesgodtgørelse
- Godtgørelse for usaglig opsigelse
- Akkordoverskud
Hvis du er fritstillet, vil du modtage erstatning fra LG i de første 3 måneder af
fritstillingsperioden, uanset om du i denne periode har fået nyt job. I en fritstillelse
udover 3 måneder kan LG foretage modregning i lønnen fra det nye job.
Alt i alt må du ikke stilles ringere end ved en almindelig opsigelse. Reglerne i
ferieloven betyder, at så meget ferie som muligt anses som afholdt i en fritstillingsperiode.
Da det tager tid, før LG færdigbehandler din anmeldelse, kan du i den mellemliggende
periode få et lån fra a-kassen. Du skal i den forbindelse underskrive en overdragelseserklæring.
De udbetalte dagpenge vil blive modregnet i din udbetaling fra LG.
Hvis du ønsker at gøre brug af denne mulighed, skal du kontakte dit lokale a-kassekontor
og/eller ringe til dagpengeteamet på telefon 7248 6010. Dagpengeteamet træffes mandag-onsdag
mellem kl. 9 og kl. 15. Torsdage mellem kl. 9 og kl. 17. Og fredage mellem kl. 9
og kl. 13.
En forudsætning for at få et lån er, at du opfylder de almindelige betingelser for
ret til dagpenge, herunder beskæftigelseskravet. Du skal derudover være tilmeldt
på Arbejdsformidlingen.
På
LG's hjemmeside kan du bl.a. læse mere om, hvordan
du får en udbetaling fra LG, hvad du gør i opsigelsesperioden m.v.
Sidst opdateret: 21-01-2010
