Ledere kan også have brug for en at tale med
Nyt
18.08.11
Derfor giver vi nu vores ledere mulighed for via vores telefonrådgivning at tale om de svære ting med en erhvervspsykolog. ”Lederlinjen” er allerede startet. Du kan ringe når som helst og lægge dit nummer, og så bliver du ringet op, når det passer dig.
Mange ledere går rundt med bekymringer og overvejelser, som det kunne være givtigt at vende med et andet menneske, der for eksempel kan perspektivere problemet.
En leder sagde for nylig i en telefonrund- spørge: ”Jeg kan nærmest blive misundelig: Mine medarbejdere har en superdygtig tillidsrepræsentant. Men personligt – i MIT job som leder, har jeg ikke nogen, som jeg kan tale om de svære ting med. For eksempel om den tone, som kommunen efterhånden bruger over for os. For eksempel var jeg til en såkaldt lønforhandling, hvor jeg kom ind i lokalet og fik at vide, at jeg da godt kunne sætte mig og drikke kaffen, men en lønforhandling som sådan blev der ikke noget af.”
Og netop hvis du føler afmagt, kan du ringe til den nye rådgivning for forbundets ledere og mellemledere. Eller hvis du har stresssymptomer, føler uro, tvivl eller frustration.
Det, som en psykolog kan hjælpe dig med, er at støtte dig i
-
at få sat ord på dine følelser og tanker.
-
at sætte tingene i perspektiv og skille væsentligt fra uvæsentligt.
-
at guide dig, så komplekse problemstillinger bliver mere konkrete og dine handlemuligheder.
Der er fire erhvervspsykologer tilknyttet den nye telefonrådgivning, Lederlinjen: - Solveig Hansen Gjerding 2213 7429
- Hanne Nørby 2360 2677
- Vibeke Bastide 2896 6606
- Søren Braskov 6013 5668
|
Alle er uddannet cand. psych. – er specialistuddannede i arbejds- og organisationspsykologi og har mange års erfaring fra den offentlige sektor.
- Læg besked med dit navn, telefonnummer og fortæl hvornår det bedst passer sig, at du bliver ringet op af psykologen.
- Så vil du i løbet af 24 timer (ekslusiv weekender og helligdage) blive ringet op af psykologen.
- Her kan du så lave en aftale om en egentlig samtale, der kan foregå enten hos psykologen eller over telefonen.
- Du er selvfølgelig sikret anonymitet og samtalerne er underlagt tavshedspligt.
- Dit gratis tidsforbrug hos erhvervspsykologen har en tidsramme på op til 5 timer