Forbundsformanden indvalgt i LO's ledelse igen
Nyt
01.11.11
Benny Andersen, forbundsformand for Socialpædagogerne, blev i dag indvalgt i LO's daglige ledelse.
Socialpædagogernes formand, Benny Andersen, blev tirsdag på LO's kongres valgt som medlem af landsorganisationens daglige ledelse. Benny Andersen afløste Kirsten Nissen som medlem af daglig ledelse, efter hun gik af som forbundsformand med udgangen af 2010, men er altså nu valgt af selve kongressen.
Daglig ledelse består i dag af forbundsformænd fra de ti af LO-forbundene samt af de fire medlemmer i LO's top. De fire er LO's formand Harald Børsting, næstformand Lizette Risgaard samt de to LO-sekretærer Marie Louise Knuppert og Ejner K. Holst.
Et forslag fra HK om at ændre strukturen, så LO-toppen blev reduceret fra fire til tre – en formand og to næstformænd – blev trukket efter debat på kongressen.