Socialpædagogerne i medierne
Bekymrende at der anbringes færre børn
Ankestyrelsens nyeste statistik viser, at kommunerne fjernede 20 procent færre børn i 2009 end i 2008. Tallene vækker bekymring hos Socialpædagogerne, der frygter, at de er et udtryk for at kommunerne er for styrede af de tomme kommunekasser. "Tendensen er et tegn på, at kommunernes trængte økonomi nu får konsekvenser. Der er jo ikke noget, der tyder på, at det markante fald i afgørelser i kommunerne kan skyldes, at udsatte børn har fået det bedre. Så jeg synes, der er grund til bekymring over, om der går drenge og piger rundt, som burde have fået hjælp, men ikke har fået det. Man kan frygte, at det her fald i antal afgørelser vil bide sig fast og at tendensen for alvor vil slå igennem i næste års statistik, når kravet til kommunerne om nulvækst vil kunne ses.
Konsekvensen kan meget vel blive, at vi vil opleve flere af de barske sager, vi har været vidne til de seneste år. Det er så utroligt kortsigtet af kommunerne at forestille sig, at de kan spare penge ved at undlade at give de her udsatte børn og unge den hjælpe de har brug for,” siger Benny Andersen.
DK-Nyt 2. september 2010.
Socialpædagogerne: Bekymrende tal fra Ankestyrelsen
I 2009 traf kommunerne 2.807 afgørelser om at anbringe et barn eller ung uden for hjemmet. Det er et fald på 20 procent i forhold til 2008, hvor der blev truffet 3.502 afgørelser viser Ankestyrelsens tal. Socialpædagogernes næstformand Benny Andersen er bekymret. Han tror ikke, det markante fald i afgørelser i kommunerne skyldes, at de udsatte børn har fået det bedre:
"Så jeg synes, der er grund til bekymring over, om der går drenge og piger rundt, som burde have fået hjælp, men ikke har fået det. Konsekvensen kan meget vel blive, at vi vil opleve flere af de barske sager, vi har været vidne til de seneste år. Det er så utroligt kortsigtet af kommunerne at forestille sig, at de kan spare penge ved at undlade at give de her udsatte børn og unge den hjælp de har brug for," siger Benny Andersen.
Også socialminister Benedikte Kiær (K) udtrykker en bekymring: "Når jeg ser, at der er et fald i nye afgørelser på 20 procent, bliver jeg umiddelbart noget bekymret. For der er ikke nogen tvivl om, at udsatte børn og unge skal have den hjælp, de har behov for. Og det er ulovligt, hvis kommunerne forsøger at spare penge ved ikke at give dem den nødvendige hjælp," siger Benedikte Kiær
Altinget.dk 2. september 2010.
Kommuner anbringer langt færre børn
Nye tal viser, at kommunerne anbringer langt færre børn end tidligere. Det bekymrer. Også hos Socialpædagogerne. Se Interviewet med Benny Andersen og Socialminister Benedikte Kiær i TV Avisen her.
TV Avisen 1. september 18.30.
Må vi bede om kammertonen
”Det er efterhånden blevet accepteret at omtale borgerne som grådige gøgeunger, der udelukkende er ude på at malke Kommunekassen mest muligt. Forældre til børn med handikap anklages for at opfinde og udnytte diagnoser til at få mest mulig økonomisk støtte. Alt sammen eksempler, der giver indtryk af en gruppe borgere, der i bedste fald er til besvær og i værste udelukkende er ude på at bruge et handikap til at suge flest mulige penge ud af systemet. Borgmestre overbyder hinanden i løsninger, der lyder middelalderlige i vores ører: De foreslår, at man får lov at lempe reglerne, sådan at kommunerne i højere grad kan pacificere de borgere, der er til besvær. Låse dem inde i stedet for at tage sig af dem. Bedøve dem med medicin, så de ikke kræver så meget pasning.”
Debatindlæg i Politiken af Kirsten Nissen og formanden for LEV, Sytter Kristensen, 31. august 2010.
Vi giver gerne bud på hvordan man skærper kvaliteten
”Vi vil rigtig gerne være med til at diskutere, hvordan kvaliteten og fagligheden kan styrkes når det handler om håndteringen af børnesager. I vores optik handler det om, at vi skal sætte ind langt tidligere, og at vi i langt højere grad skal styrke arbejdet med en grundig og fagligt funderet matchning af det enkelte barn og anbringelsesstedet. Det afgørende er nemlig, at et udsat barn får det rigtige tilbud første gang. Og det kræver undersøgelser, udredning og handleplaner. Det er ikke af bare afgørende betydning for, at barnet rent faktisk får et ordentligt og varigt tilbud. Det er også god økonomi, fordi det forhindrer de dyre skift i anbringelser. Så jeg vil gerne opfordre kommunerne til i langt højere grad at trække på de kompetencer, den viden og de erfaringer, Socialpædagogerne har fra deres daglige arbejde arbejdet med udsatte børn og unge.”
Debatindlæg af Benny Andersen i avisen Kommunen 31. august 2010
Vi vil gerne vise hvor kvaliteten kan skærpes
”Jeg vil gerne opfordre kommunerne til i langt højere grad at trække på de kompetencer, den viden og de erfaringer, Socialpædagogerne har fra deres daglige arbejde arbejdet med udsatte børn og unge. Men når det er sagt, så kommer man ikke uden om at skulle tale økonomi, når vi skal se på problemer på det specialiserede område. Kommunernes økonomiske virkelighed er lige nu præget af krav om nulvækst og strammere styring af udgifterne, så det er uden for enhver diskussion, at kommunernes økonomi spiller ind på sagsbehandlingen. Det er der jo også talrige eksempler og undersøgelser, der viser. Vi har derfor også længe peget på, at en grundlæggende ændring af finansieringen på anbringelsesområdet fortsat er helt nødvendig. Ellers vil vi vedblive at se sager, hvor økonomien har hindret en kommune i at gribe ind i tide og gøre det nødvendige over for et socialt udsat barn.
Debatindlæg af Benny Andersen i Altinget.dk 26. august 2010.
Vi gør det for medlemmerne
Thomas Krarup spørger mig (24.8.), om fagbevægelsen har taget medlemmerne med på råd, når vi siger ja til og bakker op om S og SF’s udspil ”Fair løsning”. Thomas Krarup mener, at vi - som han udtrykker det - underskriver en blankocheck. ”Fair løsning” er ikke en blankocheck. Det er tværtimod en ansvarlig aftale, der skal få Danmark ud af krisen. I modsætning til regeringen, som vil spare sig ud af krisen og lade de arbejdsløse, børnefamilier, de socialt udsatte betale, vil S og SF arbejde sig ud af den. Socialpædagogerne arbejder med de allersvageste mennesker i det her samfund. De mennesker der for alvor mærker konsekvenserne af regeringens politik. Thomas Karup mener, at regeringens forslag for at få Danmark ud af krisen er fuldt finansieret. Fuldt finansieret betyder i den her sammenhæng, at man lader de svageste i samfundet betale for skattelettelser til samfundets rigeste borgere. Fair løsning er ikke bare ansvarlig politik styret af begavet købmandskab. Det er også en fair løsning for Danmark og danskerne. Der er to veje. Jeg synes ikke, det er svært at vælge, og vi vælger den vej, der er til gavn for vores medlemmer og deres mulighed for at udføre en anstændig og god indsats med høj faglighed. Og som samtidig sikrer velfærdssamfundet. Vi tager Danmark alvorligt.
Debatindlæg af Benny Andersen i Nordjyske 26. august 2010.
Hvorfor ikke efterværn i alle kommuner, minister?
Socialminister Benedikte Kiær (K)vil afsætte 80 millioner kroner til efterværns-projekter i ni kommuner. Socialministeren lægger blandt andet op til, at de unge vil kunne kobles til særlige udslusningsordninger, hvor de bliver tilknyttet en familie, som de kan bo hos i egen lejlighed. Ligesom der er forslag om, at anbringelsesstedet og lokale virksomheder skal hjælpe den unge med praktikplads eller job.
”Det er gode, konkrete og fremadrettede forslag, som jeg synes tyder på vilje og indsigt hos ministeren. Men: Lad os nu bare rulle de gode konkrete ideer ud over samtlige kommuner,” siger Benny Andersen.
DK- Nyt 24. august 2010.
For få penge til udsatte i finanslovsforslag
Satspuljen, som er den pose penge, der hvert år uddeles til indsatsen på det sociale område er normalt på omkring 1 milliard. I år er puljen skrumpet til godt 303 millioner. Det er i forvejen smalt med pengene på det sociale område, og nu skal vi så hakke os igennem med endnu færre midler. Det viser jo, at det er en helt gal måde, finansieringen af det sociale område er organiseret på. Vi skal derfor have tilført flere penge fra finansloven, så samfundets i forvejen udsatte grupper ikke skal straffes dobbelt af den økonomiske krise. Jeg hæfter mig også ved, at for at opnå, hvad regeringen kalder 'nulvækst', kræver finanslovsforslaget, at kommunerne skal spare knap 2 milliarder via effektiviseringer.
Debatindlæg af Kirsten Nissen, DK-Nyt 24. august 2010.
Godt - men ikke nok
Socialpædagogerne roser socialminister Benedikte Kiers initiativ om at afsætte 80 millioner kr. til ni konkrete forsøgs-projekter som kommunerne kan byde ind på. Men til gengæld mener Socialpædagogerne ikke der er nogen grund til at sætte gang i flere forsøg på området: "Det er basal viden og sund fornuft at skærme unge mennesker når de skal i gang med voksenlivet. Men vi behøver ikke teste i ni kommuner om det er en god ide at tilbyde unge efterværn. Vi ved det allerede. Så jeg synes bare vi skulle se at få sat gang i en ordentlig efterværnsindsats i samtlige 98 kommuner,” siger Benny Andersen.
Presswire 24. august 2010.
LO kæmper for ligestiling - men vælger mænd
Hvert andet medlem i LO er en kvinde, men samlet set er kun hvert fjerde bestyrelsesmedlem i et LO-forbund kvinde. Det viser en gennemgang af fagforeningernes bestyrelsesmedlemmer, som Avisen.dk har foretaget.
Socialpædagogernes Landsforbund er det forbund med færrest kvinder i bestyrelsen i forhold til medlemmer. Kun godt hver tredje bestyrelsesmedlem er kvinde, mens næsten tre ud af fire medlemmer er kvinder. ”Det kan vi kun beklage. Det er noget, der ligger os højt på sinde, og vi har gjort alt muligt for, at det skal ændre sig. Men vi må oppe os noget mere,” siger formand Kirsten Nissen til Avisen.dk.
Politiken 23. august 2010.
LO kæmper for ligestiling - men vælger mænd
Ligeløn og ligestilling er mærkesager for LO's 18 fagforbund. Men når det kommer til LO's egne bestyrelser, er det stadig mændene, der bestemmer. Det viser en gennemgang af fagforeningernes bestyrelsesmedlemmer, som Avisen.dk har foretaget.
Socialpædagogernes Landsforbund er det forbund med færrest kvinder i bestyrelsen i forhold til medlemmer. Kun godt hver tredje bestyrelsesmedlem er kvinde, mens næsten tre ud af fire medlemmer er kvinder. "Det kan vi kun beklage. Det er noget, der ligger os højt på sinde, og vi har gjort alt muligt for, at det skal ændre sig. Men vi må oppe os noget mere," siger formand Kirsten Nissen. Hun hæfter sig dog ved, at der blandt tillidsrepræsentanterne er en mere ligelig fordeling mellem mænd og kvinder.
Avisen.dk 22. august
Fagbevægelsen støtter S-SF
Det er fantastisk, hvordan Nordjyskes leder (19.8.) kan stille spørgsmålstegn ved holdbarheden af Socialdemokraternes og SF"s ”Fair Løsning”. Det er helt ukorrekt og usandt, når lederen konstaterer, at fagbevægelsen har sagt fra over for at medvirke til at finde 15 mia.
Nej fagbevægelsen har sagt ja. Vi står ved, at vi vil være med til at lave en trepartsaftale med det formål at sikre 15 mia., som er en forudsætning i Fair Løsning. Også formændene for HK, Dansk Metal og 3F står ved dette tilsagn. Det fremgår klart af et indlæg i Berlingske Tidende. Nogle har så undret sig over, hvorfor vi så entydigt har bakket op om Socialdemokraternes og SF"s udspil. Det er helt enkelt. Den nuværende regering og Dansk Folkeparti har valgt en helt anden retning. En sparepakke og store ufinansierede skattelettelser. En retning med massive nedskæringer. En retning med social slagside. En retning der ikke er til gavn for lønmodtagerne og helt almindelige mennesker.
Debatindlæg af Benny Andersen i Nordjyske den 21. august 2010.
Vi giver gerne bud på hvordan man skærper kvaliteten
Socialminister Benedikte Kiær mener det ikke det er dårlig økonomi, men manglende faglighed, der er årsag til problemer på socialområdet. Man kan ikke se bort fra økonomien som årsag, men vi er enig med ministeren i, at fagligheden kan skærpes, og vi vil gerne deltage i debatten om hvor og hvordan. Vi vil rigtig gerne være med til at diskutere, hvordan kvaliteten og fagligheden kan styrkes når det handler om håndteringen af børnesager. I vores optik handler det om, at vi skal sætte ind langt tidligere, og at vi i langt højere grad skal styrke arbejdet med en grundig og fagligt funderet matchning af det enkelte barn og anbringelsesstedet.
Debatindlæg af Benny Andersen i DK-Nyt 20. august 2010
Socialpædagogerne: Pas på KL
KL opfordrer i et notat landets kommuner til at stramme skruen, når det handler om indsatsen på det specialiserede sociale område. KL forsøger med notatet at balancere mellem ønsket om økonomisk styring og overholdelse af Serviceloven. ”Men notatet efterlader en sær smag i munden af, at KL opfordrer kommunerne til at bryde loven,” siger Socialpædagogernes formand Kirsten Nissen.
”Det er uhyre centralt, at vi hele tiden holder os for øje, at det særlige ved Serviceloven er, at det er en kompensationslov. Hver borger, der er omfattet af loven, har krav på en individuel vurdering og en faglig udredning af, hvad der i det konkrete tilfælde er behov for af indsats. Det rimer skidt med, at KL med det her notat lægger op til, at kommunerne fremover skal opstille overordnede kriterier for, hvad der skal udløse ydelser. Ganske vist lægger de i notatet op til, at kommunerne jo ikke må lægge loft over deres indsats. Men det er mig en gåde, hvordan det skal undgås ude i kommunerne, al den stund de med det her notat i hånden får besked på at nedfælde en gældende ramme for området.”
DK-Nyt 10. august 2010.
Afviser brug af fodlænker til børn
Siden den 1. juli har det været muligt at overvåge børn via en fodlænke og indespærre dem i fem dage i træk, hvis de er blevet anbragt på en institution. Men næstformand i Socialpædagogernes Landsforbund, Benny Andersen, tvivler på, at de ansatte på institutionerne benytter sig af loven.
”Hvis kommunen har bestemt, at en 12-årig dreng skal lukkes inde i fem dage, så retter socialpædagogerne sig selvfølgelig efter det. Men i det øjeblik det er op til socialpædagogernes faglige vurdering at tage stilling til, hvad der skal ske med et barn, så tror jeg ikke, de nye regler vil blive brugt ret mange steder,” siger han.
Loven om magtanvendelse over for anbragte børn og unge blev vedtaget af VK-regeringen og Dansk Folkeparti i juni på trods af advarsler fra en lang række af foreninger og organisationer, som arbejder med børn og bekæmpelse af kriminalitet.
DR.dk 9. august 2010
Socialpædagoger afviser at benytte fodlænker på børn
Regeringen og Dansk Folkeparti har vedtaget en lov, som betyder, at børn på institutioner kan blive spærret inde i fem dage og få fodlænker på. Loven er blevet voldsomt kritiseret, og socialpædagogerne tvivler på, om den bliver brugt. Benny Andersen undrer sig også over, hvorfor politikerne nu har gjort det muligt, at børn under den kriminelle lavalder kan blive holdt indespærret i længere tid.
”De unge har brug for voksne mennesker, de kan stole på. Loven vil skade socialpædagogernes muligheder for at danne en relation og tillid til den unge, som er så vigtigt for, at de kan komme videre i deres liv,” siger han.
Information 9. august 2010
En kortsigtet og totalt forfejlet socialpolitik
Det er rystende at se den udvikling, der er i gang i Århus Kommune.
Med de seneste politiske udmeldinger om nedskæringer på det specialiserede sociale område i Århus Kommune ser vi nu, at der sker helt grundlæggende forringelser og indgribende omlægninger af hele den socialpædagogiske indsats. Det er en total forfejlet socialpolitik, mener Verne Pedersen, Kredsformand, Socialpædagogerne Østjylland
JP-Aarhus 8. august 2010
Socialpædagopgerne kritiserer fængsling af børn
Det er ren symbolpolitik - tough on crime - der får regeringen til at skrue op for den tid, børn under den krinminelle lavalder må sidde på de sikrede institutioner i længere tid, siger Socialpædagogernes næstformand Benny Andersen i en kommentar til nye regler. Se intervieweet med DR Update her.
DR Update 5. juli 2010.
Børn ned til 12 år kan sidde under lås og slå
Flere faglige børne-organisationer kritiserer de nye regler, der gør det muligt at forlænge opholdet for børn og unde på de sikrede institutioner. Blandt andet også Socialpædagogerne. Lederen af den sikrede institution Eva Hallgren peger på, at indespærring er skidt for alle - både børn og voksne, men især børn tager skade af lange peridoer emd frihedsberøvelse. Se indslaget fra TV-Avisen her.
TV-Avisen, 5. juli 2010.
Børn skal sidde længere bag tremmer
Fristen for, hvor længe børn under den kriminelle lavalder maksimalt må være anbragt bag lås og slå, udvides fra i alt seks til ni måneder. De nye regler, der skal gælde børn under observation eller i behandling, er en del af finanslovsaftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti. Forstander Eva Hallgren fra den sikrede afdeling Koglen i Vestjylland kalder de nye frister ”urimelige”: ”Det er et meget voldsomt indgreb for et barn at blive frihedsberøvet. De bliver afskåret fra deres nærmeste familie, fra almindelig skolegang, fra venner og fra at følge dagligdagen. Det her siger noget om menneskesynet i vores lovgivning,” siger Eva Hallgren, der er talskvinde for forstanderne ved de sikrede afdelinger.
Næstformanden i Socialpædagogernes Landsforbund, Benny Andersen, forstår ikke, hvorfor reglerne ændres: ”Der er ren symbolpolitik. Man skal vise, at man slår hårdt ned på ungdomskriminaliteten,” siger han.
Politiken og radioavisen 5. juli 2010.
Kommuner skummer overskud fra takststigninger
Udgifterne til det sociale område eksploderer. Sådan har det lydt længe. Så længe, at det tilmed er blevet acceptabelt at sige, at det er de borgere, der udgør det specialiserede sociale område, der grådigt suger pengene ud af kommunekasserne, sådan som formanden for Det Centrale Handicapråd, Ester Larsen, påpegede det i sin kronik i Kristeligt Dagblad i tirsdags.Nu har regeringen sammen med KL fået det eksterne konsulentfirma Deloitte til at analysere tendenserne i udgiftsstigningerne på området. Man skulle måske så tro, at regeringen og KL også vælger at bruge de nye data, de har betalt penge for at få lagt frem i de økonomiforhandlinger, der netop har fundet sted mellem de to parter. Men nej. Måske fordi Deloitte med deres analyse dokumenterer, at der ikke er nogen sammenhæng mellem de faktiske forhold på institutionerne og takstudviklingen. Den tendens bekræfter en undersøgelse, som Socialpædagogerne for nyligt har offentliggjort. Vi spurgte lederne på landets specialiserede sociale tilbud om takstudviklingen, og tendensen er klar: 70 procent af lederne svarede, at de slet ikke har indflydelse på taksterne størrelse. Og at de bliver pålagt centrale administrative udgifter som indgår i deres stigende takster.
Debatindlæg af Kirsten Nissen i Kristeligt Dagblad 1. juli 2010
En trist dag - børn fra 14 år kan nu straffes
Fra i dag - 1. juli 2010 - kan børn fra 14 år straffes. Regeringen har med støtte fra DF vedtaget at nedsætte den kriminelle lavalder, selvom dens egen ungdomskommission frarådede det.
Det er en trist dag, som kommer til at få negativ indflydelse på mange børn og unges fremtid. Det er en fallit og en leflen for den laveste fællesnævner, når regeringen på den måde tilsidesætter al viden og erfaring. På trods af, at regeringens egen ungdomskommission og forskning og erfaring fra andre lande viser, at lavere kriminel lavalder ikke har noget præventiv eller på anden måde gavnlig effekt, træder regeringens og Dansk Folkepartis nye stramning af lovgivningen i dag i kraft.
DK-Nyt 1. juli 2010
Socialpædagoger til KL og regeringen: Tænk jer godt om
Udgifterne til det specialiserede sociale område har længe været en torn i øjet på kommunerne. Derfor kommer det heller ikke bag på nogen, at KL og Finansministeriet op til økonomiforhandlingerne sætter konsulentfirmaet Deloitte til at analysere tendenserne i udgiftsstigningerne på området. Men det kan da godt komme bag på mig, at parterne så vælger ikke at bruge den nyfundne viden og overblik i forhandlingerne. Deloitte har nemlig med deres analyse dokumenteret, at der ikke er nogen sammenhæng mellem de faktiske forhold på institutionerne og takstudviklingen. Den tendens bekræfter en undersøgelse, som Socialpædagogerne for nyligt har offentliggjort. Vi spurgte lederne på landets specialiserede sociale tilbud om takstudviklingen, og tendensen klar: 70 procent af lederne svarede, at de slet ikke har indflydelse på taksterne størrelse. Og at de bliver pålagt centrale administrative udgifter som indgår i deres stigende takster.
Debatindlæg af Benny Andersen i Altinget 1. juli 2010
Vi sætter flest børn bag tremmer
Danmark har en kedelig rekord i Norden, når det handler om at sætte børn i fængsel. Sidste år sad 316 børn og unge i voksenfængsel, mens de ventede på en plads i en særligt sikret ungdomsinstitution, skriver Socialpædagogerne. Året før var tallet 283. ”Det er så frygteligt, at vi fortsat smider børn i voksenfængsel i dette land. På trods af, at vi ved - og al forskning viser - at det kan have katastrofale følger for de unge. Fængsler virker jo nærmest mod hensigten,” siger Socialpædagogernes formand, Kirsten Nissen. Hun advarer mod konsekvenserne, når kommunerne samtidig skærer ned på de pladser, der skal tage imod de unge efter de sikrede institutioner.
Arbejderen 30. juni 2010.
Mindre hjælp til handicappede
Socialpædagogerne advarer kraftigt imod en udvikling, hvor kommunerne i højere grad selv kan beslutte, hvilke tilbud de vil give handicappede og udsatte. Kommunerne skal bruge færre penge på den enkelte handicappede. Det fremgår af den økonomiske nulvækstaftale, som tidligere på måneden blev indgået mellem regeringen og Kommunernes Landsforening.
”Med aftalen forpligter vi regeringen klarere på det ansvar, den bærer for at medvirke aktivt til at væksten i udgifterne til handicappede, til udsatte børn og unge og til specialundervisning bliver mere afdæmpet,” siger Jan Trøjborg, formand for Kommunernes Landsforening. Det skal blandt andet ske ved, at regeringen tager initiativ til ny lovgivning, der ”sikrer sammenhæng mellem visitationskompetence og finansieringsansvar”. Det betyder i praksis, at regeringen vil sikre, at kommunerne i højere grad selv kan beslutte, hvilke ydelser de vil tilbyde borgerne på området, mener Benny Andersen, næstformand i Socialpædagogernes Landsforbund.
”Det er et stort demokratisk problem, når Kommunernes Landsforening og regeringen på den måde begynder at tinge om de udsatte gruppers retssikkerhed under økonomiforhandlingerne. Hvis kommunerne fremover selv skal vurdere, hvilke borgere de har råd til at hjælpe, så kan jeg godt have en frygt for, at de sætter overliggeren, så den i højere grad passer kommunekassen end den enkelte borgers behov,” siger han.
Arbejderen 29. juni 2010.
'Handicappede er blevet de nye indvandrere'
Handicappede bliver i stigende grad omtalt som en tung samfundsøkonomisk byrde. Det får nu flere organisationer til at protestere mod en retorik, de finder helt uacceptabelt.
”Der er sket et skred i måden, vi taler om handicappede på. Det minder om det skred, der er sket i retorikken om flygtninge- og indvandrere,” siger formand for Socialpædagogernes Landsforbund, Kirsten Nissen. Hun peger på, at man siden 1980 og frem har forbedret forholdene for de handicappede og de pædagoger, der skal drage omsorg for dem. Nu går det den helt forkerte vej: ”Der ikke tale om en udvikling men en afspecialisering af området,” siger Kirsten Nissen. Kommunernes Landsforenings formand, Jan Trøjborg (S), satte det omkostningsfulde specialområde til debat ved de netop overståede økonomiforhandlinger med regeringen – omkostningerne måtte ned, mente KL-formanden, hvis forgænger Erik Fabrin tidligere har omtalt specialområdet som ”en gøgeunge”, der æder sig ind på normalområdet. Og det er en helt uacceptabelt, mener Kirsten Nissen. ”Man er i færd med at nedgøre et område, så det bliver legitimt ikke at overholde loven. Men folk har ret til de tilbud, der kompenserer for deres handicap og gør dem i stand til at leve så normalt som muligt,” siger hun.
Information 28. juni 2010.
Børn i fængsel er socialpolitik uden hoved eller hale
Danmark har en kedelig rekord i Norden når det handler om at sætte børn i fængsel. Og endnu ikke offentliggjorte tal fra Danske Regioner viser, at tendensen fortsætter. Sidste år sad 316 børn og unge i voksenfængsel, mens de ventede på en plads i en særlig sikret ungdomsinstitution. Året før var tallet 283. Det rimer skidt med, at kommunerne samtidig skærer ned på de pladser, der skal tage imod de unge efter de sikrede institutioner. Tallene viser også, at landets sikrede institutioner i stigende grad har svært ved at følge med efterspørgslen på pladser til de unge. I 2008 måtte de af pladsmangel afvise 283 unge, og sidste år var tallet vokset til 434. Af dem måtte 316 tilbringe ventetiden i fængsler, og det er også en stigning i forhold til året før, da 210 unge sad i fængsel, mens de ventede på en sikret plads. De tal ryster Kirsten Nissen:
”Det er så frygteligt, at vi fortsat smider børn i voksenfængsel i dette land. På trods af, at vi ved - og al forskning viser - at det kan have katastrofale følger for de unge. Fængsler virker jo nærmest mod hensigten, når det handler om at resocialisere den her gruppe unge. På den måde svigter vi de unge dobbelt; Først sender vi dem i fængsel. Og siden tilbyder vi dem ingen ordentlig udslusning eller anstændig behandlingsmulighed. Et stigende antal kommuner ikke bruger de særlige åbne pladser til de unge, men i stedet placerer de unge på kommunens egne klubværelser, og at institutionerne dermed tvinges til at lukke,” siger Kirsten Nissen.
DK-Nyt 28. juni 2010
Kommuner lukker specialiserede tilbud for at spare
Stramme budgetter får mange kommuner til at hjemtage børn og unge fra specialiserede tilbud til egne tilbud. Det betyder en uheldig afspecialisering, og i mange tilfælde også et svigt af de børn og unge, som har brug for kompetent og varig voksenkontakt.
TV 2 Fyn 25. juni 2010. Se interviewet med Kirsten Nissen her.
Forarget over borgmesters udmelding
171 problemskabende udviklingshæmmede koster samfundet over en halv milliard kroner om året. Det har fået borgmester Carsten Kissmeyer (V) fra Ikast-Brande Kommune til at efterlyse bedre muligheder for at tvangsmedicinere og fiksere problemskaberne. Ønsket bliver imidlertid afvist på det skarpeste af både fagforeningen Socialpædagogerne og Landsforeningen LEV. Socialpædagogernes formand Kirsten Nissen betegner det som en middelalderlig tanke.
”Den er ikke gangbar i et moderne samfund, som blandt andet er kendetegnet ved, at vi behandler vores socialt udsatte grupper ordentligt og anstændigt,” erklærer hun.
Hos LEV konstater formand Sytter Kristensen, at kommunerne i stigende grad taler om tvang, når det gælder de krævende udviklingshæmmede. ”Vi har i det seneste år set og hørt stadig flere kommunale topfolk udtale sig nedsættende om mennesker med udviklingshæmning. De er ikke længere mennesker med behov, men en økonomisk byrde,” lyder det fra LEV-formanden.
Danske Kommuner 24. juni 2010.
Kommuner bør gå sammen om specialiserede tilbud
Det landsdækkende netværk Vidensteamet har netop offentliggjort en kortlægning af indsatsen på voksen-handicapområdet. Undersøgelsen viser, at 171 svært handicappede mennesker tilsammen koster 523 millioner kroner om året. Undersøgelsen får blandt en borgmester til at udtale, at det er på tide at se mere lempeligt på reglerne for tvangsmedicinering og fiksering af denne gruppe borgere. Det er ikke en holdning, der deles af Socialpædagogernes formand Kirsten Nissen:
”Det er en middelalderlig tanke, som ikke er gangbar i et moderne samfund, som blandt andet er kendetegnet ved, at vi behandler vores socialt udsatte grupper ordentligt og anstændigt. Så i stedet for at diskutere den slags uhyrligheder synes jeg tiden er moden til at sætte spørgsmålstegn ved fornuften i, at alle 98 kommuner i stigende omfang hjemtager deres borgere til dyrere enkeltmandsprojekter. Selv en gennemsnitskommune med 55 000 indbyggere er for lille til at kunne løfte sådan en tung opgave selv. Det giver langt mere mening for kommunerne at gå sammen i forpligtende samarbejder på tværs af kommunegrænserne. På den måde kan man holde udgifterne til fx administration på et fornuftigt niveau. Og opretholde en forsvarlig faglighed i indsatsen over for de udsatte grupper.”
DK-Nyt 24. juni 2010.
171 voksne handicappede koster 523 mio kr om året
Kortlægning fra Videnteamet viser, at kommuenrne gruppe borgere, der koster stroe penge årligt, fordi de har hvad der betegenes som "problemskabende adfærd". Det får borgmester carsten Kissmeyer fra Ikast kommune til påpege, at man bør begydne at se på anderledes frit på tvangsmedicinering og fiksering af den type handicappede borgere. "Sådan tænkteman i middelalderen. Ikek i dag," siegr Socialpædagogernes formand Kirsten Nissen til radioavisen. Hun understreger, at kommuenrne i højere grad skal gå sammen om at oprette og drive den slags specialiserede tilbud. Ellers må opgaven lægges ud til regionerne.
Radioavisen 23. juni 2010. Hør Radioavisen her.
Udsatte unge har brug for stabilitet
Forebyggende tiltag over for udsatte unge kan ikke erstatte en anbringelse. Det viser en ny rapport fra SFI af unge i alderen 14 til 16 år. Undersøgelsen har set på effekterne af forebyggende indsats i eget miljø sammenlignet med effekterne af anbringelse. Og konklusionen er altså, at forebyggende foranstaltninger ikke sådan lige kan erstatte anbringelser. Begge indsatser har deres styrker og svagheder. ”Undersøgelsens konklusion viser med al ønskelig tydelighed, at det er vigtigt, at vi ser på hver enkelt unges situation og vurderer, hvad der i hvert tilfælde giver bedst mening. Vi kan ikke bare rulle standardløsninger ud og så tro, at vi kan lykkes med indsatsen over for de unge. En anbringelse er fx en bedre løsning, hvis man vil sætte ind over for misbrugsproblemer hos den unge, end en foranstaltning, hvor den unge bliver i eget miljø. Og omvendt er en forebyggende foranstaltning bedst til at ændre unges udadreagerende adfærd, eller til at få den unge og familien som helhed til at fungere bedre, fordi fx familiebehandling har fokus på hele familien og ikke kun på den unge, som anbringelse har. Så en individuel vurdering er alfa omega for at indsatsen lykkes,” siger Benny Andersen.
DK-Nyt 15. juni 2010.
Kommunerne står fortsat alene om finansieringen
Regeringen og KL har nu indgået en økonomiaftale for størrelsen på kommunekassen i 2011. KL og regeringen er også blevet enige om, at regeringen skal fremsætte et lovforslag, der skal sikre, at kommunerne i højere grad selv kan beslutte, hvilke ydelser de vil tilbyde borgerne på området. Det bekymrer Socialpædagogerne: ”Det er et stort demokratisk problem, når KL og regeringen på den måde begynder at tinge om de udsatte gruppers retssikkerhed under økonomiforhandlingerne. Hvis kommunerne fremover selv skal vurdere, hvilke borgere de har råd til at hjælpe, så kan jeg godt have en frygt for, at de sætter overliggeren så den i højere grad passer kommunekassen end den enkelte borgers behov,” siger Benny Andersen.
DK-Nyt 14. juni 2010.
Aftale om kommunernes økonomi i 2011
Økonomiaftalen for 2011 lægger op til "nulvækst" i den kommunale sektor. Det betyder ikke nødvendigvis uændret kommunalt serviceniveau, da antallet af ældre fx stiger. Der er i forvejen sparerunder i mange kommuner, og med nulvækst bliver det mere end hårdt for kommunerne at undgå velfærdsforringelser. Aftalen – som blev indgået den 12. juni – betyder at kommunerne kan bruge 230 mia. kr. på service i 2011 eller det samme som i 2010. Det vil sige nulvækst i den kommunale sektor. Samtidig bliver kommunernes anlægsbudgetter sat ned fra 20 mia. kr. i 2010 til 15 mia. kr. i 2011. Overordnet set er regeringen, Dansk Folkeparti og KL er enige om en række tiltag, der skal understøtte styringen af området med det formål at bremse udgiftsvæksten. Der bliver således ingen ændringen i finansieringen af det specialiserede socialområde, som Socialpædagogerne fx har foreslået: "Vi har længe påpeget nødvendigheden af, at vi ser på finansieringen af området. Det er et stort problem, at man med denne aftale fastholder kommunernes eneansvar for økonomien, og igen bilder hinanden ind, at der bliver styr på økonomien, uden at staten påtager sig et medansvar," siger Benny Andersen som er næstformand hos Socialpædagogerne.
OAO.dk, 12. juni 2010.
Socialpædagoger glade for Benedikte Kiærs afvisning af KL
Socialminister Benedikte Kiær afviser KL's krav om lovændring på det specialiserede sociale område. Ministeren er ikke parat til at ændre grundpræmisserne i Serviceloven. Og den udmeldinger glæder Socialpædagogerne: ”Det er opløftende, at ministeren på den måde slår ring om de udsatte gruppers retssikkerhed. ”Det er godt at høre, at ministeren er så klar i mælet, når det handler om at sætte KL på plads i deres iver for at skrue ned for kompensationsprincippet i Serviceloven. Det viser ikke bare, at vi har en socialminister der tager de svageste grupper alvorligt. Men også, at hun er enig med os og mange andre i, at det vil udgøre et stort demokratisk problem at snige en lovændring ind i økonomiforhandlingerne,” siger næstformand Benny Andersen.
Ministeren kaldte de eksempler, KL i den seneste tid har fremlagt, for 'at sammenligne æbler og pærer' og opfordrer til at se tingene i større sammenhæng, og ikke ud fra enkeltsager.
DK-Nyt 11. juni 2010.
Borgmestre ønsker ny finansiering
Står det til borgmestrene på landets rådhuse, skal kommunerne være mere solidariske, når der skal betales regninger på det specialiserede socialområde. Ifølge en undersøgelse, som Megafon har lavet for Socialpædagogerne, svarer 74 procent af de 47 deltagende borgmestre, at refusionen for de dyre enkeltsager bør udgøre en større del af finansieringen.
Danske Kommuner 10. juni 2010.
Socialpædagogerne : KL-ledelsen har ikke baglandet med sig
74 procent af borgmestrene svarer i Megafons undersøgelse for Socialpædagogerne, at refusionen for de dyre enkeltsager bør udgøre en større del af finansieringen. ”Megafon-tallene her viser, at KL ikke har alle borgmestrene med sig under de igangværende økonomiforhandlinger med regeringen. De sidder ved forhandlingsbordet og beder om lov til at slække på Servicelovens intentioner - i stedet for at kræve en ny form for finansiering af området, sådan som et stort flertal af borgmestrene efterlyser i vores undersøgelse,” siger Kisten Nissen.
DK-Nyt 10. juni 2010.
Borgmestre ønsker ændring af socialområde
Kommuner og staten skal finde en ny måde at indrette socialområdet på. Det mener et flertal af borgmestre i en undersøgelse, som Megafon har lavet for Socialpædagogernes Landsforbund. ”Staten skal mere ind over området for at sikre, at de borgere, det vedrører, bliver behandlet ens. Det vil være fint, at det stadig er kommunerne, der er sagsbehandlere, for vi er tættest på borgerne, men staten skal finansiere mere for at få den rigtige løsning,” siger Samsøs borgmester Jørn Nissen (K).
Holdningen fra borgmestrene vækker glæde hos Socialpædagogernes Landsforbund. ”Jeg er glad for, at borgmestrene siger, at vi skal se på økonomien på en mere hensigtsmæssig måde. Jeg mener, at der skal være en større refusion på de dyre enkeltsager, og der kan også være en budgetgaranti, hvor kommunerne bliver kompenseret for udgifter, der ligger ud over budgetter,” siger forbundsformand Kirsten Nissen.
KL mener, at udgifterne til handicappede og anbringelser af børn er gået for vidt, hvilket er med til at dræne kommunekasserne.
Ritzau, Århus Stiftstidende, MetroXpress, Randers Amtsavis, Dagbladet Ringkøbing, Dagbladet Holstebro 10. juni 2010.
Chokeret over KL-udmelding
Der er brug for at se på de store udgifter på det specialiserede socialområde, mener KL’s formand Jan Trøjborg (S), der efterlyser et opgør med tanken om, at de dyreste løsninger er de bedste. Den udmelding har skabt røre i Socialpædagogernes Landsforbund, hvor formand Kirsten Nissen mener, at KL lægger op til et afgørende brud med den danske velfærdsmodel. Hun kalder det et demokratisk problem, at KL forsøger at liste ændringer i serviceloven gennem økonomiforhandlingerne med regeringen.
”Nu må vi trække i håndbremsen, for det her vil ikke bare være et brud på den danske og roste velfærdsmodel og forringe en stor gruppe borgeres rettigheder. Det vil også bryde med alle tænkelige konventioner på områder, som for eksempel FN’s handicapkonvention og børnekonvention,” erklærer hun.
Danske Kommuner 7. juni 2010.
Nu må vi trække i håndbremsen, Trøjborg
KL's nye formand Jan Trøjborg lægger i en udtalelse op til, at kommunerne fremover er nødt til at dæmpe udgifterne til danskere med særlige behov. Trøjborg varsler derfor, at KL nu vil præsentere regeringen for krav om ændringer i den sociale lovgivning. ”Det er en uhørt manøvre. KL lægger på den måde op til et fundamentalt brud med den danske velfærdsmodel,” siger Kirsten Nissen.
”Det er et markant sporskifte fra den danske tænkning, hvor vi gerne vil måles på måden, vi behandler samfundets svageste. Og det er et opgør med serviceloven, som er en kompensationslovgivning. For ikke at tale om, at det er et stort demokratisk problem, når KL på den her måde som en tyv om natten forsøger at liste ændringer ind i Serviceloven under økonomiforhandlingerne.”
DK-Nyt 7. juni 2010.
Specialundervisning er eksloderet
Ny undersøgelse viser, at udgifterne til specialundervisning er steget markant de seneste år. Det får undervisningsministeren til forslå, at flere af eleverne fra specialskolerne skal tilbage til folkeskolen. En ide, Socialpædagogernes formand Kirsten Nissen ikke støtter: "Der er tale om en gruppe børn, der slet ikke kan rummes i folkeskolen."
TV 2 Nyhederne 2. juni 2010.
Se Kirsten Nissen i nyhederne her.
Næsten halvdelen af anbragte børn ender i anbringelse igen
Hver gang der anbringes ti børn uden for hjemmet oplever fem af dem på et tidspunkt at blive sendt hjem igen til far og mor. Og af de fem bliver halvdelen igen anbragt uden for hjemmet. Det viser en analyse af registeroplysninger om anbragte børn, en analyse, som Rockwool Fonden netop har udgivet. "Det er så hjerteskærende med de alt for mange brud i anbringelserne. Og jeg synes vi må bruge de her data til sætte langt mere effektivt ind i bestræbelserne på at undgå svingdørsbørn. Det handler om større kvalitet i vurderingerne af hver enkelt anbringelse. Det handler om at styrke udrednings- og visitationsprocessen ved at inddrage socialpædagoger i arbejdet. Og det handler om at finde det rigtige tilbud første gang. Et svingdørsbarn er et for meget - så vi skal styrke arbejdet med at sætte barnets tarv i centrum," siger Benny Andersen fra Socialpædagogerne.
DK-Nyt og Altinget.dk 1. juni 2010.
Når alle kommuner vil klare sig selv - så falder fagligheden
Socialpædagogernes formand svarer KL-udvalgsformand Anny Winther (V) igen i et åbent brev i debatten om afspecialisering på det sociale område og kalder bl.a. en af hendes udtalelser for uhørt og groft manipulerende:
"Du har udsendt en pressemeddelelse i din egenskab af formand for KL's Social- og Sundhedsudvalg. Her kritiserer du SL's undersøgelse blandt institutionsledere, der blev offentliggjort i tirsdags. Du er selvfølgelig i din gode ret til at være uenig med os i vores fortolkning af resultaterne af undersøgelsen, men da du bruger pressemeddelelsen til at angribe selve undersøgelsens lødighed, vil jeg gerne her rette et par store misforståelser: Du skriver, at 'man kan ikke ud fra undersøgelsen konkludere noget som helst om afspecialisering, fordi undersøgelsen belyser ikke, hvad specialisering egentlig er - eller om den hidtidige udvikling på de konkrete tilbud har været hensigtsmæssig. Nej det gør undersøgelsen helt sikkert ikke! Vi har ikke spurgt lederne om 'afspecialisering'. Vi har blot stillet spørgsmål om hvor mange nye målgrupper, hvert tilbud modtager. Og det gør alle typer af tilbud, over hele linjen. Når alle åbner op for flere typer målgrupper under samme tag, ja så konkluderer vi, at der sker en afspecialisering. Meget simpelt. Du skriver også, at undersøgelsen 'kritiserer' det stigende omfang af hjemtagning af borgere. Nej, det gør undersøgelsen ikke. Den dokumenterer, at hjemtagningen finder sted. Jeg har så i min pressemeddelelse kritiseret konsekvenserne af den udvikling, og det står jeg gerne ved. Når alle kommunerne forsøger at klare sig selv med egne tilbud, ja så falder fagligheden i den specialiserede indsats. Det må alle da kunne forstå - selv KL.
DK-Nyt 31. maj 2010.
Handicappede børn skal betale for genopretning
Det bliver de handicappede børn, der skal finansiere en del af den genopretning, som VKO forleden lancerede en plan for. Et loft på 19.000 kroner om måneden i tabt arbejdsfortjeneste rammer forældre, som er nødt til at passe deres handicappede barn i stedet for at arbejde - og det er helt ugennemtænkt, mener flere handicaporganisationer.
"Det kan betyde, at forældre med handicappede børn mod eget ønske bliver nødt til at lade deres barn vokse op på en døgninstitution. Det er, ved vi alle, meget dyrere end at yde kompensation for lønnen, så det er meget, meget svært at få øje på den økonomiske gevinst. Man sparer ét sted for så at øge udgifterne et andet. Det virker fuldstændig uigennemtænkt," siger Socialpædagogernes næstformand Marie Sonne.
Villabyerne, Egedal Lokalavis, Hillerødposten, Lørdagsavisen Køge, Rudersdal Lokalavis, Ugebladet Hørsholm, Furesø Avis, Frederikssund Avis, Frederiksborg Lokalavis, Lokalvisen.dk, Hvidovre Avis, Det grønne Område, Allerød Nyt, Albertslund Posten, Roskilde Avis. 31. maj 2010.
Tekniske fag giver bedre løn – Kirsten Nissen i P1 debat
Det kan bedre betale sig at arbejde med teknik end med mennesker. Det er en af konklusionerne i den rapport, som Lønkommissionen har offentliggjort fredag. Selvom det er en nedslående besked, så er formanden for socialpædagogerne Kirsten Nissen alligevel glad for rapporten. ”Nu har vi fået dokumenteret, at kvinderne taber lønkampen,” siger hun.
Pædagoger, socialpædagoger og sygeplejersker tjener omkring 30 procent mindre end ansatte i sammenlignelige fag domineret af mænd. ”I dag er der mellem 100-150.000 kroners lønforskel om året mellem en kvindelig socialpædagog og for eksempel en diplomuddannet ingeniør i en kommune. Det fatter jeg ikke. Der er ingen forklaring på den forskel andet end, at vi som samfund vægter arbejde med teknik højere end arbejde med mennesker,” siger Kirsten Nissen.
Hør udsendelsen her.
P1 Formiddag 28. maj 2010
Den lille forskel er kæmpestor
I dag kommer Lønkommissionen med sin rapport, og den viser desværre, at Leif Hartwells ord endnu gælder. Uanset uddannelsesniveau, er det stadig sådan, at hvis du uddanner dig til et mandefag, får du en højere løn, end hvis du uddanner dig til et kvindefag. Lønnen for et fag er mindre, jo flere kvinder, der er ansat. Og omvendt: Jo flere mænd, der er i et fag, jo højere løn gives der. Mænd tjener over 20 pct. mere end kvinder, selv om begge arbejder i det offentlige. Sådan er det i Danmark anno 2010. Løngabet mellem mænd og kvinder, som har uddannet sig lige længe, er størst for de mellemlange videregående uddannelser - professionsuddannelserne. Kvindedominerede fag som pædagog, socialpædagog, sygeplejerske eller socialrådgiver får lønmæssigt mindst ud af deres uddannelse. For tusindvis af kvinder betaler uddannelse sig kun i viden, men ikke i penge. Det gælder både, når man sammenligner med mandedominerede fag af samme uddannelseslængde, og når man sammenligner med grupper med kortere eller længere uddannelse. Det gælder også, når man ser på den månedlige lønseddel, og når man ser på lønnen over et livsforløb. Lønkommissionens rapport dokumenterer det, vi vidste i forvejen: Det danske arbejdsmarked er stærkt kønsopdelt – kvinder og mænd arbejder i hver sin sektor, i hver sine brancher, med hver sit fag, og det er mændene, der scorer den lønmæssige gevinst af kønsopdelingen!
Fælles kronik i Jyllands-Posten den 28. maj 2010 af Kirsten Nissen, Henning Pedersen, Bettina Post og Grethe Christensen.
Kirsten Nissen på TV 2 News om Lønkommissionen.
Kirsten Nissen var torsdag den 27. maj i TV 2 News om Lønkommissionen og dens resultater.
TV 2 News 28. maj 2010.
KL afviser undersøgelse
Der sker et tab af ekspertise, når kommunerne samler borgere med forskellige handicap i de sociale botilbud. Sådan lyder udmeldingen fra forbundet Socialpædagogerne , der har foretaget en undersøgelse blandt botilbuddenes ledere. Men undersøgelsen er både overfladisk og vildledende, mener Anny Winther (V), formand for KL's social- og sundhedsudvalg. "Man kan ikke ud fra undersøgelsen konkludere noget som helst om afspecialisering. Undersøgelsen belyser ikke, hvad specialisering egentlig er - eller om den hidtidige udvikling på de konkrete tilbud har været hensigtsmæssig," konstaterer udvalgsformanden.
Danske Kommuner 27. maj 2010.
Institutioner mister ekspertise
Der er ved at ske en afspecialisering på det specialiserede sociale område. Det viser en ny undersøgelse fra Socialpædagogerne. "Vi har længe hørt på vandrørene, at kommunerne hjemtager borgere til egne tilbud, og at de i stigende omfang klumper dem sammen i egne tilbud. Så afspecialiseringen har foregået længe. Nu har vi dokumenteret det, og det er helt sikkert en udvikling vi vil følge med de kritiske briller på næsen," lover Kirsten Nissen.
Danske Kommuner 25. maj 2010.
Botilbud afspecialiseres
Botilbud bliver afspecialiserede og skal i stigende grad rumme flere, meget forskellige målgrupper, viser en ny undersøgelse som Socialpædagogerne netop har gennemført blandt 522 ledere på specialiserede sociale tilbud. Undersøgelsen dokumenterer, at der er tegn på en generel afpecialisering, skriver SL i en pressemeddelelse. Her ses også tydelige tegn på, at kommunerne forsøger at blive mere selvforsynende når det handler om sociale tilbud til deres borgere.
Handicapportalen 26. maj 2010.
Kommission: Kvinder taber lønkapløbet
Kvinder taber lønkapløbet i den offentlige sektor, fordi det bedre kan betale sig at arbejde med teknik end med mennesker. Sådan lyder konklusionen i den længe ventede rapport fra Lønkommissionen, som Berlingske Tidende er kommet i besiddelse af. Rapporten viser, at pædagoger, socialpædagoger og sygeplejersker tjener omkring 30 procent mindre end ansatte i sammenlignelige fag domineret af mænd - eksempelvis kommunalt ansatte bygningskonstruktører og diplomingeniører. Det får nu fagbevægelsen til at kræve en plan for ligeløn ved de næste overenskomstforhandlinger. "Ved næste års forhandlinger skal vi have en 2020-plan for, hvordan vi sikrer ligeløn. Og der kommer pres på politikerne for at afsætte en ekstra pose penge, for det er ikke en opgave, vi kan løfte alene," siger Kirsten Nissen, formand for socialpædagogerne.
Ritzau, Fyens Stiftstidende, Nordjyske Stiftstidende, Newspaq, TV2.dk, Epn.dk, DK-Nyt, Bornholms Tidende, Dagbladet Køge, Skive Folkeblad, Vejle Amts Folkeblad, DR.dk, Børsen, Avisen.dk, Maler.dkNordvestnyt.dk, Metroxpress, TV Syd, Midtjyllands Avis, Søndagsavisen, Lolland-Falster Folketidende, Jv.dk, TV2 Fyn, Midtjyllands Avis, Vejle Amts Folkeblad, Business.dk, 180grader.dk, Odder Avis, Sjællandske Nyheder, Berlingske Tidende 25. maj 2010.
Borgmestre har selv ansvar for galoperende milliardudgifter
Landets borgmestre til en vis grad selv er skyld i de eksploderende milliardudgifter på det specialiserede sociale område. De forsøger at stikke snablen i hinandens pengekasser, når de sælger pladser på bo- og behandlingstilbud på tværs af kommunegrænserne ved at regne en masse ekstra administrative omkostninger ind i prisen. køberkommunen betaler således ikke kun for de administrative udgifter, som direkte vedrører behandlingscenteret. Rådhusene bruger med andre ord specialområdet til at tørre udgifter af på andre kommuner, og det er med til at øge de samlede udgifter på området fra knap 40 milliarder i 2008 til de nuværende 45 milliarder kr. Det dokumenterer den hidtil største undersøgelse af sin art på det specialiserede område. 522 ledere fra bl.a. døgninstitutioner, sociale botilbud og krisecentre har deltaget i undersøgelsen, som socialpædagogerne har lavet. “Det er jo helt vanvittigt,” siger formanden for socialpædagogerne, Kirsten Nissen: “Hvis de stigende takster førte til, at handicappede fik nogle bedre og mere kvalitative tilbud, kunne jeg forstå det. Men det er jo ikke tilfældet.”
Undersøgelsen viser, at de sociale tilbud, der har øget taksterne de seneste tre år i træk, i snit har 58 pct. Borgere fra andre kommuner. det giver sælgerkommunerne flere penge i kassen, da regningen bliver betalt af andre kommuners pengekasse. til sammenligning har de sociale tilbud, der ikke har haft takststigninger i et eneste af de seneste tre år, blot 36 pct. udenbys borgere. undersøgelsen dokumenterer også, at de sociale institutioner nu for alvor kan mærke konsekvenserne af den blot tre år gamle strukturreform. Hele området er præget af en stor grad af afspecialisering. Alle typer af sociale tilbud forsøger at åbne op for mange forskellige målgrupper. det betyder, at folk med vidt forskellige behov for hjælp som eksempelvis autister, hjerneskadede og svært udadreagerende nu bliver sat sammen i samme sociale tilbud i et omfang, som ikke er set tidligere.
Ugebrevet Mandag Morgen, 25. maj 2010.
Afspecialisering i gang på landets sociale tilbud
Et botilbud skal ikke længere kun kunne rumme én gruppe mennesker med handicap, mange af dem oplever i stigende grad, at de skal kunne rumme flere og meget forskellige målgrupper. Det viser en undersøgelse Socialpædagogerne netop har gennemført blandt 522 ledere på specialiserede sociale tilbud. "Undersøgelsen dokumenterer den afpecialisering, vi længe har talt om," siger Socialpædagogernes formand Kirsten Nissen. Undersøgelsen blandet lederne af botilbud, institutioner for børn og unge og andre tilbud til specialiserede sociale tilbud viser klare tegn på en generel afpecialisering. Og i den sammenhæng også tydelige tegn på, at kommunerne i høj grad forsøger at blive mere selvforsynende når det handler om sociale tilbud til deres borgere. Lederne giver i undersøgelsen klart udtryk for, at udvidelsen af målgrupperne ikke sker på baggrund af faglige hensyn; En tredjedel af lederne oplever pres fra hjemkommunen til at tage flere målgrupper ind. Og en tredjedel af lederne peger på, at de må tage flere målgrupper ind, da der i mindre grad er efterspørgsel på deres tidligere specielle kompetencer.
DK-Nyt og Altinget.dk, 25. maj 2010.
Institutioner mister ekspertise
Der er ved at ske en afspecialisering på det specialiserede socialområde. Det konstaterer fagforbundet Socialpædagogerne på baggrund af en undersøgelse blandt 522 botilbudsledere. Flertallet peger på, at botilbuddene ikke længere er for beboere med et særligt handicap. Mange tilbud skal kunne rumme flere og meget forskellige målgrupper. En stor del af lederne føler desuden, at udviklingen er sket af økonomiske hensyn, ikke faglige.
”Vi har længe hørt på vandrørene, at kommunerne hjemtager borgere til egne tilbud, og at de i stigende omfang klumper dem sammen i egne tilbud. Så afspecialiseringen har foregået længe. Nu har vi så dokumenteret det, og det er helt sikkert en udvikling, vi vil følge med de kritiske briller på næsen,” lover Socialpædagogernes formand Kirsten Nissen.
Danske Kommuner 25. maj 2010.
Kommission: Kvinder taber lønkapløbet
Så er det slået fast: Kvinder taber lønkapløbet i den offentlige sektor, fordi det bedre kan betale sig at arbejde med teknik end med mennesker. Sådan lyder konklusionen i den længe ventede rapport fra Lønkommissionen, som Berlingske Tidende er kommet i besiddelse af. Rapporten viser, at pædagoger, socialpædagoger og sygeplejersker tjener omkring 30 procent mindre end ansatte i sammenlignelige fag domineret af mænd - eksempelvis kommunalt ansatte bygningskonstruktører og diplom-ingeniører. Det får nu fagbevægelsen til at rasle med konfliktvåbnet og kræve en plan for ligeløn ved de næste overenskomstforhandlinger.
”Ved næste års overenskomstforhandlinger skal vi have en 2020-plan for, hvordan vi sikrer ligeløn. Og der kommer pres på politikerne for at afsætte en ekstra pose penge, for det er ikke en opgave, vi kan løfte alene,” siger Kirsten Nissen, formand for socialpædagogerne.
Berlingske Tidende 25. maj 2010.
Kirsten Nissen i P1 morgen og på Update om Lønkommissionens rapport
Lønkommissionens rapport er blevet lækket til pressen før den officielle offentliggørelse på fredag. I den anledning bliver Kirsten Nissen interviewet til P1-morgen om de centrale konklusioner i rapporten, nemlig at kvinder har et markant lønefterslæb, og at det især er på pædagogområdet, det ser skidt ud. ”Det er en nedvurdering af kvinden som arbejdskraft.” Hun er glad for, at rapporten nu slår fast hvad hun længe har vidst. ”Nu har vi fået det dokumenteret, så nu kan vi arbejde politisk på at få det ændret,” siger Kirsten Nissen blandt andet.
Se Update-indslaget her.
Og hør Radioavisen her.
Offentligt ansatte takker nej til fuldtid
Som led i oppositionens nye økonomiske plan vil S-SF have flere offentligt ansatte til at arbejde på fuldtid. Det samme har Danske Regioner forsøgt de seneste to år - uden succes. Der hersker en deltidskultur, mener regionernes forhandlingsdirektør. De offentligt deltidsansatte er ellers en vigtig brik i S-SF’s plan for at banke danskernes arbejdstid i vejret. Fagbevægelsen har længe kæmpet for flere timer til de deltidsansatte, og ifølge en ny undersøgelse fra Socialpædagogerne skyldes de manglende resultater snarere uvilje hos regioner og kommuner.
”Mange får ikke lov at arbejde mere, og rigtig mange vil gerne,” siger Benny Andersen, der er næstformand for Socialpædagogerne.
En tredjedel af forbundets deltidsansatte vil gerne arbejde mere, men selv om der er ledige timer på arbejdspladsen, får de deltidsansatte dem ikke tilbudt. Ifølge Benny Andersen spekulerer arbejdsgiverne i at holde folk under 30 timer, hvor de er omfattet af færre regler. Samtidig er det nemmere at få fyldt vagtskemaerne, når man har flere deltidsansatte i stedet for færre fuldtidsansatte. ”Retten til fuldtid skal formuleres mere præcist end i dag, og så må vi hanke op i os selv og tillidsrepræsentanterne og få lederne til at overholde aftalen,” siger Benny Andersen.
Information 19. maj 2010.
Offentligt ansatte ønsker ikke fuld tid
Mere end to tredjedele af alle deltidsansatte i det offentlige er kvinder. De vælger typisk deltid af familiemæssige årsager for at få hverdagen til at hænge sammen, og ønsker ikke at komme op i tid. Benny Andersen fra Socialpædagogerne har en anden forklaring. En ny undersøgelse fra Socialpædagogerne viser, at 62 procent af Socialpædagogerne på deltid gerne vil op på fuld tid. Benny Andersen mener dog, at arbejdsgiverne spekulerer i at holde folk under 30 timer, hvor de er omfattet af færre regler. Samtidig er det nemmere at få fyldt vagtskemaerne, når man har flere deltidsansatte i stedet for færre fuldtidsansatte.
Radioavisen 18. maj 2010.
Nationalbanken ændrer rejseregler
Nationalbankdirektør Niels Bernstein bøjer sig for kritikken af de dyre tjenesterejser. Nationalbanken ændrer nu sin rejsepraksis. Kirsten Nissen, der er medlem af Nationalbankens bestyrelse, vil gerne vide, hvilke regler der gælder, da det aldrig er blevet diskuteret, siger hun til TV2 Nyhederne.Se TV2 Nyhederne her.
TV2 Nyhederne, 18. maj 2010.
Udgifter til det specialiserede sociale område er under gennemsnittet
Det er ikke det specialiserede sociale område der trækker røde tal i kommunernes regnskabstal for 2009. Det viser tal fra Danmarks Statistik. Kommunerne har sprængt rammen med næsten fem milliarder kroner, men tallene fra Danmarks Statistik viser udgiftsstigninger på stort set samtlige områder, og at stigningerne på det specialiserede sociale område er under gennemsnittet. ”Så kan vi måske begynde at tale om noget andet end, at det sociale område er gøgeungen, der skubber de andre kerneområder ud over kanten,” siger Kirsten Nissen.
DK-Nyt 18. maj 2010.
Bøvlede børn og handicappede voksne slår hul i kommunekassen
Lille Sofie, der har svært ved at lære at læse og må have specialundervisning. Halvstore Sara, der er ved at splitte sig selv og familien ad og må anbringes uden for hjemmet. Og helt store Søren, som er kørt galt på knallert og blevet alvorligt hjerneskadet med behov for masser af hjælp. Tre mennesker og tre årsager til, at kommunerne i dag må erkende en voldsom overskridelse på 2009-regnskabet. Hos socialpædagogerne, som arbejder både med vanskelige børn og voksne handicappede, peger formand Kirsten Nissen, Socialpædagogisk Landsforbund, på, at flere meget vanskelige unge overlades til kommunerne - og det koster.
”Antallet af domsanbragte unge på kommunale institutioner stiger voldsomt. Det er en god løsning - typisk bedre end at putte de unge i fængsel - og det kan ikke komme bag på nogen, at det koster,« siger hun og peger samtidig på en tilsvarende stor stigning i antallet af handicappede unge. Tag en knallertulykke, hvor en ung får en voldsom hjerneskade, men overlever, fordi lægerne kan mere og mere. Vedkommende skal formentlig have hjælp til stort set alting, og det er også kostbart, men udtryk for en god udvikling,” siger Kirsten Nissen.
Jyllands-Posten 18. maj 2010
Det skal stoppes
Nationalbankens bestyrelse kan som de eneste stoppe Nils Bernstein og kollegernes forbrug på flybilletter og hoteller, skriver Ekstra Bladet. I går sagde formanden for bestyrelsen, Søren Bjerre-Nielsen, at han vil tage sagen op på bestyrelsesmødet i dag. Det ser bestyrelsesmedlem og formand for Socialpædagogernes Landsforbund, Kirsten Nissen, frem til.
”Det er mange penge. Derfor skal vi have en redegørelse. Jeg har svært ved at se, hvorfor konerne skal have deres ture betalt. Selv om de måske repræsenterer Danmark, bør de selv betale. Medmindre det er helt ekstraordinært,” siger hun.
Ekstra Bladet 18. maj 2010
Udgifter til det specialiserede sociale område er under gennemsnittet
Det er ikke det specialiserede sociale område der trækker røde tal i kommunernes regnskabstal for 2009. Det viser tal fra Danmarks Statistik. Kirsten Nissen siger til regskabstallene:
”Jeg hæfter mig ved, at det er over hele linjen, kommunerne kæmper for at få enderne til at mødes. Der er udgiftsstigninger både på administration, ældreområdet, skoler og på sundhed. Kommunernes samlede nettodriftsudgifter er steget 8,6 procent siden 2008. Vi har alt for længe måttet lægge øre til KL og kommunernes beklagelser over, at udgifterne til det specialiserede sociale området alene var det det, der udhulede kommunekasserne. Det viser sig faktisk, at udgiftsstigningerne på det særlige sociale område ligger under gennemsnittet for samtlige områder. Men her kan vi se, at der også på alle andre større driftsområder er problemer. Budgetoverskridelser er jo aldrig en god historie, men måske kan vi nu begynde at tale om noget andet end hvordan man ensidigt sparer på det specialiserede sociale område.”
Altinget.dk, 18. maj 2010
Kommuner presser plejefamilier
Socialpædagogernes Landsforbund, der sikrede de 17 bornholmske plejefamilier genansættelse, er rystet over den nuværende situation: ”Det er forstemmende, at vi som samfund byder mennesker sådan nogle arbejdsvilkår. Plejefamilierne skal ansættes i kommuner, så de får pension og opsigelsesvarsel. Nu tilbyder vi dem østeuropæiske arbejdsforhold,” siger Benny Andersen, der er 2. næstformand i forbundet.
DK-Nyt 17. maj 2010.
Plejefamilier er retsløse
Det er alt for let for kommunerne at fyre plejefamilier eller sætte dem drastisk ned i løn. Det mener både Plejefamiliernes Landsforening og Socialpædagogernes Landsforbund, der kan pege på flere eksempler, hvor kommuner af sparehensyn har halveret betalingen til plejefamilierne.
”Det er forstemmende, at vi som samfund byder mennesker sådan nogle arbejdsvilkår. Plejefamilierne skal ansættes i kommuner, så de får pension og opsigelsesvarsel. Nu tilbyder vi dem østeuropæiske arbejdsforhold,” siger næstformand Benny Andersen fra Socialpædagogernes Landsforbund, der frygter, at kommunerne fremover får svært ved at rekruttere plejefamilier. Fra KL forklarer børne- og kulturudvalgsformand Jane Findahl (SF), at der p.t. gøres et forsøg med gennemsnitsløn for plejefamilier. Det er dog op til den enkelte kommune at afgøre, hvordan den vil behandle plejefamilierne, understreger hun.
Danske Kommuner 17. maj 2010.
Gå ned i løn eller bliv fyret
Gå drastisk ned i løn eller lad dig fyre. Den besked fik 17 plejefamilier på Bornholm. Eksemplet kendetegner ifølge fagfolk hele plejefamilieområdet, som er gennemsyret af en retsløshed, der i sidste instans går ud over børnene. Plejefamilierne hev Socialpædagogernes Landsforbund ind i sagen, og kommunen trak opsigelserne tilbage. Men eksemplet på det kommunale ultimatum er ikke enestående, og ifølge Plejefamiliernes Landsforening og Socialpædagogernes Landsforbund hersker der retsløse tilstande for de kontraktansatte og overenskomstløse plejefamilier. Socialpædagogernes Landsforbund, der sikrede de 17 bornholmske plejefamilier genansættelse, er rystet over den nuværende situation: ”Det er forstemmende, at vi som samfund byder mennesker sådan nogle arbejdsvilkår. Plejefamilierne skal ansættes i kommuner, så de får pension og opsigelsesvarsel. Nu tilbyder vi dem østeuropæiske arbejdsforhold,” siger Benny Andersen, der er 2. næstformand i forbundet. Også i Vejen har kommunen pålagt plejefamilier vederlagsnedgang eller fyring.
Information 17. maj 2010.
Socialpædagogerne: Socialministerens udspil er dobbelttydig
Socialminister Benedikte Kier udtaler i forbindelse med afgørelsen af Brønderslev-sagen, at det aldrig må være økonomien der afgør de unge børnesager. ”Det er et godt signal, men vi bliver bekymrede over ministerens udsagn om, at udsatte børn som hovedregel skal anbringes i familiepleje og ikke på døgninstitutioner. For børnenes skyld må vi fastholde, at det er det rigtige faglige valg, der skal afgøre anbringelsesformen. Det kan være familiepleje. Og det kan være på en døgninstitution,” siger Socialpædagogernes næstformand Benny Andersen.
DK-Nyt 14. maj 2010.
21-årig fængslet for drab på kontaktperson
En 21-årig mand er blevet varetægtsfængslet for drabet på sin kontaktperson. Den dræbte var ansat af Tårnby Kommune som hjemmevejleder. Den 21-årige er psykisk syg. Kim Madsen, chef for Psykiatriforvaltningen i Tårnby Kommune, mener ikke, at der ud fra lægeudtalelserne var noget, der indikerede, at en sådan situation kunne opstå. Kirsten Nissen, formand for Socialpædagogerne, siger, at når en person bliver så syg, ryger relationen.
TV-2 Nyhederne 12. maj 2010.
Fagbevægelsens tunge drenge på vej på pension
Adskillige af fagbevægelsens toneangivende topfolk går på pension i de kommende år. Dermed mister fagbevægelsen de mest garvede forhandlere, der kan overenskomstspillet ud og ind. Arbejdsmarkedsforskere fremhæver, at de kommende ledere først og fremmest skal sikre fødekæden til fagbevægelsen – og det kræver at de får et image, der trækker unge til. I Socialpædagogernes Landsforbund, SL, forlader Kirsten Nissen formandsstolen, når SL holder kongres i efteråret. Hun fylder 65 år, og efter 20 år som formand i et forbund med medlemsfremgang regnes hun internt i LO for en af kæmperne.
Ugebrevet A-4, 10. maj 2010.
Plejeforældrene bliver alligevel hørt
Opsigelserne af Bornholms plejefamilier bliver nu trukket tilbage og familieplejerne indkaldes til et møde med en sagsbehandler og familieplejen på Bornholm. ”Jeg er glad for, at plejeforældrene i denne alvorlige situation stod sammen og krævede en ordentlig behandling, og at de nu får mulighed for at komme til orde,” siger kredsformand for socialpædagogerne på Bornholm, Niels Jørgensen. I sidste uge modtog 17 plejefamilier på Bornholm en opsigelse af deres plejeaftale. Herudover stod der også i brevet, at deres vederlag fremover ville blive sat ned.
Flere medier 7. maj 2010.
KL: Velfærd ikke for alle
Formanden for Kommunernes Landsforening, Jan Trøjborg (S), lægger nu op til et grundliggende opgør med den skattebetalte, universelle velfærd for alle. I udspillet ”Velfærd efter behov” anbefaler KL blandt andet, at milliardunderskuddet på de offentlige budgetter dækkes ved, at velhavende borgere mister retten til hjemmehjælp eller til dele af støtten til et handicappet barn. Men selvom forslagene måske kan lyde rimelige, rokker de ved nogle af velfærdssamfundets grundsten, advarer Socialpædagogerne.
”Selvfølgelig koster det at give børn og unge med funktionsnedsættelser specielle tilbud. Men vi gør det jo, fordi vi har vedtaget, at vi vil være et samfund, der tager hånd om alle og giver mennesker med særlige behov et værdigt liv. Vi vil gerne hæfte solidarisk for mennesker med særlige behov. Det gør vi over skatten, og derfor er det ikke gratis for nogen - heller ikke for forældre til handicappede børn, siger næstformand Marie Sonne.
Arbejderen 7. maj 2010.
Ideer til bedre familiepleje fra Norge og Sverige
Socialpædagogerne har med baggrund i en nordisk undersøgelse af familiepleje udarbejdet et idékatalog for området.
”Når Barnets Reform træder i kraft til nytår, åbnes der for kommunalt ansatte familieplejere. Det er et klart fremskridt, og jeg går ud fra, at Socialpædagogerne skal forhandle vilkårene med Kommunernes Landsforening. Men Barnets Reform er efter vores opfattelse ikke et punktum for udvikling på familieplejeområdet. Derfor er vi glade for det nye nordiske idékatalog, der kan kvalificere forhandlingerne og give input til udvikling på området. ,” siger Benny Andersen, næstformand hos Socialpædagogerne.
DK-Nyt 3. maj 2010.
Grotesk, pinligt og ulovligt
Socialpædagogerne i Østjylland er rystede over, at kommunaldirektøren i Odder Kommune har beordret, at samtlige kommunens ledere kun må udtale sig positivt om kommunens sparekatalog. I Socialpædagogerne Østjylland værner vi meget om ytringsfriheden. Det er vigtigt for hele vores demokratiske samfund, at alle borgere har mulighed for at ytre sig, også selvom de er ansat i en kommune. Vi mener det er grotesk og pinligt – og så er det for øvrigt også ulovligt.
Debatindlæg af kredsformand Verne Pedersen, Horsens Folkeblad 1. maj 2010.
Godt arbejde giver mindre løn for familieplejere
17 familieplejere på Bornholm får deres vederlag nedsat fordi der 'i den seneste tid har været en udvikling hos barnet, der reducerer de opgaver, der skal løses'. ”Hvis kommunerne og Folketinget mener det alvorligt med fortsat at have velkvalificerede familieplejere, så må de hjælpe med at ændre dette system. Som faglig organisation for familieplejerne medvirker vi gerne til en aftale med kommunerne, som sikrer rimelige og anstændige vilkår, der også fremover vil sikre og rekruttere kvalificerede familieplejere. Det skylder vi de anbragte børn, og det skylder vi familieplejerne.” Sådan kommenterer Benny Andersen, forbundsformand hos Socialpædagogerne, Regionskommune Bornholms nyeste udspil til familieplejerne.
DK-Nyt, 29. april 2010
Anbragte børn har brug for ro - ikke turbulens
”De har behov for støtte og rammer med en kvalitet, der kan hjælpe dem godt ind i tilværelsen som voksne. Derfor er det helt uacceptabelt, at vi som samfund netop forårsager mere uro i mange sårbare børns og unges liv.” Sådan kommenterer Benny Andersen, næstformand for Socialpædagogerne, den undersøgelse fra Socialforskningsinstituttet, som offentliggøres i dag. SFI-undersøgelsen handler om sammenbrud i anbringelser blandt unge. Den afdækker forholdene for 227 unge mellem 13 og 18 år, som i 2004 fik en ny beslutning om anbringelse. 44 procent af dem har oplevet mellem et og 11 sammenbrud i deres forskellige anbringelser.
DK-Nyt 23. april 2010.
Benny Andersen i TV 2 Nyhederne
Efter at have boet ti år hos en plejefamilie vælger Slagelse Kommune at lade 16-årige Hanne Louise flytte hjem igen til sin misbrugsmor. "Der er ingen undskyldning for, at kommunen ikke gør det, de ved de skal gøre. Der dømt til at mislykkes. Og det gør det,! siger Benny Andersen.
Se indslaget her.
TV 2 Nyhederne 22. april 2010.
Institution for kriminelle unge skulle lukkes i hemmelighed
Høje-Taastrup kommune vil lukke institutionen Sleipner, fordi andre kommunern er holdt op med at købe pladser til deres unge kriminelle der. Og Høje-Taastrup har ikke råd til at lade pladserne stå tomme. Det er en tendens, der bølger hen over hele landet: Mange kommuner vil hellere selv løse problemerne i stedet for at købe dyr specialbehandling. Næstformand i Socialpædagogerne Benny Andersen betegner udviklingen som "forfærdelig". "Mange kommuner tager nu unge hjem til lokale og billigere tilbud, men vi har indtil nu investeret i dem, og hvis de så skal sejle i deres egen sø, kan det blive dyrt på længere sigt. Mange af de unge vender tilbage til de kriminelle miljøer," forudser Benny Andersen.
Politiken, 18. april 2010.
Socialminister afviser at hjælpe kommuner med udsatte børn
Det står klart efter et samråd med socialministeren i Folketingets Socialudvalg. Mange kommuner har oplevet en stor udgiftsvækst de seneste år, og prøver nu at sænke omkostningerne ved at hjemtage unge til billigere og dårligere tilbud i eget regi, eller helt at undlade de nødvendige anbringelser på døgninstitutioner. Socialpædagogernes næstformand Benny Andersen, der overværede samrådet, ærgrer sig over Benedikte Kiærs holdning: ”Det er ærgerligt at møde en så passiv minister. Til gengæld havde hun ingen kommentarer til eksempler på kommuner, der beslutter, at der slet ikke må anbringes 15-17-årige, og at de allerede anbragte skal hjemtages til en billig hybel i hjemkommunen. Sager, hvor kommunerne forsøger at spare lidt på årets budget, uden skelen til de langsigtede konsekvenser,” siger Benny Andersen.
DK-Nyt 15. april 2010
Fagfolk skal have tanket op
Det permanente krav om udvikling og effektivisering presser lige nu de kommunalt ansatte på deres faglighed. Og derfor mener de, at efteruddannelse er en uomgængelig investering, hvis de skal kunne løse deres opgaver i fremtiden. Det fremgår af en rundspørge blandt modtagerne af COK's nyhedsbrev. Her svarer 60 procent tilbage, at efteruddannelse har meget stor eller stor betydning for, at de kan passe deres arbejde de kommende tre år. Det er socialpædagogerne og sygeplejerskerne, der er mest massivt ude med kravet om løbende at få tanket op på fagligheden. Men også socialrådgiverne og pædagogerne er med i gruppen af mest uddannelsesbevidste.
Danske Kommuner 15. april 2010.
Ingen børn fødes kriminelle
Jeg undrer mig over, at regeringen ikke lytter til de mange argumenter imod at nedsætte den kriminelle lavalder. Der er ikke noget, der tyder på - hverken forskning eller praksisorienteret erfaring - at straf gør en positiv forskel når det handler om unge kriminelle. Tværtimod! Regeringen nedsatte selv en ungdomskommission til at se området efter, men deres anbefaling om at fastholde den kriminelle lavalder på 15 vælger de så nu at ignorere. Daværende justitsminister Brian Mikkelsen forklarede regeringens holdning med, at der var tale om en politisk beslutning. Det er altså med andre ord ikke en beslutning, der bunder i hverken viden eller fakta fra de faglige organisationer, der har ytret sig undervejs i debatten. Det kan godt undre, synes jeg. Ligesom jeg undrer mig over, hvad regeringens egen ungdomskommissions funktion så var. Senest har dommerne i Vestre Landsret også advaret imod at nedsætte den kriminelle lavalder og opfordrer til, at man lader et hold top-jurister drøfte sagen inden man beslutter sig. Forslaget har heller ikke den store folkelige opbakning. En nylig undersøgelse viser, at mere end 51 procent af vælgerne er imod en sænkelse af lavalderen.
Debatindlæg af Benny Andersen, DK-Nyt 14. april 2010.
Slagsmål om milliardregning for handicappede
Der bliver ikke sparet på de kritiske bemærkninger, når centrale aktører skal beskrive konsekvenserne af regeringens nye og meget oversete forslag til en reform af finansieringen af milliardudgifterne til udviklingshæmmede, misbrugere, sindslidende og andre af samfundets mest sårbare grupper. I et forsøg på at få politikerne til at tage lovforslaget af bordet har Danske Handicaporganisationer sammen med en række organisationer som SIND, Socialpædagogerne , HK/Kommunal og Landsforeningen LEV skrevet et harmdirrende brev til politikere i Folketinget under titlen "Stop forsøg på stavnsbinding af handicappede". Som formand for Socialpædagogerne Kirsten Nissen udtrykker det:"Når flere får autisme og ADHD, er det jo ikke for at drille politikerne."
Ugebrevet Mandag Morgen, 12. april 2010.
Splittet LO fortsætter millionfarcen
For to uger siden fik Tine Aurvig Københavns Byrets ord for, at hun har ret til 5,7 millioner kroner i pension, som LO skal betale, når hun fylder 62 år. Men på et ekstraordinært krisemøde i går besluttede LO's ledelse at anke dommen til landsretten. Afgørelsen om at hive Tine Aurvig gennem landsretten blev truffet med syv stemmer mod fire i LO-ledelsen.
Kirsten Nissen fra Socialpædagogernes Landsforbund stemte imod at anke sagen, men hun afviser, at det har noget at gøre med hendes støtte til Tine Aurvig under formandsvalget i 2007. ”Jeg synes, at byrettens dom var helt klar, og jeg kan ikke se, at der skulle være kommet nyt frem, der begrunder en anke. Så den her lortesag skulle have været lukket her. Der er ingen grund til, at fagbevægelsen nu igen skal trækkes igennem pressen for en historie, der ikke er god,” siger Kirsten Nissen.
Ekstra Bladet 8. april 2010.
Antallet af anbringelser stiger
KL er utilfreds med de stigende udgifter på det specialiserede socialområde. Men flere organisationer mener ikke, det afspejler virkeligheden at tale om udgiftseksplosion eller snylteri. Udgifterne stiger, men det gør behovet også, lyder argumentet. En opgørelse over kommunernes indberetninger om anbringelser til Servicestyrelsen viser stigninger i antallet af anbringelser. Ifølge inberetningen er antallet af anbringelser fra 2007 til 2009 steget med omkring fem procent.
"Det kan se ud til, at der er en direkte parallelitet mellem udviklingen i anbringelser og udgifterne på området. Vi er jo i en situation, hvor vi har nogle store børneårgange i teenageårene. Når man tager højde for det, så har vi flere børn, der skal have en foranstaltning. Det ignorerer KL og socialministeren, når de taler om de her ting." siger analysechef hos Socialpædagogerne Claus Wendelboe til avisen Kommunen.
Avisen Kommunen 7. april, Altinget.dk 8. april 2010.
Direktør chokeret over socialchefers forslag
Da formanden for landets socialchefer, Ole Pass 1. april udtalte til Jyllandsposten, at kommunerne skal skære i handicaphjælpen, troede mange, det var en aprilsnar. Men forslaget var ramme alvor, og en gennemførelse vil være et markant brud på de vedtagne danske handicappolitiske principper, mener Scleroseforeningens direktør, Mette Bryde Lind. Danske Handicaporganisationer og Socialpædagogerne har også været ude med riven efter socialchefens forslag og mener, at forslaget er helt urimeligt.
Scleroseforeningen.dk 6. april 2010.
Låste døre imod FN-handicapkonvention
Socialpædagogernes Landsforbund, Midtsjælland, mener, det er en klar krænkelse af FN’s handicapkonvention, hvis mennesker med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse eller sindslidende låses inde. Låste døre er et af de midler, borgmester Martin Damm (V) gerne vil diskutere som redskab, når kommunerne har med psykisk syge og voldelige mennesker at gøre. Faglig sekretær og næstformand i SL, Midtsjælland, Pernille Christoffersen kan godt forstå, at kommunerne, deriblandt Kalundborg Kommune, har problemer med at klare de vanskelige personsager. Hun mener, det er en følge af, at kommunerne i forbindelse med kommunalreformen og amternes nedlæggelse valgte at overtage specialområdet fra amterne med det argument, at det kunne de gøre bedre. Resultatet er blevet, at den faglige specialviden, som amterne besad, er blevet splittet.
Kalundborg Folkeblad 3. april 2010.
Benny Andersen i Radioavisen
Hjælpen til handicappede i det offentlige er fredet. Det slås fast, efter at socialchefernes formand, Ole Pass, har foreslået, at der skal spares på handicapområdet på grund af stigende udgifter. Selvom 2011 bliver et år med nulvækst, bliver man nødt til at lave prioriteringer, mener Ole Pass. Forslaget afvises dog af Dansk Folkepartis socialordfører, Martin Henriksen. Han mener, at niveauet er højt, men passende. Heller ikke hos socialpædagogerne falder forslaget i god jord. ”Vi har et velfærdssamfund og en servicelov, der er kendetegnet ved, at dem der har mest brug for hjælp, de skal også have det,” siger næstformand Benny Andersen.
Radioavisen 1. april 2010. Link til udsendelse
Urimeligt at spare på handicapområdet
Formanden for kommunernes socialchefforening siger, grænsen er nået for, hvor meget det danske velfærdssamfund skal yde til de handicappede borger er nået. Han mener, det både er rimeligt og nødvendigt da kommunernes økonomi er stærkt presset. Socialpædagogernes næstformand Benny Andersen er rystet over udmeldingen fra Socialchefforeningen: "Vores velfærdssamfund er kendetegnet ved, at vi har en servicelov, der sikrer, at de, der trænger mest - får mest. Det er uanstændigt og uden rimelighed, at lægge op til, at vores handicappede borgere skal straffes for, at vi netop nu oplever en økonomisk afmatning. Den udmelding ville man aldrig acceptere til en kræftpatient!"
Altinget.dk, DK-Nyt 1. april 2010.
Socialpædagogerne: Urimeligt at spare på handicappede
Socialpædagogernes næstformand Benny Andersen er rystet over udmeldingen fra socialchef Ole Pass, som i dag i Jyllands-Posten opfordrer til, at man skærer i bevillingerne til landets handicappede borgere på grund af kommunernes pressede økonomi. "Vores velfærdssamfund er kendetegnet ved, at vi har en servicelov, der sikrer, at de, der trænger mest - får mest. Det er uanstændigt og uden rimelighed, at lægge op til, at vores handicappede borgere skal straffes for, at vi netop nu oplever en økonomisk afmatning. Den udmelding ville man aldrig acceptere til en kræftpatient!"
Benny Andersen påpeger, at Socialpædagogerne har forslået en grundig undersøgelse af, hvorfor kommunerne oplever eksplosionsagtig vækst på handicapområdet, så man har et bedre udgangspunkt for at handle.
Jyllands-Posten 1. april 2010.
Debat: Straf hjælper ikke de helt unge
Kommentar i Berlingske Tidende af benny Andersen:
Regeringens egen Ungdomskommission har direkte anbefalet ikke at nedsætte den kriminelle lavalder. Trods det skal Folketinget midt i april behandle et forslag fra justitsministeren om at nedsætte den kriminelle lavalder fra 15 til 14 år. Senest har dommerne i Vestre Landsret advaret imod at nedsætte den kriminelle lavalder og opfordrer til, at man lader et hold top-jurister drøfte sagen inden man beslutter sig. Forslaget har heller ikke den store folkelige opbakning. En nylig undersøgelse viser, at mere end 51 procent af vælgerne er imod en sænkelse af lavalderen. Og med god ret. Der er nemlig ikke noget, der tyder på - hverken forskning eller praksisorienteret erfaring - at straf gør en positiv forskel når det handler om unge kriminelle. Tværtimod! Vi skal i langt højere grad sætte tidligere ind over for udsatte børn og give dem en fair chance for en god opvækst. En nedsættelse af den kriminelle lavalder hjælper ingen - slet ikke de unge kriminelle.
Berlingske Tidende 31. marts 2010.
Kalundborg-sagen viser at kommunerne har brug for hjælp
I Kalundborg Kommune har de ligesom i andre af landets kommuner svært ved at få kommunekassen til at slå til. Det får kommunens borgmester til at åbne en debat om, det rimelige i, at kommunen blandt andet har en enkelt psykisk syg borger, der koster kommunen 7,3 millioner kroner om året. De penge, mener borgmesteren, kunne bruges bedre på kommunens øvrige serviceopgaver som fx børnehaver, skoler og ældrepleje. Socialpædagogernes formand Kirsten Nissen siger i en kommentar til sagen: "Kommunerne ønskede selv at overtage det særlige sociale område ved strukturreformen. Men der er meget der tyder på, at de først nu har fundet ud af, at det koster mange penge at drive. Jeg synes det er direkte flovt at opleve, at de nu begynder at være irriterede over, at de skal yde den service, som står i serviceloven, fordi de skal tage pengene fra kommunekassen, og det kan gå ud over de almindelige velfærdsområder, som er de ældre, børn og skolen. Vi har peget på indførelse af en grundfinansiering på området, så det bliver udlignet, når man bruger ekstra penge. Og så kommunerne får tilskud til de rigtigt dyre enkeltsager – som fx den her i Kalundborg. De er nemlig meget ulige fordelt," siger Kirsten Nissen.
Altinget.dk 30. marts 2010.
Familieplejere vinder sag
Ankestyrelsen har givet Socialpædagogernes Landsforbund medhold i en principiel sag om udbetaling af såkaldte g-dage for en familieplejer ansat i en kommune. Sagen handler om, hvorvidt en kommune skal betale dagpengegodtgørelse for første, anden og tredje ledighedsdag, når en familiepleje holder op med at arbejde. Det har en række kommuner nægtet under henvisning til, at der ikke var tale om et lønmodtagerforhold med familieplejere, men derimod en selvstændig virksomhed. Men det har Ankestyrelsen underkendt, da den lægger vægt på, at familieplejeres arbejde aflønnes som A-indkomst. ”Sagen er principiel og vigtig for os, fordi den slår fast, at familieplejere er ansat i et lønmodtagerforhold af kommunen,” siger Socialpædagogernes næstformand Benny Andersen.
Danske Kommuner, 29. marts 2010.
Familieplejere vinder principiel sag
Ankestyrelsen har netop givet Socialpædagogernes Landsforbund medhold i en sag om udbetaling af såkaldte g-dage for en familieplejer ansat i en kommune. Afgørelsen er principiel, og vækker glæde hos Socialpædagogerne, der organiserer landets familieplejere.
Socialpædagogernes næstformand Benny Andersen er glad for Ankestyrelsens udmelding: ”Sagen er principiel og vigtig for os, fordi den slår fast, at familieplejere er ansat i et lønmodtagerforhold af kommunen. For nylig fik vi af Ankestyrelsen medhold i, at familieplejere af samme årsag også skal være dækket af arbejdsskadeforsikring når de går på arbejde. Så de to afgørelser ser vi som væsentlige skridt på vejen mod at få anerkendt det vigtige stykke arbejde, som hver dag bliver udført med stort engagement og faglighed af en gruppe af vores medlemmer.”
DK-Nyt 29. marts 2010.
LO på den forkerte side af millionen
Medlemskurven i LO-fagbevægelsen går hastigt den forkerte vej. Tilbage i 1996 toppede LO-fagbevægelsen med 1.331.917 kontingentbetalende medlemmer. Siden er det gået ned ad bakke, og nu viser helt nye tal over medlemsudviklingen i 2009, at den katastrofale tilbagegang fortsætter.
Henning Jensen efterlyser en ny strategi: ”LO skal trække de unge og de uorganiserede ind i fagbevægelsen, og det gør man kun ansigt til ansigt. Man har simpelt hen sovet for længe i timen,” siger han og efterlyser metodisk opsøgende arbejde ude på arbejdspladserne via tillidsrepræsentanterne. Og det er netop den strategi har Socialpædagogerne fulgt. Belønningen er mere end 2.000 nye medlemmer af SL alene sidste år, og dermed tilhører SL sammen med blandt andre Blik og Rør den lille skare af LO-forbund, der oplever medlemsfremgang. Kirsten Nissen forklarer, at det har været benhårdt arbejde. ”Vi kender værdien af dygtige tillidsrepræsentanter og den personlige kontakt, som de har til medlemmerne, og derfor bruger vi tillidsrepræsentanter meget strategisk i vores arbejde,” siger Kirsten Nissen.
Ugebrevet A4, 29. marts 2010.
KL vil diskutere sindslidende med regeringen
Kalundborgs borgmester, Martin Damm (V), har rejst en diskussion om, hvorvidt man skal tvangsmedicinere eller indespærre voldelige sindslidende. Han pegede på et eksempel fra Kalundborg, hvor en kommune har etableret et hus med 18 ansatte, der passer på en enkelt sindslidende og voldelig borger. Prisen er 7,3 mio. kr. om året. Ifølge Kalundborg-borgmesteren går de mange penge fra kommunernes kerneopgaver som børnepasning, ældrepleje og skoler. KL-formand Jan Trøjborg (S) vil ikke umiddelbart tage stilling til, om der skal indføres indespærring eller tvangsmedicinering. Ifølge formanden for Socialpædagogernes Landsforbund, Kirsten Nissen, har der været talrige enkeltmandsprojekter i Danmark, og 16 personer til døgnovervågning af sindslidende er ikke unormalt. Hun mener, at kommunerne, der selv ønskede at overtage området ved strukturreformen, først nu har fundet ud af, at det koster mange penge. Forslag om udligning ”Kommunerne er irriterede over, at de skal yde den service, som står i serviceloven, fordi de skal tage pengene fra kommunekassen, og det kan gå ud over de almindelige velfærdsområder, som er de ældre, børn og skolen. Vi har peget på indførelse af en grundfinansiering på området, så det bliver udlignet, når man bruger ekstra penge, og at man skal have tilskud til de rigtigt dyre pladser. De er nemlig meget ulige fordelt,” siger Kirsten Nissen.
Jyllands-Posten 29. marts 2010.
Udviklingshæmmede lever på små værelser
Det er 12 år siden, Folketinget besluttede, at udviklingshæmmende ikke længere skulle bo på institutioner men i rigtige boliger. Alligevel bor en ud af tre stadig på små værelser. Nogle på størrelse med en fængselscelle, det viser en undersøgelse Socialpædagogerne har foretaget for TV SYD. Det er en kommunal opgave at sørge for, at der er de nødvendige botilbud til målgruppen, og at de er egnede efter deres formål. Det er Esbjerg Kommune, der har ansvaret for Ribelund, og pt. er der ingen konkrete byggeplaner.
Jyske Vestkysten 29. marts 2010.
Udviklingshæmmede lever på få kvadratmeter
Det er 12 år siden Folketinget besluttede, at udviklingshæmmende ikke længere skulle bo på institutioner men i rigtige boliger. Alligevel bor en ud af tre udviklingshæmmede stadig på små værelser. Nogle på størrelse med en fængselscelle. Socialpædagogernes Landsforbund har foretaget en opgørelse for TV SYD. Den viser, at 32 procent af de udviklingshæmmede i Syd- og Sønderjylland bor i værelser på under 20 kvadratmeter. Undersøgelsen viser også, at 23 procent ikke har eget bad, og at 44 procent ikke har eget køkken. En af dem er Annette Lorenzen fra bostedet Ribelund i Ribe, der er et af landets største bosteder med 140 botilbud. Hun bor på 12 kvadratmeter uden hverken bad, toilet eller køkken. Hun må dele med de andre beboere.
TV Syd.dk, Ritzau, Nordjyske 28. marts 2010.
Domsanbragte udviklingshæmmede kræver socialpædagogisk opsyn
Antallet af kriminelle udviklingshæmmede er næsten fordoblet fra cirka 200 til 400 i løbet af de seneste år. Det fremgår af en rapport, som Danske Regioner netop har offentliggjort. Derfor vil Danske Regioner nu forstærke fokus på de domsanbragte udviklingshæmmede. Den udmelding er Socialpædagogerne tilfreds med. ”Vi har længe peget på, at der her er et område, der får lov at sejle i sin egen sø. Domsanbragte udviklingshæmmede har brug for en fagligt funderet socialpædagogisk behandling. Jo mere fintmasket kontakten er til de udviklingshæmmede, jo sværere er det for dem at begå kriminalitet. Vi skal derfor have flere specialiserede botilbud med særligt uddannede socialpædagoger,” siger Marie Sonne.
DK-Nyt 25. marts 2010.
Flere vil være pædagog
Efter mange år i krise er lærer-, pædagog- og andre velfærdsuddannelser atter populære. Tendensen fra sidste år gentager sig i år, hvor professionshøjskolerne oplever et boom i ansøgertallet. Endnu er de endelige tal ikke klar, men foreløbigt ser det godt ud, konstaterer næstformand Marie Sonne fra fagforbundet Socialpædagogerne.
"Det bliver spændende at se til sommer, om de gode tendenser også holder i forhold til kvote 1-ansøgerne. Men foreløbig synes jeg der er meget at glæde sig over. Og jeg håber naturligvis, at den fine stigning i ansøgertallet også giver sig udslag i antallet af unge, der vælger at specialisere sig i den socialpædagogiske retning," siger hun.
Danske Kommuner 23. marts 2010.
Glædeligt at flere vil være pædagog
Antallet af unge, der vælger at læse til pædagog på landets university colleges er væsentlig højere i år end sidste år. Det tyder de første opgørelser af kvote to-ansøgninger til landet uddannelsessteder på. Flere steder er ansøgertallet fordoblet. Socialpædagogernes næstformand Marie Sonne er glad for udviklingen i ansøgertallet:
"Det er en glædelig nyhed, der ikke bare peger fint fremad fordi behovet for blandt andet socialpædagoger er der, men også er et opløftende tegn på, at de unge uddannelsessøgende også prioriterer de basale og væsentlige dimensioner i relationsarbejdet. Jeg håber, vi vil møde rigtig mange af de unge studerende i de kommende år, for det socialpædagogiske område har brug for flere hænder og flere med en lyst til at gøre en forskel for de mennesker, vi arbejder med."
DK-Nyt, Altinget.dk, Avisen.dk 23. marts 2010.
Udviklingshæmmede lever under fængselsforhold
Det er 12 år siden Folketinget besluttede, at udviklingshæmmende ikke længere skulle bo på institutioner men i rigtige boliger. Alligevel bor mange udviklingshæmmede stadigvæk på små værelser på størrelse med en fængselscelle. Det viser en undersøgelse, Socialpædagogerne har gennemført for TV Syd. For eksempel på Ribelund i Ribe. Det er imod gældende dansk lovgivning og uværdigt, lyder det både fra ansatte, pårørende og de udviklingshæmmede selv. Se indslaget her
TV2 Syd, 21. marts 2010.
Økonomien afgør socialsager
KL har netop offentliggjort beregninger, der viser, at udgifterne til det særlige sociale område stiger eksplosionsagtigt, og at det nu får konsekvenser for normalområdet. KL’s formand advarer mod hvad han kalder en "Gøgeungeeffekt" som fører til en udhulning af den brede velfærd. Socialpædagogernes formand Kirsten Nissen siger i en kommentar til udtalelserne:
"At kommunerne for at være på den sikre side hver gang vælger den dyreste løsning, er det værste vås, jeg længe har hørt. Den seneste statistik viser derimod, at antallet af anbragte børn og unge på døgninstitutioner er faldet, mens antallet af børn i de billigere familiepleje er steget. Det sammenholdt med, at statistikken også viser, at anbragte børn bliver ældre og ældre, rimer skidt med KL’s rørende udlægning af kommunernes trang til altid at vælge den dyreste løsning for de udsatte grupper. Sandheden er jo, at kommunerne er trængt i et barsk spil om økonomi. Det er også baggrunden for, at vi længe har peget på behovet for ny finansieringsmodel for området. Vi har forslået indførelse af en budgetgaranti på området, så kommunerne får kompensation for den udgiftsstigning, der er på området – og at kommunerne også fremover får kompensation i særligt dyre enkeltsager."
DK-Nyt, Altinget.dk 17. marts 2010.
Arbejdsskadeloven gælder plejefamilier
Landets omkring 4000 familieplejere har nu fået Ankestyrelsens ord for, at de er berettiget til erstatning efter loven om arbejdsskader. Det oplyser Socialpædagogernes Landsforbund, der organiserer omkring halvdelen af familieplejerne. Landets omkring 4000 familieplejere har nu fået Ankestyrelsens ord for, at de er berettiget til erstatning efter loven om arbejdsskader. Det oplyser Socialpædagogernes Landsforbund, der organiserer omkring halvdelen af familieplejerne.
Socialpædagogerne håber, at Ankestyrelsens afgørelse skal bane vej for, at familieplejere opnår regulær ansættelse i kommunerne. ”Familieplejere løser en svær og væsentlig opgave. Derfor er det uden rimelighed, at de så samtidig skal slås med usikkerhed i ansættelsen,” siger landsforbundets næstformand, Benny Andersen.
Ritzau, DR-nyhederne.dk, Berlingske Tidende, Kristeligt Dagblad, Jyske Vestkysten, Information 15. marts 2010.
Familieplejere dækkes ved arbejdsskader
Arbejdsskadestyrelsen afviste for 15 måneder siden den første sag om en familieplejer under henvisning til, at familieplejeren ikke var dækket ind af arbejdsskadeloven. Den afvisning har Ankestyrelsen nu underkendt, ligesom det er tilfældet i flere andre lignende sager. Og det er underkendelser, der er principielle, mener landsforbundet. Det skriver Ritzau. Ankestyrelsen har lagt vægt på at familieplejere fik A-indkomst, og at der var tale om et tjenesteforhold mellem kommune og arbejdsgiver.
DK-Nyt 16. marts 2010.
Familier der ryster landet
Der er måske "kun" tale om 100 stærkt socialt belastede familier, som flytter rundt i Danmark på flugt fra de myndigheder, der - måske - vil fjerne deres børn. Ingen kender det præcise omfang, men formanden for Socialpædagogernes Landsforbund, Kirsten Nissen, gætter på, at der måske "kun" er tale om 100 familier. Kirsten Nissen slår fast, at problemet er koncentreret omkring nogle få kommuner i Udkantsdanmark; kommuner som Lolland, Mors og Langeland. ”Når det er så få kommuner, er det underligt, at man ikke får gjort noget ved problemet, så nomadefamilierne ikke kan flytte rundt mellem kommunerne. Især fordi Danmark er så gennemreguleret et land,” siger hun.
Kirsten Nissen mener, at økonomien er det helt store problem og årsagen til, at nogle kommuner helst ikke vil gribe ind, fordi det er rigtig dyrt at gøre noget.
Jyllands-Posten 13. marts 2010.
Aktører uenige om håndtering af nomade-familier
Den seneste tids sager om overgreb mod børn i såkaldte "nomadefamilier" har fået politikere på banen med forslag om nye registre og refinansiering. Forslagene kommer efter flere sager, hvor familier med anklager om overgreb på børn tilsyneladende har kunnet omgå systemet, ved gentagne gange at flytte kommune. Refinansiering er kommet på tale, efter strukturreformen medførte, at hver enkelt kommune er blevet økonomisk ansvarlig for udgifterne ved anbringelser. Tidligere hæftede amtet og kommunen solidarisk. Men Ole Pass mener, problemet ligger et andet sted: " Der er brug for en holdningsændring, hvor man vægter hensynet til barnet højere end hensynet til privatlivets fred. Der er en afgrundsdyb uvidenhed om socialarbejdet hos landspolitikerne. Man ved simpelt hen ikke, hvad man taler om, og derfor får hensynet til privatlivets fred lov til at stå højere end barnets tarv."
Hos Socialpædagogernes Landsforbund er man dog ikke enige i, at problemerne ikke har noget med finansieringen at gøre: "Det er ingen tvivl om, at finansieringen er nøglen til at undgå sådanne sager. Lovgivningen og finansieringen hænger ikke sammen. Man har brug for en finansiering, som understøtter lovgivningen i stedet for at modarbejde den," siger Benny Andersen, som er næstformand i Socialpædagogernes Landsforbund.
Altinget.dk, 11. marts 2010 .
Vi har modtaget: Åbent brev til partierne bag Barnets Reform
Socialpædagogernes formand Kirsten Nissen har udsendt åbent brev til politikerne bag Barnets reform om behovet for en ny finansiering på det særlige sociale område. ”Jeg skriver til jer i fortvivlelse over, at lovgivning åbenbart ikke er nok til at sikre børn og unge den støtte, de har krav på og behov for,” siver Kirsten Nissen blandt andet.
Nordjyske og Hadsund Folkeblad, 9. marts 2010.
Socialpædagoger: Socialministeren kom godt fra start
Den nye socialminister, Benedikte Kiær (K), er kommet godt fra start. Det mener Socialpædagogernes Landsforbunds næstformand, Benny Andersen. Efter ministerens første samråd var Benny Andersen positiv og forventningsfuld. Han satte pris på ministerens klare tale:
"Jeg vil gerne rose ministeren for at være klar i sin udmelding om, at lov er lov og lov skal holdes - også af kommunerne. Jeg synes, at ministeren skal præcisere dette over for kommunerne."
Altinget.dk, 4. marts 2010.
Garanti til udsatte børn
Sager om udsatte børn og unge må aldrig vurderes ud fra et økonomisk perspektiv. Det er budskabet fra forbundet Socialpædagogerne, hvor formand Kirsten Nissen ser Brønderslev-sagen som et eksempel på, at der bør indføres budgetgaranti i kommunerne.
”Spørgsmålet om penge må aldrig stille sig i vejen for, at en kommune griber ind med den bedste løsning for børnene,” erklærer Kirsten Nissen.
Danske Kommuner 4. marts 2010.
Nødvendigt med budgetgaranti til udsatte børn
”Det må stå klart, at det er tvingende nødvendigt at indføre en budgetgaranti for det specialiserede børne- og ungeområde. Sager som den aktuelle fra Brønderslev om familien med ni børn kan være dyr for en kommune. Men spørgsmålet om penge må aldrig stille sig i vejen for, at en kommune griber ind med den bedste løsning for børnene, siger Kirsten Nissen, forbundsformand for Socialpædagogerne.
Det er baggrunden for, at Socialpædagogerne foreslår indførelse af en budgetgaranti på området, så kommunerne får kompensation for den udgiftsstigning, der er på området - og at kommunerne også fremover får kompensation i særligt dyre enkeltsager. Siden 2007 har kommunerne mistet totredjedel af den refusion, de tidligere fik.
DK-Nyt, 4. marts 2010.
Kommuner laver selvtilsyn
Tilsynsrapporten for voksenspecialområdet i Kalundborg Kommune er meget positiv. Det kan Handicaprådet i Kalundborg godt forstå, for det er kommunen, der fører tilsyn med sig selv. Det er ikke kun Kalundborg Kommune, der laver selvtilsyn. Ifølge Socialpædagogerne, er det størstedelen af kommunerne, der gør det. De mener ikke, at Kommunerne bør gøre det.
”Der er et ordsprog, der hedder, at man ikke skal lade ulven vogte høns. Det samme kan jeg sige. Jeg synes, det er uhensigtsmæssigt, at kommunerne vogter deres egne tilbud, ved at udøve selvsyn, siger Marie Sonne,” næstformand for Socialpædagogernes Landsforbund.
TV 2 Øst, 25. februar.
Se tv-indslaget med Marie Sonne her
Ellemann gav dilemmaspil til ny socialminister
Den afgående indenrigs- og socialminister Karen Ellemann gav den nyslåede socialminister Benedikte Kiær Socialpædagogernes Dilemmaspil, Inklusia i tiltrædelsesgave. Det fortæller Benedikte Kiær til Metroxpress Karen Ellemann sagde ved overrækkelse: ”Du får brug for at holde blik for alle de brikker, der er i sådan et brætspil - og i alt det arbejde, som venter dig.”
Metroxpress 24. februar 2010.
Aktører: Færrer udskiftninger i Socialministeriet - tak
Knap havde den nyudnævnte socialminister, Benedikte Kiær (K), sat sig i stolen, før aktørerne står klar med ønsker og krav til den fremtidige indsats på socialområdet. Fra socialpædagogernes side hilser formand Kirsten Nissen omlægningen af Socialministeriet velkomment: "Vi har helt fra starten peget på, at det var et alt for stort ministerium, når man samlede indenrigs- og socialområdet i et. I forhold til selve udnævnelsen siger hun på socialpædagogernes hjemmeside, sl.dk: "Vi byder Benedikte Kiær velkommen i stolen og ser frem til at møde hende.”
Altinget.dk, 24. februar 2010.
Socialpædagogerne stiller krav til ny minister
”Vi har brug for en god vagthund på det sociale område, fastslår Socialpædagogernes formand,” Kirsten Nissen over for Berlingske.dk.
”Benedikte Kiær skal gribe ind over for de forfærdelige nedskæringer på handicapområdet i kommunerne. Ifølge serviceloven skal handicappede kunne fungere på så normale vilkår som muligt, så på det område, skal hun sætte kommunerne på plads, siger Kirsten Nissen. Af andre vigtige indsatsområder nævner Kirsten Nissen socialpsykiatrien, som har store ventelister, særligt for børn. Desuden savner voksenpsykiatrien boligtilbud, påpeger hun.
Berlingske Tidende 23. februar 2010.
Social glæde over samlet ministerium
Det er ikke kun medlemmerne i regeringen, der kipper med flagene og trækker på smilebåndene efter dagens ministerrokade. Også socialpædagogerne er glade. De er glade for, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har valgt at splitte indenrigs- og socialministerium op. "Glædeligt, at vi nu får delt det alt for store indenrigs- og socialministerium," siger Kirsten Nissen.
Newspaq, 23. februar 2010
Godt med nyt samlet socialministerium
Socialpædagogerne har længe peget på, at det var et alt for stort ministerium, når man samlede indenrigs- og socialområdet i et. Så der er glæde over, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har valgt at oprette et nyt samlet socialministerium. ”Området er vigtigt og er netop nu under massivt pres. Det giver rigtig god mening at styrke fokus med en ressortminister,” siger formand for Socialpædagogerne Kirsten Nissen.
Ritzau 23. februar 2010.
Glæde over nyt ministerium
Socialpædagogerne er tilfredse med ministerrokaden, der betyder, at der oprettes et selvstændigt Socialministerium med den konservative Benedikte Kiær i ministerstolen.
”Vi byder Benedikte Kiær velkommen i stolen og ser frem til at møde hende. Vi har løbende haft et godt og tæt samarbejde med Karen Ellemann (V), og vi ser frem til at fortsætte den linje med den nye minister,” siger Kirsten Nissen, der er formand for Socialpædagogerne.
Danske Kommuner 23. februar 2010.
Velkommen Benedikte Kiær
Socialpædagogerne glade for deling af det alt for store Indenrigs- og Socialministerium.
”Vi har helt fra starten peget på, at det var et alt for stort ministerium, når man samlede indenrigs- og socialområdet i et. Så vi er vældig tilfredse med, at Lars Løkke Rasmussen med den store ministerrokade, har valgt at oprette et nyt samlet socialministerium. Området er vigtigt og er netop nu under massivt pres, så det giver rigtig god mening at styrke fokus via en ressortminister. Vi byder Benedikte Kiær velkommen i stolen og ser frem til at møde hende. Vi har løbende haft et godt og tæt samarbejde med Karen Ellemann, og vi ser frem til at fortsætte den linje med den nye minister" siger Kirsten Nissen.
DK-Nyt 23. februar 2010.
"Det særlige sociale område"
TV2 Østjyllands tema i uge 8 (22. - 26. febr.)
Socialpædagogerne Østjyllands formand Verne Pedersenvar med i udsendelsen den 23. februar - find den via
http://www.tv2regionerne.dk/?r=7 under datoen 23. februar.
Kommunal smalhals rammer de svageste
Handicaporganisationer, socialpædagogerne og forstandere på botilbud til voksne handicappede frygter, at kommunal nulvækst betyder besparelser, der vil ramme serviceniveauet og omsorgen til de svageste borgere. KL mener, at det er tid til at få styr på udgifterne på handicapområdet. Økonomien er, ifølge flere af de kilder Ugebrevet A4 har talt med, nu så højt på dagsordenen, at de frygter hensynet til at sikre den rette omsorg for og tilbud til de handicappede borgere, bliver underprioriteret. Som formand for Socialpædagogernes Landsforbund Kirsten Nissen siger:
”Vi taler konstant om styring og økonomi i stedet for at tale om, hvordan vi giver de her udsatte børn og handicappede de bedste tilbud. Det er ikke til at holde ud. Det går mig virkelig på med den kynisme, der er i systemet. Det er, som om man glemmer, at det er levende mennesker, vi taler om – ikke en bankforretning,” siger Kirsten Nissen.
Ugebrevet A4, 22. februar 2009.
Lyt til dine partifæller, Trøjborg
Den kommende formand for KL, Jan Trøjborg (S), synes ikke om Socialpædagogernes forslag om at indføre budgetgaranti på det særlige sociale område. Undersøgelse har ellers vist, at der er fordel at hente i at sidestille området med blandt andet områder som revalidering og dansk for udlændinge.
Socialpædagogernes formand, Kirsten Nissen siger i en kommentar til Jan Trøjborgs afvisning af budgetgarant: ”Jeg synes Jan Trøjborg skulle prøve at ringe til sine partifæller på Christiansborg, som under forhandlingerne til Barnets Reform gav udtryk for, at det er nødvendigt at se på finansieringen på det særlige sociale område. De udviste enighed med os i at finansieringen af området for udsatte børn og unge ikke hænger sammen, og at der må og skal ske ændringer.”
DK-Nyt, 15. februar 2010.
Socialpædagogerne tilfredse med Hjorts udmelding
Kommunerne må ikke lade økonomien stå over loven, selvom der er proklameret nulvækst af finansministeren.
”Vi er tilfredse med, at ministeren på det åbne samråd gav en tydelig præcisering af, at kommunerne skal holde landets love. Loven står derfor over økonomihensyn, når kommunerne på blandt andet det særlige sociale område skal yde service over for borgerne. Det har socialministeren ved flere lejligheder haft svært ved at svare entydigt på, så det har vi noteret os med tilfredshed. Nu håber jeg bare, at kommunerne også hører efter,” siger formand for Socialpædagogerne Kirsten Nissen.
DK-Nyt 11. februar 2010.
Svigtede børn lades i stikken
Antallet af børn anbragt på døgninstitution er rekordlav. Det hævder Socialpædagogerne, der har undersøgt udviklingen i løbet af de seneste år. Næstformand Marie Sonne er bekymret over tendensen. "Der er masser af børn og unge, der ikek får den hjælp, de har brug for. Hvi de børn ikek får socialpædagogisk hjælp, så vil det blive dyrt at gøre noget for dem senere i deres liv," siegr Marie Sonne.
Sjællandske Tidende, 6. februar 2010.
12 trin til ringere hjælp
KL har udsendt en opskrift på, hvordan kommunerne kan stramme skruen om handicappede og psykisk syge. Det er på kant med serviceloven, siger Socialpædagogerne. ”Vi risikerer, at psykisk syge og handicappede ikke får det bedste tilbud, men simpelt hen det, der er råd til,” siger Kirsten Nissen, der er formand for Socialpædagogerne.
Dagbladet Arbejderen 5. februar 2010.
Afviser kritik fra Socialpædagoger
I en ny undersøgelse har Socialpædagogerne påvist, at færre børn blev anbragt på døgninstitution i 2009 sammenlignet med 2008. Kirsten Nissen tager dette som et udtryk for, at kommunerne har nedprioriteret den tidlige indsats. Socialminister Karen Ellemann siger i en kommentar til undersøgelsen, at det ikke er afgørende, om udsatte børn bliver anbragt på døgninstitutioner eller hos plejefamilier.
Danske Kommuner 5. februar 2010.
Socialminister afkræves svar om anbringelser af børn
Information har tidligere beskrevet, hvordan svage børn i større omfang bliver anbragt forkert. En ny undersøgelse fra Socialpædagogerne bekræfter tendensen og viser, at antallet af anbringelser på døgninstitutioner er det laveste i fem år. SF og DF kræver svar. ”VKO har ikke haft et alvorligt ønske om at forandre det her og få placeret de tidligt skadede børn ordentligt. Barnets Reform kommer heller ikke til at ændre noget,” siger Mette Frederiksen. Ministeren vil ikke forholde sig til Socialpædagogernes undersøgelse: ”Det er farligt at konkludere noget ud fra denne ”miniundersøgelse”. Men hvis det skulle vise sig, at den passer og stemmer overens med Ankestyrelsens tal så undersøger vi det da,” siger Karen Ellemann.
Information 5. februar 2010.
KL erkender problem om anbringelse
Kommunernes Landsforening erkender man, at Socialpædagogernes kortlægning af antal anbragte småbørn på landets døgninstitutioner kalder på en stærkere indsats. ”Det er rigtigt, at vi bør anbringe de små børn noget tidligere. Vi skal blive langt bedre til at spotte de børn, der har brug for hjælp. Jeg vil appellere til både KL og de ansatte, der til dagligt arbejder med børn at højne fokus på indberettelse om mistrivelse,” siger formanden for KL’s børne- og ungeudvalg Jørn Sørensen.
Ritzau, Berlingske Tidende, DR.dk, Kristeligt Dagblad, Metroxpress, Vejle Amts Folkeblad, Nordjyske, Dagbladet Ringkøbing-Skjern, Randers Amtsavis, Midtjyllands Avis, Århus Stiftstidende, Søndagsavisen, Fyns Amts Avis, Fyens Stiftstidende, Jyske Vestkysten, Lemvig Folkeblad, Skive Folkeblad, Bornholms Tidende, Lolland-Falster Folketidende, Nordvest-nyt, Sjællandske Medier, Viborg Folketidende, Maskinbladet, Odder Avis og Horsens Folkeblad 5. februar 2010.
Færre småbørn bliver anbragt på institution
Over hele landet er der sket et fald i anbringelser af de helt små børn på døgninstitutioner på 44 procent fra 2000 til 2007. Det viser Socialpædagogernes nye undersøgelse. De tal tager Socialpædagogernes formand Kirsten Nissen med til KL’s Børnetopmøde. ”Man skal altid vælge den løsning der er den bedste for barnet første gang. Men det giver ikke mening at anbringe et barn af en stofmisbruger i en familiepleje. Det er der stort set ingen familier der kan klare. Derfor skal man finde ud af, hvordan man skal arbejde med det her barn, og det gør man på en døgninstitution, hvor man har specialister,” siger Kirsten Nissen.
Politiken 4. februar 2010.
Anbragte børn bliver ældre
Antallet af små børn der bliver anbragt på døgninstitution er faldet – igen. Det viser en ny undersøgelse fra Socialpædagogerne. Kirsten Nissen siger i en kommentar til resultatet: ”Vi har ved flere anledninger peget på, at vores døgninstitutioner for små børn spiller en essentiel rolle for udredning og behandling af de særligt udsatte små børn.”
Danske Kommuner.dk, 4. februar 2010.
Færre helt små børn anbringes
Stadigt færre helt små børn anbringes på døgninstitution. Det fremgår af en undersøgelse, Socialpædagogerne har gennemført. I 2009 var antallet 9 procent lavere end i 2008 og 15 procent lavere end i 2004. Ifølge Kirsten Nissen viser tallene, at den tidlige indsats ikke prioriteres højt i kommunerne.
Ritzau, DR P4-Radioavisen, Politiken.dk Berlingske Tidende, Ekstra Bladet, Kristeligt Dagblad, JP.dk, Bornholms Tidende Folketidende, Nordjyske, Metroxpress, TV 2 Nyhederne Online, TV Syd.dk, TV 2 Fyn, Vejle Amts Folkeblad, Fyns Amts Avis, Fyens Stiftstidende, Danske Kommuner Online, Odder Avis, Jyske Vestkysten, TV Lorry.dk, Midtjyllands Avis, Maskinbaldet, 4. februar 2010.
Anna og Peter - igang med livet
Minister bakker op om plejefamilier
I en ny undersøgelse har Socialpædagogernes Landsforbund påvist, at færre børn blev anbragt på døgninstitution i 2009 sammenlignet med 2008. Kirsten Nissen tager dette som udtryk for, at kommunerne har nedprioriteret den tidlige indsats i forhold til børn, der udsættes for omsorgssvigt i hjemmet.
Både indenrigs- og socialministeren og KL afviser den udlægning. Karen Ellemann (V) siger i en kommentar, at det ikke er afgørende, om udsatte børn bliver anbragt på døgninstitutioner eller hos plejefamilier. Det vigtigste er, at børnene får den hjælp, de har brug for. ”Jeg ser gerne, at børn anbringes ved en plejefamilie, hvis det er muligt, fordi en plejefamilie kan tilbyde en nærhed og omsorg, som en institution ikke kan. Et barn kan godt få professionel behandling sideløbende med, at det er anbragt i en plejefamilie, siger hun.”
Også formanden for KL’s Børne- og ungeudvalg, Jørn Sørensen (R) afviser, at kommunerne nedprioriterer den tidlige indsats. ”Kirsten Nissens udtalelser passer simpelthen ikke. Vi har aldrig brugt så mange penge på det her område, som vi gør i de her år,” siger han.
Danske Kommuner 5. februar 2009
Benny Andersen om arbejdsmiljø
Benny Andersen blev i forbindelse med Personalepolitisk Messe interviewet om det gode arbejdsliv til Personaleweb.dk
Tre varme tendenser om personale politik
Hør hvad en borgmester, en fremtidsforsker og en organisationspolitiker siger om kerneområder i kommunernes personalepolitik i de næste år.
Se interviewet
Personalepolitisk Messe, januar 2010
Flere kommuner udfordrer lov om truede børn
En række kommuner er tæt på lovbrud når det gælder anbragte børn og unge. Socialministeren afkræves svar af flere fagfolk. Socialpædagogernes formand Kirsten Nissen har skrevet et åbent brev til Folketingets partier om kommunernes spareiver: ””Der er mange eksempler på kommuner, hvor økonomien hærger i disse tider og embedsmænd og kommunalpolitikere giver fanden i lovgivning, kontinuitet og børnenes behov. Det er skammeligt,” skriver Kirsten Nissen blandt andet i det åbne brev.
Politiken 28. januar 2010.
Hvor er hjertet henne i Randers?
Hjemtagelser af børn og unge på baggrund af økonomi vidner om et nyt nulpunkt i dansk socialpolitik, skriver formand for Socialpædagogerne, Kirsten Nissen, i åbent brev til partierne bag Barnets Reform.
”Jeg skriver til jer i fortvivlelse over, at lovgivning åbenbart ikke er nok til at sikre børn og unge den støtte, de har krav på og behov for. Men kommunerne tilsidesætter hensynet til barnet og sætter økonomien øverst. Hvor er hjertet i Randers, spørger jeg lige. 'For at overholde budgettet og de vedtagne besparelser i 2010, er alle anbringelsessager gennemgået med henblik på at ændre nuværende foranstaltning til mindre indgribende foranstaltning'. Det er et citat fra børne- og ungevalgets dagsorden i Randers. Når jeg læser dette - så tænker jeg på, hvor mange børn og unge, der skal flyttes, adskilles fra deres plejeforældre, deres netværk på døgninstitutionen, skifte skole, skifte kammerater, skifte fodboldklub,” skriver Kirsten Nissen.
DK-Nyt, Altinget.dk 27. januar 2010.
Hvor har du de tal fra, Jørn Sørensen?
Formand for KL’s Børne- og Ungeudvalget Jørn Sørensen anklager i P1 debat landets opholdssteder og familieplejere for at presse priserne på anbragte børn i vejret.
”Det er en udokumenteret påstand. Kommunerne godkender jo selv taksterne på opholdsstederne og for plejefamilier. Det er priser, der findes ved en gensidig forhandling. Det er en utrolig grov påstand at komme med over for opholdsstederne og familieplejerne. Vores medlemmer gør et stort og vigtigt stykke arbejde for udsatte børn og unge, og har ikke brug for at blive mistænkeliggjort på den her usaglige og udokumenterede måde af Jørn Sørensen,” siger Kirsten Nissen.
DK-Nyt 27. januar 2010.
Benny Andersen i TV Avisen
Hvis man skal undgå ulykkelige brud i anbringelser, kræver det ikke mindst, at kommunerne gennemfører en grundig udredning af barnet, forbereder plejefamilien på det aktuelle barn og at kontakten til de biologiske forældre sikres, siger Benny Andersen i et interview i TV Avisen, hvor han blandt andet efterlyser en garanti fra Karen Ellemann på, at regeringen vil sørge for, at den nødvendige udredning sker. Se TV Avisen her.
DR,TV Avisen 25. januar 2010.
Benny Andersen i Radioavisen
Der skal ske en grundig udredning og observation af børn inden de anbringes, ellers risikerer man ulykkelige brud i anbringelsen, siger Socialpædagogernes næstformand Benny Andersen i en kommentar til den omtalte Thor-sag. Hør Radioavisen her.
DR, Radioavisen, 25. januar 2010.
En anbringelse skal være den rigtige første gang
”Thor-sagen” er anskueligheds-undervisning i, at hvor vigtigt det er, at kommunerne gennemfører en grundig udredning af et barn. Inden det placeres i en familiepleje, siger Socialpædagogerne. Med udgangspunkt i en konkret sag, hvor et tvangsfjernet spædbarn skifter plejefamilie tre gange på et halvt år, har Danmarks Radio taget fat i problemet med de såkaldte ”svingdørs-børn”. Socialpædagogernes næstformand Benny Andersen siger i en kommentar til sagen:
”Sagen er et ulykkeligt eksempel på når en anbringelse ikke lykkes. Og det sker desværre. Og hver gang er det barnet, der betaler den høje pris. Vi håber, at der med Barnets Reform kan komme ekstra fokus på barnets rettigheder og behov, og at kommunerne skærper deres ansvar i forhold til det helt nødvendige udredningsarbejde, der skal ske hver gang et barn skal fjernes fra hjemmet. Hvordan skal de ellers kunne finde lige det tilbud, der passer til det konkrete barns behov og krav.”
Altinget.dk, 26. januar 2010.
Anbringelse skal være rigtig første gang
Anbragte børn skal tilbydes det rigtige tilbud første gang, og ikke som det er sket i Thor-sagen, hvor den lille dreng, der nu er et halvt år, har været anbragt i tre forskellige plejefamilier, mener Socialpædagogerne.
”Vi håber, at der med Barnets Reform kommer ekstra fokus på barnets rettigheder og behov, og kommunerne skærper deres ansvar i forhold til det nødvendige udredningsarbejde, siger Socialpædagogernes næstformand,” Benny Andersen.
Ifølge Benny Andersen er det for ensidigt at fokusere på, at tvangsfjernede børn skal i familiepleje. Familiepleje er en god og fornuftig løsning for rigtig mange børn, men det kræver en faglig forberedelse af plejefamilie, en grundig udredning og også forberedelse af de biologiske forældre, før det kan lykkes. ”Flere af landets højt specialiserede døgninstitutioner har rigtig gode erfaringer med at uddanne et korps af familieplejere, så børnene kan anbringes efter en grundig udredning og behandling på døgninstitutionen,” siger han. Benny Andersen mener, at den store prøve kommer til at stå i at få kommunerne til at leve op til deres ansvar og til lovens intentioner.
Ritzau, DR, P1 Radioavisen, Herning Folkeblad, Sjællandske Medier, Morsø Folkeblad 25. januar 2010.
Erkender fejl ved anbringelser
Det er ikke ideelt, at en dreng på seks måneder nu er hos sin tredje plejefamilie, lyder det fra Tønder Kommune. Forvaltningschef Viggo Christensen, erkender, at forløbet på ingen måde er gået efter planen. Sagen har fået eksperter og politikere til at rykke ud med hård kritik af Tønder Kommune. Socialpædagogernes næstformand Benny Andersen mener, at forløbet understreger det vigtige i, at kommunerne foretager en grundig udredning af potentielle plejefamilier.
”Vi håber, at der med Barnets Reform kan komme ekstra fokus på barnets rettigheder og behov, og at kommunerne skærper deres ansvar i forhold til det helt nødvendige udredningsarbejde, der skal ske, hver gang et barn skal fjernes fra hjemmet,” siger han.
Danske Kommuner 25. januar 2010.
Harme over behandlingen af Thor
Fra flere sider er der undren over Tønder Kommunes håndtering af sagen om drengen Thor, der blev kendt sidste år, hvor hans forældre bortførte ham for at undgå en tvangsfjernelse. I aftes afslørede 21 Søndag, at Thor siden har været anbragt i tre forskellige plejefamilier.
De konservatives socialordfører Vivi Kier kalder det en fejlvurdering, at Thor blev anbragt i en plejefamilie, som ikke magtede opgaven. Men Thors sag er desværre ikke enestående, siger næstformand for Socialpædagogernes Landsforbund, Benny Andersen.
”Thor er et eksempel, der har været tidligere eksempler, og vi vil få flere eksempler, hvis man ikke fra lovgivningens side sikrer, at der sker en udredning og en observation,” siger Benny Andersen. Socialpædagogernes Landsforbund foreslår, at man anbringer tvangsfjernede børn på hjem med professionelle plejere, indtil den helt rette plejefamilie er fundet. En ide som Socialdemokraterne og SF støtter.
DR.dk og DR-Update 25. januar 2010.
Samspil mellem økonomi og faglighed
Kredsformanden for Socialpædagogerne Østjylland Verne Pedersen skriver i et læserbrev den 5. januar, at Randers Kommune spiller ”Russisk roulette med anbragte unge”. Det gør Randers Kommune ikke. Børn og familieafdelingen gennemgår alle sager om anbragte unge med henblik på at vurdere muligheder for alternative og billigere foranstaltninger for de unge.
Debatindlæg af Søren Kjær, Direktør Børn og Skole, Randers Kommune, Randers Amtsavis 21. januar 2010.
"Ud med sproget" - en kort og en lang version
Kredsformanden for Socialpædagogerne Østjylland Verne Pedersen i TV2 Østjylland.
Udsendelsen kan findes via dette link
http://www.tv2regionerne.dk/?r=7 under datoen den 20. januar.
Socialt og økonomisk ansvar
Det er ikke helt korrekt, når kredsformanden for socialpædagogerne i Østjylland, Verne Pedersen, her i JP Århus i et læserbrev 8/1 skriver, at vælgerne ikke er blevet informeret om de økonomiske udfordringer på det sociale område. Det stod nemlig allerede klart, da et bredt flertal i byrådet indgik forlig om budgettet for 2010-2013. Det var i september. To måneder før kommunalvalget. At det koster penge at have en ordentlig og værdig socialpolitik, er jeg helt enig med Verne Pedersen i. Derfor glæder det mig også, at byrådet netop i forbindelse med budgetforliget tilførte det sociale område 92 mio. kr. netto i 2010. Uden de penge skulle vi have skåret mere end 150 mio. kr. væk. Det ville have gjort virkeligt ondt.
Debatindlæg af Hans Halvorsen, rådmand, sociale forhold og beskæftigelse, Århus, i Jyllands-Posten 17. januar 2010.
Kredsformanden for Socialpædagogerne Østjylland Verne Pedersen skriver i et læserbrev den 5. januar, at Randers Kommune spiller ”Russisk roulette med anbragte unge”. Det gør Randers Kommune ikke. Børn og familieafdelingen gennemgår alle sager om anbragte unge med henblik på at vurdere muligheder for alternative og billigere foranstaltninger for de unge.Det er ikke helt korrekt, når kredsformanden for socialpædagogerne i Østjylland, Verne Pedersen, her i JP Århus i et læserbrev 8/1 skriver, at vælgerne ikke er blevet informeret om de økonomiske udfordringer på det sociale område. Det stod nemlig allerede klart, da et bredt flertal i byrådet indgik forlig om budgettet for 2010-2013. Det var i september. To måneder før kommunalvalget. At det koster penge at have en ordentlig og værdig socialpolitik, er jeg helt enig med Verne Pedersen i. Derfor glæder det mig også, at byrådet netop i forbindelse med budgetforliget tilførte det sociale område 92 mio. kr. netto i 2010. Uden de penge skulle vi have skåret mere end 150 mio. kr. væk. Det ville have gjort virkeligt ondt.
Kirsten Nissen i LO-TV 15. januar 2010
Socialpædagogernes udfordringer på den politiske arena.
Fortsat fokus på Barnets Reform
Dansk Socialrådgiverforening og Socialpædagogernes Landsforening lover fortsat fokus på Barnets Reform. Det står klart, efter Altinget har spurgt de to foreninger, hvor de vil have deres fokus frem mod sommerferien.
Kirsten Nissen, formand for Socialpædagogernes Landsforbund:
"Det vigtigste bliver at følge vedtagelsen af Barnets Reform og implementeringen af den. Det haster, for lige nu sker der nogle forfærdelige ting ude i kommunerne. Her ser man anbragte børn blive sendt hjem til forældrene, selv om det er skadeligt for barnet. Det sker udelukkende af økonomiske årsager. Her håber vi, at Barnets Reform kan være med til at øge fokus på barnets rettigheder."
Altinget 15. januar 2010.
Straf unge som voksne: Brians forslag er en 'ommer'
Socialpædagog- formand rystet over justitsministerens forslag. Regeringens forslag om at sænke den kriminelle lavalder til 14 år og samtidig fjerne strafrabatten til unge får formanden for landets socialpædagoger, Kirsten Nissen, helt op i det røde felt:
”Jeg er så uendeligt træt af regeringens retorik om straf. De tror, de kan straffe sig ud af alle problemer. Men børn kan altså ikke forstå en langsigtet konsekvens. De skal i stedet hjælpes med omsorg og uddannelse, så de kan få et ordentligt liv igen. Det er simpelt hen en 'ommer',” siger hun.
Ekstra Bladet 13. januar 2010
Dansk Socialrådgiverforening og Socialpædagogernes Landsforening lover fortsat fokus på Barnets Reform. Det står klart, efter Altinget har spurgt de to foreninger, hvor de vil have deres fokus frem mod sommerferien. Kirsten Nissen, formand for Socialpædagogernes Landsforbund:"Det vigtigste bliver at følge vedtagelsen af Barnets Reform og implementeringen af den. Det haster, for lige nu sker der nogle forfærdelige ting ude i kommunerne. Her ser man anbragte børn blive sendt hjem til forældrene, selv om det er skadeligt for barnet. Det sker udelukkende af økonomiske årsager. Her håber vi, at Barnets Reform kan være med til at øge fokus på barnets rettigheder." Socialpædagog- formand rystet over justitsministerens forslag. Regeringens forslag om at sænke den kriminelle lavalder til 14 år og samtidig fjerne strafrabatten til unge får formanden for landets socialpædagoger, Kirsten Nissen, helt op i det røde felt: ”Jeg er så uendeligt træt af regeringens retorik om straf. De tror, de kan straffe sig ud af alle problemer. Men børn kan altså ikke forstå en langsigtet konsekvens. De skal i stedet hjælpes med omsorg og uddannelse, så de kan få et ordentligt liv igen. Det er simpelt hen en 'ommer',” siger hun.
Børn skal ikke sidde i fængsel i 16 år
Unge helt ned til 14 år skal fremover kunne straffes på linje med voksne. Det mener regeringen, som med forslaget om nedsættelsen af den kriminelle lavalder lægger op til, at børn i fremtiden skal kunne idømmes straffe helt op til 16 års fængsel. Afskaffelsen af den såkaldte strafrabat til unge går ellers imod et flertal i Ungdomskommissionen, der anbefalede, at der ikke røres ved maksimumgrænsen på otte års fængsel til unge.
Socialpædagogernes næstformand Benny Andersen er bekymret over udsigten til, at børn og unge kan idømmes op til 16 års fængsel:
”Det er uden mening at bure børn inde i op til 16 år. Børn har ikke noget at gøre i et fængsel. Og der er ikke noget som helst belæg for, at fængselsstraf har nogen præventiv effekt, så tanken om at idømme dem en straf, de skal bruge alle deres ungdomsår på at afsone, er både usympatisk og uden mening. Vi er nødt at gå til kernen af problemet og sætte ind langt tidligt i de her udsatte piger og drenges liv, så de ikke havner i en kriminel løbebane.”
Altinget.dk 12. januar 2010.
Det sociale område har brug for ny finansiering!
Udgifterne til det sociale område stiger. Det viser Kommunernes Landsforening budgetoversigt for 2010, som netop er blevet offentliggjort. Ved offentliggørelsen beklager KLs formand, Erik Fabrin udviklingen, og påpeger, at udgiftsstigningen maner al debat om serviceforringelser på området i jorden. Til det siger Socialpædagogernes formand Kirsten Nissen:
”Sikke noget vås. Vi anerkender jo fuldt, at kommunerne bruger mange penge på det særlige sociale område. Men stigende omkostninger siger jo ikke nødvendigvis noget om kvaliteten af kommunernes indsats. Kommunerne har en vigtig opgave i forhold til de allermest svage medborgere i vores samfund. Og den skal de løfte. Det er det rigtige tilbud og den rigtige indsats, som skal sættes ind i forhold til de udsatte grupper. Og det går forud for økonomien. Det står i loven. Og den må både KL og kommunerne jo også holde sig til,” siger Kirsten Nissen.
Hadsund Folkeblad 12. januar 2010.
Velfungerende ungdomshybler?
Jeg kan berolige Kurt Helge Andersen (Randers Amtsavis 8. januar) med, at jeg er ganske udmærket klar over, at mange kommuner rundt om i landet tilbyder udsatte unge ungdomshybler som et alternativt tilbud til anbringelser på døgninstitutioner. Men det i sig selv betyder jo ikke, at det er et kvalificeret tilbud til disse unge. Jeg efterspørger eksempler på, hvor ungdomshybler fungerer i forhold til anbragte unge, som har brug for intensiv socialpædagogisk støtte. Ungdomshybler er et discounttilbud, som i langt højere grad tilgodeser kommunens økonomi frem for de unges behov.
Debatindlæg af Kredsformand Verne Pedersen i Randers Amtsavis 12. januar 2010.
Pædagoger vil arbejde mere
Ekstra timer på en offentlig arbejdsplads skal som udgangspunkt tilbydes de deltidsansatte medarbejdere. Det blev aftale i forbindelse med overenskomstforliget i 2008, men ifølge en ny undersøgelse oplever mange socialpædagoger, at de ikke får tilbudt ekstra arbejdstimer. Undersøgelsen fra forbundet Socialpædagogerne viser, at hver tredje deltidsansatte medlem gerne vil arbejde mere. Men 29 procent af dem har oplevet, at ledige timer ikke tilbydes de deltidsansatte på deres arbejdsplads.
Et yderligere problem er, at kendskabet til aftalen ikke er slået fuldt igennem på de socialpædagogiske arbejdspladser. Hver tredje tillidsmand og hver fjerde leder kender ikke til aftalen. Kirsten Nissen siger om resultatet:
”Vi vil naturligvis gøre noget ud af at øge kendskabet til aftalen. Både fordi vi synes det er en rigtig god og fremadrettet aftale, som kan komme vores medlemmer til gode. Det kan jo ikke nytte noget, at vi slås for at få gode aftaler hus, hvis de så ikke bliver brugt,” konstaterer Kirsten Nissen.
Danske Kommuner.dk, 11. januar 2010.
Vil gerne arbejde mere – men får ikke lov
Mange deltidsansatte socialpædagoger vil gerne arbejde flere timer, viser en ny undersøgelse. Samtidig bliver en aftale om, at de kommuner og regioner skal tilbyde dem ledige timer, ikke brugt godt nok. Undersøgelsen viser, at en tredjedel af Socialpædagogernes medlemmer, der er ansat på deltid, gerne vil arbejde flere timer.
Socialpædagogernes formand, Kirsten Nissen, siger i en kommentar til undersøgelsen: ”Det er paradoksalt, at vi i en tid, hvor der er mangel på socialpædagogisk arbejdskraft, har medlemmer, der ikke kan få lov at arbejde de timer, de ønsker. Så vi må have de kommunale og regionale arbejdsgivere til at få hænderne op af lommen og se på mulighederne i den her aftale.”
DK-Nyt, 11. januar 2010.
Kommuner vil spare på handicappede
Ifølge kommunerne er udgifterne til voksne handicappede og psykisk syge eksploderet. Situationen får nu Kommunernes Landsforening til at instruere kommunerne i, hvordan de bedst sparer og styrer udgifterne til handicappede og syge. I et notat til kommunerne oplister Kommunernes Landsforening 12 principper, der kan spare penge på området.
Notatet vækker bekymring hos socialrådgiverne. Formanden, Bettina Post, anerkender, at kommunerne skal være økonomiske bevidste, men mener alligevel, at notatet er alarmerende. Også socialpædagogernes formand, Kirsten Nissen, er kritisk over for kommunernes spareiver:
”Erik Fabrin ( KL's formand, red.) har tidligere kaldt området for en gøgeunge, der æder sig ind på normalområdet. Sammen med notatet vidner det om, at de ikke tager deres ansvar alvorligt, men lader økonomi veje tungere end faglige hensyn,” siger Kirsten Nissen.
Bornholms Tidende 9. januar 2010.
Katastrofale sociale besparelser
Socialområdet bliver ramt af endnu en besparelse her fra 2010. Denne gang på 66 mio. kr. Og endnu en gang går det ud over de allersvageste grupper i samfundet som anbragte børn og unge, sindslidende og voksne handicappede. Det er en katastrofe for de mennesker, der har så hårdt brug for støtte og hjælp. Op til kommunalvalget i november stod politikerne med borgmester Nicolai Wammen i spidsen for at forsikre vælgerne om, at der er styr på økonomien. Århus Kommune kan og vil fastholde serviceniveauet også for de mest udsatte borgere. Det er kun to måneder siden. Og hvad sker der? Socialrådmand Laura Hey fremlægger i december en ny spareplan på det sociale område. Det er katastrofalt og uværdigt.
Debatindlæg i JP Århus 8. januar af kredsformand Verne Pedersen.
Fagfolk advarer mod besparelser
Randers kommunes planer om millionbesparelser på anbringelser af børn og unge får hårde ord med på vejen fra flere sider. Blandt andet mener Socialpædagogerne Østjylland, at dette r forkasteligt at tage unge hjem fra institutioner og plejefamilier for at anbringe dem i egne værelser for at spare penge. ”Jeg er dybt rystet over, at Randers Kommune i den grad tilsidesætter hensynet til de unge menneskers behov for en særlig socialpædagogisk indsats alene for, at kommunen kan opfylde sine sparekrav. Det er ikke bare uacceptabelt. Det er også i strid med Serviceloven,” siger kredsformand Verne Pedersen.
Randers Amtsavis 8. januar 2010.
Kredsformand Verne Pedersen i DR, P4, Østjylland den 7. januar kl. 12.30 om Randers Kommunes spareiver.
Kommuner vil spare på handicappede
I et notat instruerer Kommunernes Landsforening i, hvordan kommunerne kan spare på handicappede og psykisk syge. Meget problematisk, mener socialrådgiverne og socialpædagogerne. I et notat til kommunerne oplister KL 12 principper, der kan spare penge på området.
De 12 principper fremlægges torsdag, når kommunerne mødes i Århus til Kommunaløkonomisk Topmøde. ”år de principper sendes ud i den praktiske virkelighed, så siver det ned til medarbejderne, der kommer til at lede efter begrundelser for at give afslag i stedet for at lede efter det helt rigtige individuelle tilbud, som vi er forpligtet til at give efter serviceloven,” forudser Bettina Post.
Også socialpædagogernes formand, Kirsten Nissen, er kritisk over for kommunernes spareiver. ”Erik Fabrin (KL's formand, red.) har tidligere kaldt området for en gøgeunge, der æder sig ind på normalområdet. Sammen med notatet vidner det om, at de ikke tager deres ansvar alvorligt, men lader økonomi veje tungere end faglige hensyn,” siger Kirsten Nissen.
Ritzau, Helsingør dagblad, Fyens Stiftstidende, Århus Stiftstidende, Frederiksborg Amts Avis, Sjællandske Medier 7. januar 2010.
Det sociale område har brug for ny finansiering
Udgifterne til det sociale område stiger. Det viser KL's budgetoversigt for 2010, som netop er blevet offentliggjort. Ved offentliggørelsen beklager KL's formand, Erik Fabrin udviklingen, og påpeger, at udgiftsstigningen maner al debat om serviceforringelser på området i jorden.
”Sikke noget vås. Vi anerkender jo fuldt, at kommunerne bruger mange penge på det særlige sociale område. Men stigende omkostninger siger jo ikke nødvendigvis noget om kvaliteten af kommunernes indsats. Kommunerne har en vigtig opgave i forhold til de allermest svage medborgere i vores samfund. Og den skal de løfte. Det er det rigtige tilbud og den rigtige indsats, som skal sættes ind i forhold til de udsatte grupper. Og det går forud for økonomien. Det står i loven. Og den må både KL og kommunerne jo også holde sig til,” siger Socialpædagogernes formand Kirsten Nissen.
DK-Nyt, Altinget.dk 6. januar 2010.
Randers kommune spiller russisk roulette med anbragte unge
Randers kommune skal spare 27 mio. kr. på anbragte unge over de kommende fire år. Det betyder at kommunen vil fjerne 21 unge fra deres socialpædagogiske opholdssted og give dem et nyt og billigere tilbud. Det er at spille russisk roulette med de unge menneskers fremtidige liv.
Debatindlæg af kredsformand Verne Pedersen i Randers Amtsavis 5. januar 2009
Sidst opdateret: 03-09-2010
