arbejdsmiljoe

Kompetenceudvikling


Socialpædagoger har som alle andre faggrupper brug for løbende kompetenceudvikling. Desværre oplever det store flertal af vores medlemmer, at de ikke får nok kompetenceudvikling eller supervision.

Men nu er banen kridtet op for væsentlige forbedringer på dette punkt. Det skyldes trepartsaftalen, som regeringen, kommunerne, regionerne og fagbevægelsens hovedorganisationer indgik i 2007. Her afsatte regeringen 450 millioner kroner til det formål at øge kvaliteten i den offentlige sektor blandt andet ved at styrke rammerne for voksen- og efteruddannelse.

Ved de seneste overenskomstforhandlinger blev indsatsen konkretiseret. Her blev der afsat 388 millioner kroner til øget kompetenceudvikling i kommunerne og 118 millioner kroner i regionerne. Pengene skal bruges til kompetencegivende kurser og efter- videreuddannelse.

Kompetenceudvikling starter med MUS
Alle medarbejdere har fremover ret til en årlig medarbejderudviklingssamtale, hvor der blandt andet skal opstilles udviklingsmål. Samtalerne skal bruges til at afklare medarbejdernes udviklingsbehov, planlægge kompetenceudviklingsaktiviteter og følge op på gennemført kompetenceudvikling.

Udviklingsaktiviteterne kan for eksempel omfatte efter- og videreuddannelse i form af kurser og kompetencegivende forløb. Men kan også være nye opgaver, deltagelse i interne eller eksterne udviklingsprojekter, jobbytte mm.

Læs mere: