arbejdsmiljoe

Redskabsmappen "Den gode arbejdsplads"



Download den gode arbejdsplads som pdf-filOverenskomsterne indeholder en række aftaler, som giver mulighe­der for større indflydelse. Indflydelse for den enkelte arbejdsplads og den enkelte medarbejder til at præge de lokale aftaler, der indgås om:

  • medindflydelse
  • stress
  • arbejdstidstilrettelæggelse
  • kompetenceudvikling
  • seniorpolitik
  • sygdoms- og fraværspolitik

Aftaler vi mener kan være med til at udvikle og forbedre arbejdsvilkårene inden for disse områder.

Redskabet er udarbejdet som en hjælp til, at arbejdsplad­serne kan komme i gang med at diskutere, så de gode hensigter kan føres ud i livet gennem gode aftaler for de implicerede parter – nem­lig lederne, tillids- og sikkerhedsrepræsentanterne og de ansatte. Og i sidste instans de medborgere, som vi på arbejdspladserne tilbyder socialpædagogisk støtte.

I hvert emne er det fremhævet, hvad vi finder vigtigt, når aftalerne skal omsættes til virkelighed, hvilke muligheder der ligger, hvilke hensyn der skal tages, hvilke mål vi overordnet har på de enkelte områder. Hovedbestyrelsen har inden for både medindflydelse, stress, arbejdstidstilrette­læggelse, kompetenceudvikling, seniorpolitik og fraværspolitik udar­bejdet en række politiske udmeldinger.

Det kan være svært at komme i gang med den slags aftaler. Derfor har vi til hvert af områderne udarbejdet en drejebog, som giver råd og vink om, hvordan I konkret kan arbejde med de tre aftaler.

Ledere, tillidsrepræsentanter og sikkerhedsrepræsentanter er nøgle­personer i det konkrete arbejde med rammeaftalerne, men hvis afta­lerne skal udformes til størst mulig tilfredshed, er det afgørende, at hele arbejdspladsen inddrages i arbejdet. Det håber vi redskabet kan bidrage til.

Læs mere om de enkelte afsnit i menuen til venstre.

Download Den gode Arbejdsplads som pdf-fil