Socialpædagogernes Tillægsforsikring
Dimittender
Hvis du er dimittend (nyuddannet), er det let at blive omfattet af tillægsforsikringen. Læs mere neden for
Hvis du er dimittend, kan du tilmelde dig forsikringen allerede, når du starter på dit første fuldtidsarbejde (mere end 30 timer om ugen). Du behøver altså ikke opfylde kravet om arbejde i de seneste 6 måneder.
For at du kan benytte dig af denne nemmere adgang til forsikringen skal du tilmelde dig forsikringen i samme måned, som du starter på dit første arbejde. Hvis du f.eks. starter arbejde i løbet af oktober måned, skal din tilmelding være modtaget hos os senest den 31. oktober.
Vær opmærksom på, at denne fordelagtige ordning for dimittender kun gælder, hvis du starter i fuldtidsarbejde senest 12 måneder efter, at du har afsluttet din uddannelse.
Hvis det er mere end 12 måneder siden, at du afsluttede din uddannelse, skal du opfylde de almindelige betingelser for at tegne forsikringen – dvs. du skal være i fast arbejde i mere end 30 timer om ugen og have haft arbejde i mere end 30 timer om ugen i mindst 6 måneder.
Socialpædagogernes Tillægsforsikring
Sidst opdateret: 27-03-2012
