Faglige mål for socialpædagoger
Faglige og politiske mål viser vej til de mål og visioner, SL forfølger.
Socialpædagogers arbejde går blandt andet ud på at skabe udviklingsmuligheder for
samfundets udsatte grupper. Det forudsætter både professionelt og socialt engagement.
Samtidig er det vigtigt at socialpædagoger udvikler sig fagligt og personligt gennem
deres arbejde.
Faglige mål for socialpædagoger beskriver de overordnede mål og visioner SL forfølger
for at sikre medlemmerne indflydelse på deres arbejdsforhold.
|
I dag stilles der stadigt større krav til den enkelte ansattes faglige kvalifikationer,
personlige færdigheder, fantasi og engagement. Denne udvikling har åbnet for flere
lokale og individuelle muligheder og hensyn i den offentlige service og i arbejdets
organisering. I den sociale sektor viser udviklingen sig i, at opgaver, ansvar og
kompetencer er delegeret ud - ofte helt ud til de enkelte arbejdspladser.
Det er SL’s faglige hovedmål at sikre, at denne udvikling giver socialpædagoger
på den enkelte arbejdsplads direkte indflydelse på arbejdets organisering, løn-
og ansættelsesforhold.
Faglige mål for socialpædagoger, vedtaget
på SL’s kongres i oktober 2000.
|
Det er SL's håb, at Faglige mål for socialpædagoger
kan inspirere de faglige og politiske debatter der finder sted på alle vore arbejdspladser.
Faglige
mål for socialpædagoger (pdf)
Sidst opdateret: 21-01-2010
