Socialpædagogernes internationale arbejde
Her kan du læse om Socialpædagogernes internationale arbejde: Nyheder på det internationale område, om aktiviteter og projekter forbundet deltager i, og hvilke organisationer forbundet er medlem af og samarbejder med.
Støtte til de færøske pædagoger
Fra tirsdag d. 31. januar klokken 07.00 om morgenen går de færøske pædagoger i strejke.
Med stigende intensitet har Socialpædagogerne og de øvrige nordiske fagforeninger i Nordisk Forum for Socialpædagoger (NFFS) modtaget efterretninger fra vores færøske søsterorganisation, Føroya Pedagogfelag, om konfliktens tilspidsning. Sagens kerne er, at lærernes og pædagogernes organisationer siden december har ligget i lønforhandlinger, og at den færøske regering nu har bragt skattepolitik ind i billedet.
Her kan du læse en kort redegørelse for konfliktens baggrund.
De færøske fagforeninger vil ikke finde sig i denne sammenblanding af løn- og skattepolitik og den utidige indblanding i forhandlingerne fra regeringens side – som reelt betyder et brud med det kollektive aftalesystem og parternes ret til forhandling som jævnbyrdige parter på lige vilkår.
I den anledning har NFFS udsendt en støtteerklæring, som kan læses her.
Lærerne kan ikke gå i konflikt, da de er bundet af en aftale med arbejdsgiveren, så derfor går pædagogerne i strejke alene.
Børns rettigheder: Nordisk fokus på konventionen
FN’s Børnekonvention skal gennemsyre det socialpædagogiske arbejde med anbragte børn, lyder det fra Nordisk Forum for Socialpædagoger.
Læs mere om børnekonventionen
FN's børnekonvention og socialpædagogikken (pdf)
Lav et billede om ”socialpædagogik”
Hvordan ser ”socialpædagogik” ud udtrykt i billeder? Det har den catalanske organisation for socialpædagoger, CEESC, sat sig for at finde ud af ved at udskrive en international konkurrence, hvor deltagerne indsender billeder af ”socialpædagogik”.
CEESC inviterer alle til at udforme og indsende et billede (foto, collage, tegning, maleri eller andet) i et format på 10 x 15 cm i en resolution på 300ppi (ppi = pixels per inch). Billedet skal relatere sig til ”Socialpædagoger som agenter for social forandring”. Dette skal forstås ganske bredt, da socialpædagogik i sin kerne handler om social forandring.
Hver deltager kan indsende ét værk, og hvert værk skal indsendes med denne deltagerformular (til slut i dokumentet) til sendart@ceecs.cat inden den 29. februar.
Når alle værker er modtaget, vil der blive arrangeret en udstilling, som vil åbne i april i CEESC’s hovedkontor i Barcelona og i maj være udstillet ved den 4. nationale kongres for socialpædagogik i Valencia. Herefter kan udstillingen frit udlånes til organisationer, arbejdspladser og andre der skulle ønske det.
Alle deltagere vil modtage et digitalt katalog over værkerne.
Har du nogen spørgsmål, skriv da gerne til international konsulent Dea Engberg: dee@sl.dk.
Beretning fra Nicaragua
Kaj Skov Frederiksen og Christina Borries var i november i Nicaragua som en del af bestyrelsen for International Børnesolidaritet. Formålet med turen var at se, hvordan det går med de projekter, som SL er med til at støtte. De fortæller her, hvad de så og oplevede derovre: Nicaragua 2011
Storstrøm og Midtsjælland i Litauen
I Storstrøms og Midtsjællands kredse har de over en årrække fået bygget et solidt samarbejde op af forskellige projekter, der primært omfatter sociale institutioner og faglige organisationer. De litauiske aktiviteter spreder sig over en lang række forskellige instanser såsom skoler, institutioner, kommuner, foreninger og enkeltindivider og handler om mangt og meget lige fra at sende gamle computere fra forbundet over, en 2-årig ansættelse af en socialpædagog, et sygehusprojekt samt et samarbejde med en kommune som formodentlig udmønter sig i, at kommunens repræsentanter deltager i AIEJI kongressen 2013 i Luxemborg.
Det er inspirerende og spændende læsning at se, hvordan samarbejde og engagement ad åre kan spire og blive til et net af forskellige aktiviteter og kontakter på kryds og tværs.
Hermed en anbefaling til fornøjelse og inspiration at læse om, hvad Storstrøm og Midtsjælland har bedrevet i Litauen.
Læs mere her (pdf).
AIEJIs bestyrelsesmøde, Campinas november 2011
Den 16. – 18. november var der bestyrelsesmøde i AIEJI, som blev afholdt i Campinas i Brasilien. Siden kongressen i 2009 har bestyrelsesmøderne været afholdt i Europa, og for at sikre de latinamerikanske medlemmers stadige deltagelse og tilknytning til AIEJI fastslår en bestemmelse i AIEJI’s vedtægter, at der hver andet år skal afholdes møde i Latinamerika. Den lokale organisation for socialpædagoger i staten São Paulo, AEESSP, der også er medlem af AIEJI, var værter for mødet, og for dem betød det meget, at AIEJI ved at afholde mødet hos dem gav opbakning til organisationen, der blot er 2 år gammel.
Derfor var det også beklageligt, at kun Ney Moraes som den eneste fra regionen var til stede ved mødet, der i øvrigt var præget af et meget lille antal deltagere. En del af de europæiske bestyrelsesmedlemmer, der normalt deltager i møderne, havde grundet mangel på ressourcer – både tid og penge – ikke mulighed for at deltage. Man kunne have håbet, at den lave deltagelse fra europæisk side var blevet opvejet af højere deltagelse fra latinamerikansk side.
Denne problematik omkring engagementet og deltagelsen fra de forskellige bestyrelsesmedlemmer var tæt beslægtet med mødets hovedpunkt, hvor Benny Andersen lagde op til en større diskussion af, hvad AIEJI skal kunne som organisation i forhold til dens medlemmer – og deraf en diskussion af, hvad bestyrelsesmedlemmernes og de regionale sekretæres rolle er, og hvilke krav og forventninger der er til dem og deres engagement og aktiviteter.
Derfor handler det også om at få afklaret, hvad AIEJIs formåen er set i lyset af, at det primært er en frivillig organisation med få finansielle midler, der geografiks er ret spredt – og hvad der er muligt indenfor de givne rammer. Hvordan styrker AIEJI medlemmernes faglige profil og sikrer professionel udvikling? Hvordan sikrer AIEJI, at medlemsorganisationerne og de individuelle medlemmer nyder godt af det internationale netværk, som AIEJI udgør, og bruger det til at skabe kontakter og vidensudveksling? Hvordan sikrer vi aktivitet og engagement mellem kongresserne? Hvordan sikrer vi, at aktiviteterne og beslutningerne i bestyrelsen når ud til medlemmerne?
Den diskussion er der nu taget hul på, og en af de centrale beslutninger på mødet var, at lave en medlemsundersøgelse, der skal afdække, hvad AIEJI’s medlemmer forventer af AIEJI og kunne tænke sig, at AIEJI var for dem. Det er også værd at huske, at der er mange, der er meget glade for at være tilknyttet AIEJI, og for hvem det betyder meget at være en del af dette professionelle netværk.
Med hensyn til fremtidige aktiviteter, blev det besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe i bestyrelsen der skal komme med et oplæg til, hvordan en publikation om socialpædagogens rolle i arbejdet med udsatte børn og unge kan se ud.
Derudover blev der taget beslutning om at støtte den engelske oversættelse af en norsk bog, anbefalet af vore norske kolleger i FO, som i en engelsk version være med til at udbrede tanken og idéen om det socialpædagogiske arbejde til særligt de angelsaksiske lande, hvor det socialpædagogiske arbejdsområde ikke som sådan findes, men mere hører under omsorgsarbejde.
I forhold til de regionale kontorer var bestyrelsen enige om, at de regionale kontorer årligt skal modtage et støtte beløb der kan finansiere portoafgifter, fotokopier, mødeomkostninger af andre udgifter forbundet med at holde det regionale kontor kørende.
Og så blev der diskuteret budget, manglende betalinger, online-betaling, velkomstpakke til nye medlemmer samt tid og sted for næste møde.
Benny Andersen til lokalt seminar i Brasilien
Den 17. - 19. november blev der i forbindelse med AIEJIs bestyrelsesmøde afholdt et lokalt seminar i Campinas, Brasilien, som den lokale AIEJI-medlemsorganisation, AEESSP fra staten São Paulo, havde arrangeret. Emnet for seminaret for socialpædagogik og uformel uddannelse, og formålet med seminaret var at belyse samspillet mellem den teoretisk baserede, formelle uddannelse og den autodidakte, uformelle uddannelse indenfor det socialpædagogiske område – med særlig vægt på arbejdet med socialt udsatte børn og familier.
Således var der oplægsholdere fra begge positioner: Universitetsprofessorer, folk fra det administrative system, uddannede socialpædagoger og folk, der ofte selv havde været en del af ”livet på gaden”, inden de gik ind i at arbejde med udsatte børn og unge. I sin egenskab af præsident for AIEJI deltog formand Benny Andersen i åbningsdebatten med et oplæg om, hvad der kendetegner socialpædagogers kompetencer. Senere deltog han som formand for Socialpædagogerne i Danmark i et panel om uddannelse, hvor han fortalte, hvordan den danske uddannelse er bygget op, og hvorfor vi kæmper for at få en mere specialiseret uddannelse.
For nogle af de autodidakte var det tydeligt, at de havde en vis skepsis overfor den teoretisk funderede praksis, men fælles for alle – både autodidakte og uddannede – var, at sangen, musikken og dansen er en stor del af arbejdet med at give de udsatte børn og unge en identitet og en anden virkelighed og hverdag, der ikke bare handler om at være fattig og marginaliseret. En af oplægsholderne var blandt andet en kendt brasiliansk hiphop-kunstner, Nelson Truinfo, der havde gjort det til sit varemærke, at bruge hiphoppen i sit arbejde med udsatte børn og unge. Som et levende bevis på dette var en af hans tidligere disciple også inviteret med et oplæg om, hvor vigtigt mødet med hiphoppen havde været for ham, og hvordan det havde givet ham lyst til at gå i skole og uddanne sig, så han kunne skrive sine egne tekster og arbejde mere seriøst med musikken som kunstner – i dag var han selv blevet en velkendt kunstner, der turnerede rundt med sin trup og var med til at hjælpe andre udsatte børn og unge.
Et andet oplæg handlede om socialpædagogisk arbejde i forhold til afrikanske efterkommere. Den kvindelige oplægsholder fortalte, hvordan hun i sit arbejder bruger gamle, velkendte børnesange og sanglege, der ofte har rødder i slavernes fællessange under arbejdet. Gennem sangene og sanglegene konstruer og rekonstruerer hun identiteten hos de personer, hun arbejder med. Således fremgik det, at også brasilianske socialpædagoger benytter metoden med at arbejde med livshistorier og det at skabe en ny forståelse for sin egen identitet, sådan som danske socialpædagoger også gør det.
Noget andet, de brasilianske socialpædagoger deler med deres danske kolleger, er, at der er behov for at systematisere viden og finde gode måder at dokumentere arbejdet på. Også de brasilianske myndigheder vil vide, hvad de får for pengene. Så her er en fælles udfordring på tværs af grænser i forhold til at finde ud af, hvordan man dokumenterer, registrerer og systematiserer de socialpædagogiske arbejdsgange, metoder og resultater.
Udover brugen af musik, sang og dans er et gennemgående karaktertræk for socialpædagogikken i Brasilien, at den er meget politisk og tæt forbundet med politisk aktivisme. Dette kan skyldes, at Brasilien helt op til 1985 var et militærdiktatur, og at socialt arbejde og sociale ydelser derfor stadig er tæt knyttede til græsrødderne og lokale, sociale organisationer.
Brasilien er et land i rivende udvikling, og dette gælder også socialpædagogikken. I staten São Paulo er der fremsat et lovforslag om at etablere en specifik uddannelse for socialpædagoger. Vi krydser fingre for dem.
2. oktober - Socialpædagogernes internationale dag
På søndag d. 2. oktober er det socialpædagogernes internationale dag. Ligesom sidste år, er der lavet et postkort, som forbundet opfordrer alle til at sende til kolleger eller andre, som har godt af at blive mindet om, at denne dag er værd at fejre.
I år er der fokus på FN's handikapkonvention og den publikation AIEJI har lavet, som diskuterer, hvad konventionen betyder for socialpædagogers daglige arbejde.
Send postkortet her.
En lærerig tur til New York
I november måned var netværket for hjemløse på en tur til New York for at lære mere om baggrunden for Den nationale Hjemløsestrategi – en dansk adaption af et initiativ, der oprindeligt kommer fra New York. Tanken med turen var at få en større forståelse for tankerne bag initiativet og finde ud af hvilke forskelle, der kunne være mellem New York og Danmark i den praktiske implementering og holdningerne og tilgangen til strategien.
På turen var netværket blandt andet ude at besøge et hotel, der både fungerer som hotel for ”almindelige” folk og samtidig har værelser til hjemløse. Fordelen ved denne model er, fortæller Peder Larsen, leder af Netværket for marginaliserede og Udstødte - i daglig tale kaldet Hjemløsenetværket, at der bliver taget højde for den gruppe af hjemløse, der egentlig ikke ønsker bare at blive sluset ud i egen lejlighed, men har behov for at føle sig trygge ved visheden om at bo et sted, hvor hjælpen er nær.
Desuden besøgte Hjemløsenetværket et suppekøkken, hvor de arbejdede som frivillige en aften og nåede at servere mad for 1160 personer på to timer. En af erfaringerne fra suppekøkkenet var, at det giver god mening at have en socialrådgiver på stedet, som folk kan gå direkte til med spørgsmål og problemer. Det kan være mere overskueligt for en hjemløs at tale med en socialrådgiver et sted, hvor den hjemløse selv kommer, fremfor at skulle finde vej til kommunens forskellige kontorer. Det kunne man godt bruge mere i Danmark, mener Peder Larsen, at have socialrådgivere tilstede, hvor borgerne naturligt kommer, fremfor at borgerne selv skal opsøge kommunen.
I det hele taget giver sådan en tur mange gode indtryk og erfaringer. Peder Larsen fortæller, at der er mange ting at tage med hjem og evaluere på i forhold til egen praksis. Eksempelvis i relationsarbejdet, hvor de danske socialpædagoger i New York oplevede, at der i højere grad blev stillet krav til de hjemløse, krav tilpasset den enkeltes kapacitet. Dette rejste spørgsmålet, om der er en grænse for, hvor dybt relationsarbejdet skal være. Hvornår er det en hjælp, og hvornår er det en omklamring?
Som en del af turen holdt netværket også oplæg på Fordham University om socialpolitikken i Danmark og havde møder med forskellige kontorer og instanser hos både New York State og New York City. De er kommet hjem med en masse gode kontakter til både frivillige organisationer og offentlige instanser indenfor hjemløseområdet og regner bestemt med at tage derover igen. I øvrigt finansierede alle deltagere selv turen af egen lomme.
Konference på Island – Welfare and Professionalism in Times of Turbulence
I den forgange uge, 11. – 13. august, var der fælles nordisk konference på Island for socialpædagoger og socialrådgivere samt undervisere og forskere på det sociale område, hvor en forskellige fra forbundet deltog: folk fra netværkene, kredsformænd og hele forretningsudvalget.
Det var en god og inspirerende konference med interessante oplæg og workshop. En af oplægsholderne, Sigrún Júlíusdóttir fra Islands Universitet, havde et oplæg om vigtigheden af, at den enkelte socialarbejder bevarer et kritisk og reflekterende blik på sin egen rolle. En af hendes pointer var, at socialarbejderens rolle har ændret sig fra at handle om at ændre på det eksisterende system til i højere grad at være agenter for statsmagten, og dermed systembevarende.
Et andet inspirerende oplæg kom fra finnen Jorma Sipilä fra Helsinki Universitet, der talte om, hvordan den nordiske velfærdsmodel er dybt influeret af New Public Management, hvor alt kommer til at handle om økonomi. Folk bliver sanktioneret – belønnet eller straffet – finansielt, og cash er sat i stedet for service. Dermed forsvinder tilliden og det fælles social ansvar mennesker i mellem.
Blandt workshop’ene fik en workshop om compassion og en workshop om konflikthåndtering rosende ord med på vejen. Begge var inspirerende og gav stof til eftertanke at bringe med hjem i forhold til det daglige arbejde med borgeren og rollen som socialpædagog.
Der var også arrangeret arbejdspladsbesøg. Et af dem gik til et servicecenter, der var indrettet som et stort, åbent lokale i hjemlige omgivelser, hvor borgerne blev taget åbent og godt i mod. Et tiltag der havde reduceret volden betydeligt, og som en af de danske deltagere mente, vi godt kunne lære noget af.
En konference handler om at få nye indtryk og idéer, hente inspiration og få styrket sin faglighed og skabe nye kontakter. På den måde levede konferencen op til sit formål. Alle de danske deltagere fra forbundet følte, de fik ny viden at tage med hjem og oplevede et stort fagligt engagement. Samtidig lagde flere af dem vægt på, at det var interessant at se, hvor meget de nordiske lande ligner hinanden, hvordan politiske tiltag og strømninger ofte går i samme retning – uden at vi af den grund er særligt gode til at lære af hinandens fejl, som en deltager udtrykte det.
Et eksempel på dette er netop New Public Management, der synes at være en gennemgående tendens. Således er der i hele Norden en tendens til, at alle tænker det hele i økonomi, også praktikerne. Som Peter Kristensen, kredsformand i Nordjylland udtrykte, er der sket et normskifte fra et fokus på indhold og kvalitet til et fokus på kroner og ører, og også arbejderne på gulvet er influerede af denne tankegang: ”Vi skal slås for kvaliteten, vi er nødt til at være en modpol til den økonomiske tankegang. Økonomien kan vi lade politikerne og dem i administrationen tage sig af, mens vi som praktikere igen må have øje for selve indholdet.” Dette synspunkt støttes op af Poul Erik Pedersen, faglig sekretær i Lillebælt, der mener, at vi skal have rejst en tydeligere debat omkring kernevelfærden.
Dette er hermed givet videre!
Læs formand Benny Andersens afsluttende tale ved konferencen her.
Tragedien i Norgen - fælles udtalelse fra NFFS og NSSK
Nordiske socialrådgivere og socialpædagoger har i den forløbne uge været samlet for at dele og diskutere velfærd og fag på konferencen ”Welfare and professionalism in turbulent times”. Konferencen har bekræftet mangfoldigheden i Norden. Socialrådgivere og socialpædagoger møder gennem deres arbejde mange forskellige mennesker, der på hver deres måde bidrager til mangfoldigheden.
Tragedien i Norge giver os alle et ansvar. Nordens socialrådgivere og socialpædagoger må stå i første række i kampen for et mangfoldigt og inkluderende Norden.
På vegne af NFFS og NSSK har Fellesorganisasjonen i Norge formuleret en fælles udtalelse om tragedien i Norge. Læs hele udtalelsen her.
Referat fra EFS-eksekutivkomitémøde 28. og 29. juni
EFS er den Europæiske Faglige Sammenslutning, hvor Socialpædagogerne er repræsenterede via LO. I juni blev der holdt eksekutivkomitémøde, hvor der blandt andet blev diskuteret atomsikkerhed og energipolitik, økonomisk styring og arbejdsprogrammet for den sociale dialog 2012 - 2014.
Læs hele referatet her.
Mejeriproduktion i Marokko
Da Esther Madsen gik på efterløn tog hun til Spanien. Her stod hun en dag i Gibraltar og så over vandet til Marokkos kyst.
Læs mere om, hvad der videre skete her.
Besøg i Berlin
I maj måned var forbundets socialfaglige afdeling på en tur til Berlin, hvor de blandt andet besøgte Jugendwohnhaus, et hjem for unge i alderen 14-18 år. Besøget var meget inspirerende, idet det var spændende at se den måde socialpædagogerne arbejdede systematisk, men meget individuelt med den enkelte unge – som ofte er i en meget vanskelig personlig og social situation.
Jugendwohnhause er et forholdsvis lille sted, hvor der alene er socialpædagogisk personale ansat, hvilket giver en meget stærk socialpædagogisk faglighed og fælles ånd og forståelse af, hvordan man arbejder med de unge. Personalet indgår i et netværk med andre projekter under samme ’virksomhed’ og med andre faggrupper såsom socialrådgivere og psykologer. Tak til personalet på Jugendwohnhaus, herunder særligt til socialpædagog Tony Leidenberger, for at tage i mod de danske gæster. Måske dette har inspireret tyskerne til et gen-visit i Danmark. Og tak til AIEJI’s tyske bestyrelsesmedlem Heike Beerman, der kunne formidle en kontakt, som videre gav kontakt til Jugendwohnhaus.
EFS-kongres
Den 16. - 18. maj deltog formand Benny Andersen i kongressen for de Europæiske Fagforbunds Sammenslutning (EFS). Her blev der vedtaget to udtalelser rettet mod EU's finansministre, som går på, at den europæiske fagbevægelse ikke vil acceptere, at europæiske institutioner griber ind i lønfastsættelsen.
Læs hele nyheden her.
De politiske haver i Gent
I forbindelse med ENSACT-konferencen i april var Socialpædagogens udsendte medarbejder på feltbesøg i Gent. Her er byhaver i et nedslidt boligområde med til at styrke de ofte socialt svage beboere gennem deltagelse og inddragelse, samtidig med at deres indbyrdes fællesskab også er blomstret op - i bogstaveligste forstand.
Læs hele artiklen her.
ENSACT-konference
Den 11. – 13. april afholdte ENSACT konference under overskriften Sustainable Social Development and Economic Challenges: ENSACT konference.
Der var mange gode oplæg, og en del af dem handlede om social kapital, deltagelse, empowerment, selvbestemmelse, social entrepreneurship, ejerskab og partnerskab. Disse temaer vidner om et stærkt fokus på, hvordan man i praksis skaber mulighed for, at borgerne inddrages i beslutninger og processer, hvordan de får ejerskab, og hvordan de får kontrol over eget liv.
Og her bor jeg...
Blandt andet var der et oplæg, der stillede spørgsmål til, hvordan man skaber tilhørsforhold og livsrum for børn anbragt på institution. Oplægget fra to britiske forskere handlede om, hvordan vi skaber ejerskab af rum, og hvordan rum bliver personlige og bliver til ens eget – hvordan man skaber tilhørsforhold og det, de kaldte ”livsrum”. Udgangspunktet var børne- og ungdomsinstitutioner, som er kendetegnede ved at have mange kollektive arealer og samtidig ikke være permanente bopæle. De stillede spørgsmålet, hvordan man skaber mulighed for, at barnet kan gøre det værelse, hun skal bo på, til sit eget, hvordan man åbner op for, at ikke bare værelset, hver eneste gang et barn flytter ind, kan blive personligt med de historier og symboler, der giver mening og er vigtige for barnet, men at også institutionen som sådan kan blive et livsrum for barnet, hvor hun føler sig hjemme og føler en tilknytning. Forskernes pointe var, at det handler om at skabe processer, der går ud over muligheden for at vælge hvilken farve og hvilke plakater, der skal på væggene, uden at al inventar hver gang skal skiftes ud. Som eksempel på, hvordan børn gør rum til deres egne, viste de et billede af en almindelig skolegård, hvor et større areal var malet med farvekridt. En simpel handling, som ikke ændrer ved de ydre rammer – skolegården – men alligevel vidner om, at børnene har indtaget gården og gjort den til deres. Konkrete spørgsmål fra oplægget:
Hvordan kan vi bygge hjem, som kan blive børnenes hjørne i verden?
-
Hvordan kan vi bygge rum, som kan være børnenes dagdrømmerhuler?
-
Hvordan forholder anbragte børn sig til deres rettigheder?
Der kom ingen endegyldige svar, i det præsentationen snarere lagde op til eftertanke og videre debat om, hvordan vi kan sikre, at børnene føler, de hører til et sted og har et sted, der er deres med mulighed for indflydelse på deres eget liv – selvom de er anbragte. Er du interesseret i at høre mere om oplægget og de to forskeres resultater, så skriv til Dea Engberg: dee@sl.dk
Der vil være en reportage fra konferencen i Socialpædagogerne i løbet af maj måned. Om ENSACT: ENSACT (European Network of Social Action) er et netværk af forskellige organisationer indenfor socialt arbejde og uddannelse, såsom AIEJI, IFSW, FESET, FICE med flere.
Generelt
Socialpædagogernes internationale arbejde er fordelt på tre ben: Det internationale faglige arbejde, hvor vi sammen med andre fagforeninger i internationalt regi kæmper for de ansattes rettigheder og vilkår.
Der vil være en reportage fra konferencen i Socialpædagogerne i løbet af maj måned.Om ENSACT: ENSACT (European Network of Social Action) er et netværk af forskellige organisationer indenfor socialt arbejde og uddannelse, såsom AIEJI, IFSW, FESET, FICE med flere. Socialpædagogernes internationale arbejde er fordelt på tre ben: Det internationale faglige arbejde, hvor vi sammen med andre fagforeninger i internationalt regi kæmper for de ansattes rettigheder og vilkår.
Det internationale socialpædagogiske arbejde, hvor fokus er på faget, socialpædagogikken, som diskuteres og udvikles med vores internationale samarbejdspartnere. Her centrerer arbejdet sig om det nordiske samarbejde i NFFS og det internationale samarbejde i AIEJI.
Solidaritetsarbejdet, hvor vi støtter udenlandske projekter med fokus på børn og unge og personer med udviklingshæmning.
Desuden foregår der lokalt i kredsene forskellige former for samarbejde med udlandet.
Det er også muligt at komme på udveksling i USA med udvekslingsprogrammet ILEX.
Og så er der i internationalt regi blevet udviklet et fælles etisk værdigrundlag.
Sidst opdateret: 30-01-2012
