Herude nr. 33 - Oktober 2008

Sommertid slutter den 26. oktober

Natten til søndag d. 26. oktober overgår vi til ”vintertid”. Det betyder, at uret klokken 03:00 stilles tilbage til klokken 02:00.

Af lrh


For folk på nattevagt betyder det, at man skal arbejde en time mere, når natten reelt er blevet en time længere.

Denne time skal honoreres og kompenseres som overarbejde ved betaling eller ved frihed på et senere tidspunkt.

Når sommertiden begynder, bliver nattevagten en time kortere. Denne time skal afspadseres.

Disse regler er indeholdt i en skrivelse fra Amtsrådsforeningen, som blev udsendt til amterne i 1980. Opmærksomheden skal dog henledes på, at der lokalt kan være indgået andre aftaler.