Løn til nyuddannede pædagoger

Hvad kan du regne med at tjene som nyuddannet socialpædagog? Få et overblik over lønnen

Nyuddannet
Som nyuddannet socialpædagog tjener man i gennemsnit ca. 24.700 kroner pr. måned. Hertil kommer 14 % i pension og eventuelle tillæg for arbejde udenfor normal arbejdstid. Den præcise løn afhænger af, hvor man er ansat i landet, og af hvilke funktioner, man bestrider i sit arbejde.

 

Grundløn

Pædagogers løn består af en grundløn. Derudover kan der aftales funktions- og kvalifikationsløn og resultatløn.

Grundlønnen - eller begyndelseslønnen - for en nyuddannet socialpædagog i for eksempel i Københavnsområdet er 25.327 kroner (pr. 1. oktober 2014).

Efter 10 års arbejde som pædagog er du som minimum garanteret en løn på 27.250 kroner. 

Mindstelønninger

Pr. 1. oktober 2014 gælder følgende mindstelønninger for socialpædagoger:

- Begyndelsesløn: 24.263 - 25.327
- Efter 6 års beskæftigelse: 25.489 - 26.407
- Efter 10 års beskæftigelse: 27.254 - 27.933

Til alle beløb kommer 14% i pension.

Når lønnen angives i intervaller skyldes det, at der er geografiske forskelle på lønnen - højst i hovedstadsområdet - lavest i landkommunerne i provinsen.

Her er tale om mindstelønninger. Der kan lokalt være indgået aftaler om løn på grundlag af særlige kvalifikationer og/eller særlige funktioner.