Overenskomstforhandlinger på det private område

OK 2012

På denne side kan du læse nyheder om overenskomstforhandlingerne på det private område. Forhandlingerne starter i januar og skal være afsluttet inden 1. marts.

Overenskomstforhandlingerne på det private område omhandler fornyelsen af landsoverenskomsten for private opholdssteder og private botilbud samt pædagogisk vikaroverenskomst. Modparten i forhandlingerne er Dansk Erhverv Arbejdsgiver. Pædagogisk vikaroverenskomst har vi sammen med BUPL og FOA.

OK orientering nr. 1

Udveksling af overenskomstkrav

Socialpædagogerne og Dansk Erhverv Arbejdsgiver har udveklet overenskomstkrav til fornyelsen af opholdsstedsoverenskomsten. Kravene blev idvekslet på et forhandlingsmøde den 25. januar.

Genbrug
De udvekslede krav er stort set identiske med de krav, der blev udvekslet i 2010. Genbruget af overenskomstkrav kan tilskrives, at forhandlingerne i 2010 ikke resulteterede i et forlig. Resultatet af overenskomstfornyelse i 2010 blev derfor, at ændringerne i overenskomsten alene kom til at omfatte, de ændringer, der var indeholdt i det generelle mæglingsforslag.

Ønske om forhandlingsresultat
I forbindelse med udvekslingen af kravene gav begge parter et udtryk for et ønske om, at forhandlingerne kunne ende med et forlig.

De egentlig forhandlinger vil begynde i starten af februar.

Se Socialpædagogernes overenskomst krav (PDF)

Se Dansk Erhverv Arbejdsgivers krav (PDF)